Er der ikke vigtigere ting at gå op i?

Jeg har netop læst en artikel på 180Grader.dk om, at Socialistisk Folkepartis Pernille Frahm mener, at statsminister Lars Løkke Rasmussen – af egen lomme – skal betale for kaffe, te og frugt i forbindelse med at statsministeren holdt et såkaldt privat møde med tibetanernes eksileder, Dalai Lama, den 29. maj på Marienborg.

Jeg vidste godt, at vores politikere har en tendens til, at gå op i små ting, men helt ærlig, er der ikke vigtigere ting at gå op i?

En statsminister med bid i…

En statsminister med bid i!

I den seneste tid har jeg haft ganske travlt – både på jobbet og i forbindelse med træningen til mit kommende 100 km løb. Ja, faktisk har jeg haft rigtig travlt, hvilket også forklarer den lidt begrænsede aktivitet på min blog.

Ikke desto mindre har jeg alligevel haft tid til at følge lidt med i den politiske debat i forbindelse med udnævnelsen af Lars Løkke Rasmussen som landets nye statsminister.

Der har som bekendt været skrevet og sagt meget om Lars Løkke Rasmussen i tiden op til, at Anders Fogh Rasmussen blev udnævnt til NATO’s nye generalsekretær og bestemt også i tiden efter. hvor Lars Løkke Rasmussen overtog posten som landets leder.

Meget af denne omtale har gået på, hvorvidt manden har evner og format til at være landets statsminister, specielt efter den den såkaldt “bilagssag”. Om Lars Løkke Rasmussen så har preference for et glas koldt øl engang imellem, gør ham ikke til en dårlig statsminister i mine øjne – tværtimod!

Som jeg før har givet udtryk for, er jeg selv af den overbevisning, at Lars Løkke Rasmussen er en særdeles arbejdsom, erfaren og dreven politiker. Jeg er derfor sikker på, at denne “erhvervserfaring” vil komme ham til stor gavn i arbejdet som statsminister.

Og desuagtet, hvad de mange politiske modstandere vil mene, synes jeg, vi har har fået en statsminister med mere bid i. I modsætning til Anders Fogh Rasmussen, har Anders Løkke Rasmussen ganske enkelt mere spidse tænder og han er ikke bange for at bruge tænderne i en politisk diskussion.

Lars Løkke Rasmussen er ganske vist så dreven en politiker, at han godt ved, hvornår han bliver nødt til at “holde kæft” med, hvad hans hjerte indeholder af tanker og følelser. Ikke desto mindre synes jeg, at det er prisværdig med en politiker, der godt tør bide fra sig og sige sin mening om dette og hint.

Jeg tænker i denne sammenhæng specielt på Lars Løkke Rasmussens optræden i TV 2 News’ politiske magasin “Mogensen & Christiansen”. Her angriber han de efterhånden mange politiske kommentatorer, der på den ene eller anden måde har travlt med at gøre sig kloge på politikernes og borgernes vegne (sidstnævnte del af denne sætning er for egen regning).

I forbindelse med Lars Løkke Rasmussens deltagelse i “Mogensen & Christiansen”, kommer han ind på følgende (jeg citerer direkte fra statsministerens udtalelse i programmet):

“Jeg synes efterhånden, at det er hæmmende for demokratiet, at når man f.eks. transmitterer fra debatten i går, så er der ganske lidt transmission, og så er det sådan nogen kloge hoveder som jer, som jo er så talentfulde, at man kan undre sig over, hvorfor I ikke stiller op til et eller andet. I kunne jo lægge hele landet ned og indtage Sankt Jørgens Gård (som er Statsministeriets adresse) på en weekend, fordi I lige ved, hvordan det skal gøres. Det synes jeg, er ved at være et demokratisk problem”.

Til dette svarer/spørger politisk kommentar Peter Mogensen: “Men Lars, er det ikke defensivt klynkeri fra en statsminister, der er lidt presset, at stå og sige, at det er kommentatorernes skyld alt sammen?”

Hertil svarer Lars Løkke Rasmussen: “Nej, nej, jeg giver ikke kommentatorerne nogen skyld. Jeg føler mig overhovedet ikke presset. Altså, jeg er landet i den der stol. Jeg har det godt med det, og glæder mig til at tage på arbejdet. Jeg gider bare ikke at ligge under for, med al respekt, hvordan du synes, jeg skulle holde min tale. For hvis du kan holde en bedre tale, så hold den. Og hvis du kan blive en bedre statsminister, så stil op, siger Lars Løkke Rasmussen”.

Se, det synes jeg er en statsminister med bid i!

Multimedieskatten: Måske er der håb…

Måske er der håb...

Der er ingen tvivl om, at multimedieskatten er blevet et yndet hadeobjekt i forbindelse med den nye skattereform og jeg skal da heller ikke undlade, at tilkendegive min store utilfredshed med den nye ekstraskat.

Efter min mening er politikerne helt galt på den, når de ønsker at beskatte højteknologiske værktøjer, som er blevet en helt naturlig del af informationssamfundet.

