Karriereskift til fitnessbranchen?

Jeg bliver jævnligt spurgt, om jeg nu er ved at skifte karrierevej fra at have været administrerende direktør i it-branchen, til at blive spinninginstruktør eller andet som har med fitnessbranchen at gøre.

Svaret er ganske enkelt, at det er jeg ikke.

For mig er det at tage en uddannelse som spinninginstruktør kun et udtryk for, at jeg gerne vil have et stykke officielt papir på min passion, og fordi jeg som hobby erne vil have et fast hold på aften- eller weekendbasis. For at jeg kan bringe mig i position til det, er det (selvfølgelig) nødvendigt med en officiel uddannelse.

For lidt over to år siden turde jeg ikke engang sidde på bagerste række på en spinninghold, men efter at jeg har været igennem min store livsstilsforandring over de sidste par år, har jeg med Chris MacDonalds hjælp lært at presse mig selv ud af min egen komfortzone på flere plan. I den sammenhæng har det føltes næsten helt naturligt, at jeg også skulle prøve kræfter med rollen som spinninginstruktør, specielt fordi jeg brænder for at give videre og presse folk til at blive bedre og få mere ud af deres spinningtimer.

Med hensyn til min karrieremæsssige fremtid, så er jeg nu konkret i gang med at lede efter nye udfordringer, efter at jeg tilbage i april måned besluttede mig for at sige farvel til verdens bedste job. Efter otte år hos PC-WARE Danmark og næsten seks år som administrerende direktør for denne virksomhed, følte jeg at det var tid for at stoppe op og mærke efter, hvad jeg gerne ville beskæftige mig med fremover.

Efter en periode, hvor jeg har taget den med ro og fået holdt en dejlig lang sommerferie, er jeg nået frem til den konklusion, at jeg stadigvæk gerne vil beskæftige mig med ledelse og motivation af medarbejdere, og gerne i en vækstorienteret virksomhed. Det behøver ikke nødvendigvis at være i it-branchen, og ej heller som administrerende direktør – i hvert fald ikke til at starte med. Faktisk har jeg besluttet mig for at være åben overfor stort set alle former for brancher og udfordringer, så længe jeg kan få lov til at arbejde med noget jeg brænder for – for så ved jeg, at jeg lige pludselig igen har verdens bedste job :-)

Boganmeldelse: “The One Minute Manager”

Boganmeldelse: "The One Minute Manager"

Jeg har netop lyttet til den sidste del af lydbogen “The One Minute Manager”, der er en slags fortælling om – surprise, surprise – The One Minute Manager.

Denne fiktive person er en leder, der forsøger på at finde balance mellem at autokratisk leder, der benhårdt går efter resultater og en demokratisk leder, der bekymrer sig som menneskerne bag den enkelte medarbejder.

I følge The One Minute Manager drejer ledelse sig i bund og grund kun om tre ting:

  1. Fastlæg såkaldte “1 minut målsætninger” således, at dine medarbejdere forstår, hvad deres individuelle målsætninger er, hvad der forventes af dem og at der ikke er nogen former for overraskelser.
  2. Giv ét minuts anerkendelser, d.v.s. fortæl medarbejderne i løbet af ét minut, at de gør det helt rigtige eller at de gør noget rigtigt.
  3. Giv ét minuts reprimander, d.v.s. giv øjeblikkelig feedback på ukorrekt opførsel i løbet af ét minut, men gå kun efter bolden og ikke personen!

Om denne ledelsesmodel også holder vand i forhold til dansk tradition for ledelse, skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Men der er i hvert fald inspiration at hente i filosofien bag “The One Minute Manager” og jeg kan derfor ikke lade være med at anbefale denne bog til alle personer, der har en eller anden form for ledelsesansvar.

Og til den overskuelige pris af 89 kroner på iTunes, gælder det bare som at få denne lydbog downloadet og komme i gang med at lytte til den.

Useriøs kritik af Anders Fogh

Useriøs kritik af Anders Fogh Rasmussen

Jeg læste i en artikel på Berlingske.dk, at en række anonyme ministre mener, at deres nærmeste chef, statsminister Anders Fogh Rasmussen, er en “elendig personaleleder”, for nu at citere direkte fra artiklen.

Det er rent faktisk muligt, at det forholder sig sådan og at Anders Fogh Rasmussen fokuserer betydeligt mere på resultater, end på at rose sine ministre.

Men jeg kan ikke lade være med at synes, at det er useriøs kritik af Anders Fogh Rasmussen, når de pågældende ministre ikke har format til at konfrontere deres chef direkte med denne kritik, frem for at informere om det via pressen.

At lufte den slags anonyme meninger i offentlig regi, er ganske enkelt uprofessionelt og umodent og siger efter min mening mere om de pågældende ministre, end det gør om Anders Fogh Rasmussen og hans ledelsesstil.

“Koncentration er den hemmelige styrke i al politik, krig, handel – i korthed – i al ledelse af menneskelige aktiviteter”

ralph_waldo_emerson.jpg

Citat af Ralph Waldo Emerson (1803-1882), amerikansk forfatter og filosof.

Klik her for at se flere citater af Ralph Waldo Emerson.

%d bloggers like this: