Hvis Mærsk ikke laver en aftale med mig, sender jeg da bare blokadevagter!

Da jeg forleden sad og kiggede på nyhedsstrømmen på Twitter, blev jeg gjort opmærksom på den igangværende konflikt mellem fagforeningen 3F og Amin Skov, som ejer og driver Restaurant Vejlegården… som ligger i Vejle… hvem ved, måske i en gård :-)

I forbindelse med, at Amin den 1. november 2011 overtog restauranten efter at den tidligere ejer var gået konkurs, valgte Amin at tegne en overenskomst med Kristelig Fagforening (også kendt som Krifa). Han mente, at det var den overenskomst som var bedst for både hans virksomhed og medarbejderne. Sidenhen har Amins beslutning om at vælge Krifa fremfor 3F haft store store konsekvenser for ham selv og hans virksomhed.

Kun cirka en måneds tid efter at Amin overtog Vejlegården og tegnede overenskomst med Krifa, blev rønnebærerne nemlig så sure hos 3F, at de valgte at varsle konflikt overfor Vejlegården. 3F ville ganske enkelt ikke acceptere, at Amin havde valgt dem fra, og de begyndte som modreaktion at chikanere ham med blokadevagter. Sidenhen har 3F’s konsekvente brug af meget små sko og usmagelig nidkærhed fået dem til at iværksætte yderligere chikanerier. Det har resulteret i, at den stakkels Amin har fået problemer med at få transporteret varer, fjernet skrald og endda også få leveret post fra Post Danmark (som jo stadigvæk er en halvoffentlig virksomhed). Amin kan heller ikke få lov til at indrykke jobannoncer på det offentlige Jobnet.dk.

Jeg synes, det total dårlig stil af 3F, når de ikke bare kan erkende at de har tabt til en anden fagforening. Det er jo ikke fordi, at Amin Skov ikke ønsker at hans medarbejdere skal være dækket af en overenskomst – han ønsker bare at samarbejde med Krifa fremfor 3F.  Men i stedet for at erkende, at man (3F) ikke var attraktiv nok som “samarbejdspartner” og at man (3F) måske skulle se indad og kigge lidt på “produktet”, vælger 3F og nogle af deres ledende kræfter istedet at blive meget personlige og gå direkte efter Amin.

Denne form for chikanerier er pudsigt nok lovlige at gennemføre, men ikke desto synes jeg at det hører fortiden til. Jeg synes det er ufatteligt, at 3F og LO ikke selv kan se, at det er ikke så lidt af et selvmål de laver i forbindelse deres chikanerier af Vejlegården og Amin Skov. De (mafia)metoder som 3F benytter sig af hører overhovedet ikke hjemme i et samfund som Danmark anno 2012. De får intet godt ud af det! Tværtimod får de masser af dårlig omtale og jeg gætter på, at medlemsafgangen hos LO og de gamle fagforeninger accellerer yderligere som følge af denne sag. Faktisk har LO har mistet over 100.000 medlemmer over de sidste 10 år – I wonder why… Måske var det på tide med lidt nytænkning og helt friskpudsede briller?

Jeg vil slutte indlægget af ved at drage en parallel for at illustrere vanviddet: Lad os sige, at jeg driver en virksomhed, der sælger og servicerer kaffeautomater til kontorer. Jeg henvender mig til A.P. Møller Mærsk for at prøve på at få en aftale med dem, da jeg har fundet ud af, at de skal forny deres aftale på dette område. Jeg byder ind med mit tilbud, men Mærsk takker pænt nej tak, da de har valgt en anden samarbejdspartner som de synes leverer en bedre løsning end mig (og hvem ved, måske også billigere). Jeg bliver megasur over deres beslutning, og jeg sender derfor blokadevagter med ud til Mærsks hovedkontor i København. Jeg kontakter også renovationsfirmaet, Post Danmark, alle danske aviser og Jobnet.dk og beder dem indgå i en sympatikonflikt og stoppe med at hente skrald, levere post samt at optage annoncer og jobopslag for at irritere Mærsk. Altsammen i håbet om, at Mærsk ændrer mening og alligevel vælger mig som samarbejdspartner.