Groft sagt virker det som om, at de politikere, der ønsker at gennemføre denne helt igennem tåbelig beskatning, åbenbart også må være teknologisk tilbagestående og uvidende om, hvordan en moderne virksomhed tackler begrebet som hjemmearbejdspladser.

Lad mig blot nævne fordelen ved, at medarbejdere i forbindelse med visse former for sygdom eller barns første sygedag alligevel er i stand til at passe deres job, så længe at de har adgang til firmaets netværk. Hertil kommer en ikke ubetragelig fordel ved, at mange medarbejdere undlader at belaste miljøet ved at blive arbejde hjemme fra en eller flere dage om måneden.

I hvert fald lader det til, at disse politikere har problemer med at se de åbenlyse samfunds- og miljømæssige fordele, der er ved at anvende hjemme-pc’er og bredbåndsforbindelser som en del af en moderne arbejdsplads.

I følge en artikel på ComOn.dk mener politisk analytiker Hans Engell dog, at landets nye statsminister, Lars Løkke Rasmussen, næsten bliver nødt til at bøje sig for den massive modstand mod multimedieskatten.

Måske er der håb?

Velkommen til vores nye statsminister

Velkommen til Danmarks nye statsminister...

Desuagtet, hvad oppositionen måtte mene i forhold til Anders Foghs Rasmussens udnævnelse af Lars Løkke Rasmussen som Danmarks nye statsminister, vil jeg i hvert fald gerne ønske Lars tillykke med de nye udfordringer.

To journalister fra Berlingske Tidende skrev forleden en artikel med overskriften “10 gode grunde til at Løkke bliver en god statsminister” og jeg må indrømme, at jeg er meget enig artiklens konklusioner. Faktisk tror jeg endda, at Lars Løkke Rasmussen går hen og bliver en rigtig god statsminister.

Han er folkelig, er en fantastisk kommunikator, har en enorm faglig styrke som politiker og så er manden utrolig arbejdsom. Og jeg tror, at lige netop disse kvaliteter vil være med til at gøre en forskel, specielt i disse krisetider.

Om så manden er til et glas velskænket øl engang imellem, kan på ingen måde ændre på min tro på, at vi har fået ny og yderst dygtig og kompetent statsminister i dag.

Er vi danskere nysgerrige eller hvad?

Nysgerrig eller hvad?

I dag kiggede jeg på min blogs statistikmodul, hvor jeg blandt andet kan jeg kan se, hvor mange besøgende jeg har på bloggen og hvad besøgende har anvendt som søgeord i eksempelvis Google, hvis de klikker sig hen på et af mine blogindlæg.

Og apropos udnævnelsen af Lars Løkke Rasmussen som landets nye statsminister (og for øvrigt mange gange tillykke med det), kan jeg konstatere, at der i dag er der er større søgning på “statsminister løn” og “statsministerens løn” end nogen andre ord eller sætninger.

Er vi danskere nysgerrige eller hvad?

En tynd omgang suppe fra Ekstra Bladet

I den efterhånden trættende klapjagt på Lars Løkke Rasmussen i forbindelse med den såkaldte bilagssag, har Ekstra Bladet atter kogt en tynd omgang suppe. Denne gang drejer det sig om, at FCK’s bestyrelsesformand Flemming Østergaard åbenbart har givet Lars Løkke Rasmussen en vennerabat på 75.000 kroner i forbindelse med købet af et sommerhus i Lalandia Billund.

Jeg forstår slet ikke, hvorfor Ekstra Bladet forsøger på at gøre noget, som enhver dansker har gjort eller prøvet på, til en historie eller sensation. Hvem har ikke prøvet at spørge et familiemedlem, en ven eller bekendt, om han eller hun kunne skaffe en given vare eller ydelse til vennepris og dermed opnå en rabat som følge af relationen? Jeg tror ikke, at nogen kan sige sig fri for at have gjort det, ej heller journalisten, der har skrevet historien.

Ganske vist bør vores folkevalgte politikere gå foran med et godt eksempel i mange sammenhænge, men at Lars Løkke Rasmussen har fået en vennepris på et sommerhus via Flemming Østergaard, kan altså ikke forarge mig det mindste.

Bendt Bendtsen som statsminister?

I den seneste tid har Venstres kronprins, finansminister Lars Løkke Rasmussen, været udsat for en hel del kritik som følge af rod i diverse omkostningsbilag. I den sammenhæng er der nu begyndt at blive sat spørgsmålstegn ved, om Lars Løkke Rasmussen overhovedet er den rette til at tage over efter Anders Fogh Rasmussen, når han forventelig trækker sig som formand for Venstre i løbet af et år eller to.

Efter som jeg stemte på de Konservative ved det seneste folketingsvalg, synes jeg selvfølgelig ikke, det er en naturlov at statsministerposten altid skal gå til en Venstre-mand. Eksempelvis gjorde Poul Schlüter det fantastisk godt som konservativ statsminister igennem ikke mindre end 11 år i perioden 1982-1993.

Så måske burde Anders Fogh Rasmussen overveje, at give stafetten videre til Bendt Bendtsen? Eller måske Lene Espersen, hvis der er behov for et generationsskifte hos de Konservative?