Er vi danskere nysgerrige eller hvad?

I dag kiggede jeg på min blogs statistikmodul, hvor jeg blandt andet kan jeg kan se, hvor mange besøgende jeg har på bloggen og hvad besøgende har anvendt som søgeord i eksempelvis Google, hvis de klikker sig hen på et af mine blogindlæg.

Og apropos udnævnelsen af Lars Løkke Rasmussen som landets nye statsminister (og for øvrigt mange gange tillykke med det), kan jeg konstatere, at der i dag er der er større søgning på “statsminister løn” og “statsministerens løn” end nogen andre ord eller sætninger.

Er vi danskere nysgerrige eller hvad?

Er Statsministerens løn fair?

Apropos sidste uges diskussion om bankdirektørers lønninger og Helle Thorning-Schmidt heldigvis kuldsejlede forsøg på at sætte et loft på denne “faggruppes” lønninger (hvilket jeg selv kommenterede i et indlæg), faldt jeg over et interessant indlæg på Joachim Sperlings blog på Business.dk.

Han stiller blandt andet spørgsmålet ved, hvorvidt statsministerens løn på 1,2 millioner kroner om året så også er rimelig. Sperling går endda skridtet videre og sætter det op imod en række andre offentlige toplederes lønninger.

Jeg synes, det er ganske interessant læsning, men døm selv ved at klikke her og læs Joachim Sperlings blogindlæg.

If you pay peanuts, you get monkeys…

I forhold til den aktuelle debat om bankdirektørernes lønninger og om der skal lægges loft over, hvad de må tjene, synes jeg, at erhvervsmanden Asger Aamund rammer ganske rigtigt i hans modsvar til Villy Søvndals udtalelser om, at Aamund er er elitens “Komiske Ali”.

Personligt har jeg den holdning, at politikerne slet ikke skal blande sig i løndannelsen på det private jobmarked. Desuden har den første bankpakke altså allerede sat en stopper for tildeling af aktieoptionerner og lignende til bankdirektører. Men at visse politikere nu begynder at ville lovgive om, hvad bankdirektører kan få i løn, er at komme ud på et skråplan. Det smager alt for meget af populisme og banal misundelse.

Sign-on bonusser: Et desperat skråplan

I TV 2 Nyhederne her til morgen hørte jeg, at en række virksomheder er begyndt at tilbyde såkaldte “sign-on” bonusser på helt op til 100.000 kroner, hvis en potentiel ny medarbejder skriver under på en ansættelsesaftale og dermed skifter job.

Det er muligt, at det er svært at skaffe kvalificerede medarbejdere for tiden, men jeg synes, at det et skråplan at komme ud på, hvis virksomheder betaler store summer for at lokke en ny medarbejder ombord. Jeg har den holdning, at lønnen som man får, hverken skal være årsagen til at man møder op på arbejde eller siger op. Det vigtigste må være, at jobbet er spændende og udfordrende således, at man hver dag kan gå motiveret på arbejde. Lønnen skal selvfølgelig også være i orden, men det må ikke være det altafgørende – man kan nu engang ikke købe arbejdsglæde og motivation nede i supermarkedet.

Desuden tror jeg, at de pågældende virksomheder risikerer at lokke en forkert type medarbejdere til sig i form af “jobshoppere”, som falder for fristelsen til at sige ja tak til 100.000 kroner for at skifte job. I den sammenhæng kan jeg ikke lade være med at tænke tanken om, hvornår de pågældende medarbejder så falder for fristelsen igen, når en anden arbejdsgiver tilbyder en lignende eller endnu større sum penge. I stedet burde virksomhederne arbejde med at gøre selve jobbet så attraktivt som muligt i form af interessante arbejdsopgaver og ansvarsområder, udviklingsmuligheder m.m. Jeg er overbevist om, at det er den bedste måde at tiltrække dygtige medarbejdere på.

“Det letteste i verden er at udstede løfter om mere velfærd, højere løn og lavere skat – det kan enhver”

Citat af statsminister Anders Fogh Rasmussen (født 1953) i forbindelse med Folketingets åbning den 2. oktober 2007.

Klik her for at se flere indlæg om Anders Fogh Rasmussen.

Det er OM’er, Thor Pedersen!

I denne tid kan man næsten ikke åbne for en avis eller tænde for radio og tv uden at høre, at lønniveauet for de offentlig ansatte er for lavt og der findes nærmest ikke en faggruppe, fagforening, interesseorganisation eller politiker, der ikke har udtalt sig i denne sag. Også finansminister Thor Pedersen har været ude i pressen og give sit bidrag til diskussionen ved blandt andet at udtale, at “en sygehjælper tjener i gennemsnit 27.000 kroner om måneden med det hele. Er det en dårlig løn?”.

Personligt synes jeg ikke, at 27.000 kroner er nogen dårlig løn, hvis det var den normale og reelle månedsløn før skat, men når man så finder ud af, at det virkelig er “med det hele” i form af diverse tillæg og ikke mindst pensionsbidrag, så mener jeg at Thor Pedersen misinformerer og blander æbler og pærer sammen.

Det holder altså ikke, at han tager pensionsbidraget med i denne diskussion, da en sygehjælper (og for den sags skyld alle andre faggrupper) ikke kan bruge pensionsbidraget til noget som helst her og nu – det kan man bruge, når man går på pension! Så når man trækker pensionsbidrag, genetillæg m.m. fra den af finansministeren oplyste månedsløn, ligger den reelle løn for en sygehjælper nok nærmere på 22-23.000 kroner om måneden og det synes jeg faktisk er en dårlig løn for en medarbejder, der skal tage sig af syge mennesker.

Så er er altså en OM’er, Thor Pedersen!