Kronik: Nutidens feudalistiske skattesystem

Af Robert Spliid, cand.polit og Senior Vice President, Nykredit Markets

Danskerne slider og slæber som trælle langt de fleste timer af en arbejdsuge til ære for velfærdsstaten

Flere journalister og økonomer har kritiseret Lars Seier Christensen for hans udtalelser til den amerikanske tv-kanal Fox Business.

Udtalelserne handler om danskernes skattebelastning.

I tv-udsendelsen hævdede Seier således, at danskerne reelt betaler 80 pct. af deres løn i skat.

Men hvordan hænger det nu sammen med, at vort officielle skattetryk, verdens højeste, “kun” er på 48,8 pct.?

Seier er faktisk ikke så langt fra sandheden, som man skulle tro.

[Read more…]

Interessant kronik om Peter, Oda og Ole

Meget apropos mit indlæg om danske politikere og de tre vise aber, så fik jeg via Facebook sendt et link til en kronik i Berlingske Tidende.

Kronikken, som er skrevet af økonom Andreas Junge, handler om, at vores velfærdssamfund består af tre slags mennesker, nemlig privat ansatte Peter, offentligt ansatte Oda og offentligt forsørgede Ole. Demokratiet sørger for, at et flertal bestående af Oda og Ole stemmer for at vi skal have det højeste skattetryk i verden, hvilket gør at Oda og Ole kan dele frugten af  Peters arbejde mellem sig i form af henholdsvis offentlige lønninger og sociale ydelser.

Jeg synes at det er en meget interessant kronik, som i den grad udstiller kernen i de store problemer og udfordringer vi som land står overfor. Af samme grund vil jeg opfordre alle til at læse kronikken i håbet om, at vi får spredt budskabet (du finder kronikken her).

Andreas Junge sætter ganske vist tingene lidt på spidsen rent ordmæssigt, men det er jo efterhånden, hvad der skal til for at råbe befolkningen op. I mit eget blogindlæg skrev jeg, at det virker som om at landet nærmest skal gå konkurs, inden politikerne på tværs af blokkene tør gå sammen i nogle store brede forlig, og gennemføre de reformer som det danske samfund har brug for. Desværre er Andreas Junge endnu mere pessimistisk med hans afsluttende kommentar: “Sammenbruddet er uundgåeligt, men som min bedstefar, der levede i en tid, hvor hårdt arbejde var lige så givet som nat efter dag, sagde: Det skal nogle gange gøre rigtig ondt, før det kan blive godt”.

Optimisten i mig håber, at det ikke går helt så slemt, men der er også en stor realist i mig, og den del af mig siger, at Andreas Junge desværre godt kan gå hen og få ret :-(

Kronik: At gå den ekstra mil

martin_broberg.jpg

Af Martin Broberg, kommunikationschef hos Dansk Transport og Logistik.

Hvorfor er der ikke flere, der har ambitioner om at gøre det bedre i deres job hver eneste dag, hvad enten man er kok, journalist, buschauffør, minister, offentligt ansat eller cykelbud? Det handler om at yde service og kvalitet og tage sit job alvorligt hvad der er mere væsentligt end nogensinde i en globaliseret verden, hvor alle er i konkurrence med alle.

“I skal vide, at her er der diktatur.” Vi er på Kiin Kiin en gourmet thai-restaurant i København. Værten og kokken Henrik har sat sig på hug foran os og fortæller varmt og smilende om den ni-retters menu, der venter os. Den delikate menu har Henrik sammensat på forhånd til alle gæster “diktatorisk” kalder han det. Vi sidder og lytter i de lave stole og nyder de hjemmelavede thai-snacks, som han har disket op med. Vi føler, at vi er gæster, og at der gøres noget særligt ud af os. For vi ved også, at en af restaurantens tre regler for kokkene er, at de ved hver ret skal tænke, at det er deres mor, de laver mad til!

[Read more…]

Kronik: De økonomiske krav kan aldrig forliges

martinpaldam.jpg

Af Martin Paldam, professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet

Der har ikke været nedskæringer i den offentlige sektor, selv om de, der protesterer og demonstrerer, føler det sådan. Men grundlæggende er der tale om, at vælgerne kræver, at politikerne skal gøre noget, der er umuligt.

For tiden går en bølge af proteststrejker over landet. Der protesteres imod de stadige nedskæringer og forringelser i den offentlige sektor. Skal man tro dem, der protesterer og demonstrerer, er der ingen tvivl om, at den offentlige sektor bliver mindre og mindre.

Hertil svarer så regeringen, at det gør den ikke, og at vi har en af de to største offentlige sektorer i verden. Ser man på tallene, er det klart, at regeringen har ret. Der har ikke været nedskæringer. På den anden side er der er ingen tvivl om, at mange fornemmer det sådan. Så der er et åbenbart paradoks.

[Read more…]