Hvad tror du, Mærsk gør i den situation? Tænker du, at de på et tidspunkt får nok af mine chikanerier og alligevel vælger mig, når jeg bruger den slags metoder for at få en aftale igennem?

Svaret er vist åbenlyst…

Tankeeksperiment: Nytænkning kunne have givet sygeplejerskene flere penge…

Nu er konflikten inden for sygehussektoren som bekendt overstået og parterne nåede trods alt til enighed. Dermed undgik de med nød og næppe, at regering og Folketing gennemførte et lovindgreb, som næppe vil have givet sygeplejerske mere i løn end de endte med at få.

Jeg har ikke kunne lade være med, at lave et lille tankeeksperiment i forbindelse med storkonflikten og det opnåede resultat. Jeg vil nemlig påstå, at Dansk Sygeplejeråd kunne have givet deres medlemmer flere penge i lønforhøjelse, end det forliget resulterede i. Det ville ganske vist kræve en god portion nytænkning og et åbent mindset hos begge parter.

Mit tankeeksperiment går kort og godt ud på, at Dansk Sygeplejeråds formand, Connie Krukow, forud for konfliktens start, skulle have foreslået sin modpart, Danske Regioners formand, Bent Hansen, at hvis han med det samme ville give 13,3 procent i lønforhøjelse over de næste tre år, ville hun undlade at strejke og samtidigt tilbagebetale 600 millioner kroner i kontingent til hendes medlemmer. Dermed ville hver eneste aktiv sygeplejerske, udover den opnåede lønforhøjelse på 13,3 procent, også få næsten 11.000 kroner tilbage i kolde kontanter (i hvert fald jævnfør mine beregninger).

Ganske vist ville det være ikke så lidt af en kamel at sluge for Connie Krukow og det er næppe realistisk, at fagbevægelsen vil tænke sådanne uortodokse tanker. Ikke desto mindre er det et faktum, at hun nu står tilbage med en fuldstændig tom strejkekasse. Med mit forslag ville Connie Krukow trods alt have haft omkring 100 millioner kroner tilbage og hendes medlemmer ville have sluppet for at skulle betale ekstra konfliktkontingent i de næste seks måneder. Samtidigt ville sygeplejerskerne have undgået at skulle gå igennem næsten to måneders opslidende strejke og sidst, men ikke mindst, så havde tusindvis af uskyldige danskere sluppet for at blive berørt af konflikten.

Anyway, der er som bekendt mange veje til Rom og ovenstående tankeeksperiment er blot mit personlige bud på, hvordan fagbevægelse og arbejdsgivere måske kunne undgå en konflikt fremover, hvis parterne blot er lidt mere nytænkende.

Sådan kan sygeplejerskerne få mere i løn

Anders Samuelsen fra Ny Alliance har været ude i pressen med et forslag til en omlægning af brugerbetalingen i sundhedsvæsenet. Formålet med forslaget er blandt andet, at skaffe en finansering af en rimelig lønforhøjelse til sygeplejersker og SOSU-assistenter.

Helt konkret indebærer Ny Alliances forslag, at det fremover skal koste 75 kroner for at gå til lægen, 100 kroner for at få et besøg af vagtlægen, 100 kroner for at blive henvist til en speciallæge, 150 kroner for at besøge skadestuen, 125 kroner for et ambulant besøg og 50 kroner pr. dag ved sygehusindlæggelse. Dog skal man maksimalt betale op til én procent af sin årlige indtægt i brugerbetaling på sundhedsområdet. Endvidere ønsker Ny Alliance, at gøre det billigere at gå til psykolog og fysioterapeuter. Samtidigt ønsker Anders Samuelsen, at gøre det gratis at få gennemført en paradentosebehandling hos tandlægen.

Personligt synes jeg, det lyder som et interessant udspil fra Ny Alliance og jeg synes godt om den foreslåede model med brugerbetaling på sundhedsområdet. De nævnte beløb lyder rimelige og hvis det kan være med til at finansiere et fornuftigt løft i lønnen til sygeplejersker og SOSU-assistanter samtidigt med, at der bliver kigget på finanseringen af nogle af de øvrige sundhedsydelser, er det helt okay med mig.