For et år siden…

For et år siden 9. april 2008

For et år siden skrev jeg et blogindlæg om et interessant interview om straf for forbrydelser. Det sket i forbindelse med, at journalist og forfatter Niels Krause-Kjær interviewede den pensionerede strafferetsprofessor Vagn Greve om hans holdninger til straf og resocialisering.

Emnet er på mange måder stadigvæk højaktuelt, så hvis du ikke allerede har hørt interviewet, så klik her for at lytte til det.

Interessant interview om straf

Krause På Tværs

Jeg lytter jævnligt til radioprogrammet “Krause på tværs” med journalist og forfatter Niels Krause-Kjær, da jeg finder hans journalistiske stil meget forfriskende og lige til. Samtidigt synes jeg, at Niels Krause-Kjær er god til at finde interessante emner inden for den politiske og samfundsmæssige debatsfære.

Med emnet “Bevidstløse krav om straf” var denne uges “Krause på tværs” ingen undtagelse. Niels Krause-Kjær debatterede med den pensionerede strafferetsprofessor Vagn Greve, som generelt set gerne så straffen for forbrydelser halveret, hvorimod politikerne som regel gerne vil fordoble den.

Jeg er ikke nødvendigvis enig med Vagn Greve i alle hans synspunkter, men ikke desto mindre kom han med en række interessante kommentarer til moderne strafferet og hvordan andre lande tackler denne problemstilling. Men bedøm selv – det er i hvert fald værd at lytte til interviewet, hvis du er interesseret i at høre et anderledes perspektiv i forhold til straf og resocialisering af kriminelle.

Flere skubbes ud i fattigdom

hjemloese32.jpg

Hvis du har bare lidt interesse for, hvordan det går med de hjemløse i Danmark, har der netop været et interessant interview på Danmarks Radio P1 (klik her for at høre interviewet). Journalist Niels Krause-Kjær har i programmet “Krause på tværs” interviewet formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Preben Brandt. Han mener, at de mennesker, som befinder sig på samfundets laveste trin (hvis der overhovedet er noget trin der), bliver fattigere og fattigere, hvorimod at “vi andre” blivere rigere og rigere.

Hvis du ikke er bekendt med de ofte forfærdelige forhold, som hjemløse og andre socialt udsatte må tåle i hverdagen (og du ellers vil tage dig tid til at høre interviewet), vil du sandsynligvis blive overrasket og måske ligefrem chokeret over, at høre, hvor galt det står til i denne “blinde” del af vort velfærdssamfund (hvad man ikke ser, har man ikke ondt af). Jeg synes, at det er utrolig trist, at vi som et af verdens rigeste lande stadig har 8-12.000 hjemløse og det er endnu mere trist, at vores politikerne ikke gør noget ved det.