DF: Har I ikke andet at bruge tiden på?

Jeg har netop læst på Jyllands-Postens website, at Dansk Folkeparti nu vil blande sig i sagen om “udlånet” af den lille havfrue til verdensudstillingen i Shanghai i 2010.

I følge artiklen kræver Dansk Folkepartis Karin Nødgaard, at økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen går ind i sagen og trækker hendes ministeriums forespørgsel om udlånet hos Københavns Kommune tilbage.

Personligt synes jeg, det er helt fint, at vi får sat endnu mere fokus på Danmark i en stærkt globaliseret verden og hvis den lille havfrue kan være med til det, er det helt okay med mig. Desuden tror jeg nu ikke, at turisterne kun besøger København for at se den lille havfrue – for i så fald tror jeg at de vil blive skuffet under alle omstændigheder.

Nå, men mit indlæg drejer sig egentlig ikke om min personlige mening om selve udlånet af den lille havfrue. Nej, jeg ønsker at give udtryk for en stigende frustration over, at politikerne (og alt for ofte Dansk Folkeparti) endnu engang kaster sig over en populistisk enkeltsag, som i bund og grund er ligegyldig.

Politikerne burde efter min mening bruge deres dyrebare og begrænsede tid på andre og langt mere alvorlige problemer. Hvorfor spilde tid på at snakke om et seks måneders udlån af den lille havfrue, når man eksempelvis stadigvæk kan opleve forarmede hjemløse i vores storbyer? Dansk Folkepartis krav er da spild af en ministers kostbare tid, når vi har langt mere brug for at få gennemført store og gennemgribende reformer, hvis den danske velfærdsmodel som minimum skal fastholdes.

Anyway, this is just my two cents, use it or lose it!

Et positivt generationsskifte…

I dag kom nyheden om, at Bendt Bendtsen træder tilbage som konservativ partileder og økonomi- og erhvervsminister og at Lene Espersen overtager disse poster.

Nu stemte jeg som bekendt konservativt under folketingsvalget i november sidste år, hvorfor jeg har en vis interesse for, hvad der sker med dette parti.

I den sammenhæng synes jeg, det er super, at det er Lene Espersen, der nu tager over som partileder. Det siger jeg ikke fordi Bendt Bendtsen ikke har gjort det godt, for det synes jeg faktisk han har under de præmisser og rammer han havde.

Jeg tror bare, at Lene kan være med til at give De Konservative en meget skarpere profil i det politiske landskab. Jeg håber også, at hun som partileder kan få “smittet” de andre konservative politikere med hendes store politiske mod og energi.

Jeg ser det derfor som en meget positivt generationsskifte og jeg tror faktisk, det kan være med til at give De Konservative en større indflydelse i den politiske debat fremover.

Ja til benhård kurs mod ulovlige våben

lene_espersen2.jpg

På torsdag fremsætter justitsminister Lene Espersen et lovforslag om stramning af våbenloven i et forsøg på, at dæmme op for brugen af ulovlige knive og skydevåben. Blandt vil strafferammen for besiddelse af ulovlige våben blive øget fra to til fire år. Samtidigt får politiet mulighed for at varetægtsfængsle personer med ulovlige våben i op til syv dage. Dermed vil personer, der bliver taget med ulovlige våben, omgående fjernet fra gaden og sat i fængsel. Som loven er i dag, konfiskerer politiet blot det ulovlige våben, hvorefter lovbryderen bliver idømt en bøde og får lov til at gå igen.

Generelt set tror jeg ikke på man per automatik får lavere kriminalitet, ved bare at hæve strafferammen for en given forbrydelse – i hvert fald ikke når vi taler om ungdomsrelaterede voldskriminalitet. Jeg tror i højere grad på, at det skal ske gennem en fælles indsats fra forældre, skole, samfund og politi. Jeg vil heller ikke lægge skjul på, at jeg ser forældreindsatsen som den vigtigste i denne sammenhæng: Jo tidligere forældre begynder at tale med deres børn om gode samfundsmæssige og menneskelige værdier og at enhver form for vold er uacceptabel, desto hurtigere bliver de unge og fremtidens voksne bevidste som deres individuelle ansvar overfor sig selv og deres medmennesker (og der er jo heldigvis rigtig mange forældre, der allerede gør dette).

Men når det er sagt, siger jeg nu alligevel ja til den foreslåede stramning af våbenloven. Jeg synes godt om forslaget om, at hvis en person bliver taget med et ulovligt våben, ryger vedkommende omgående i spjældet i syv dage! Jeg er af den holdning, at man tager ikke en kniv eller andre former for våben med i byen ved et uheld. Det er en bevidst handling, som ikke kan bortforklares og det er derfor helt okay, at konsekvensen er hård og kontant! Jeg tror virkelig, det kan være med til at få en del til at tænke sig om en ekstra gang, inden de tager ulovlige våben med ud på gader og stræder. Der skal sikkert statueres et nogle eksempler inden lovændringen for alvor virker, men jeg tror ubetinget på konsekvens i denne sammenhæng.

spoergsmaalstegn1.jpgHvad mener du? Er stramning af lovgivningen vejen frem til bekæmpelse af kriminalitet? Vil den måske kommende stramning af våbenloven medfører, at der fremover vil værre færre ulovlige våben i “cirkulation”? Eller ændrer det ikke på noget som helst?

Godt initiativ fra Lene Espersen

lene_espersen.jpg

Justitsminister Lene Espersen er nu klar med et lovforslag om etablering af et nationalt “hooligan-register”. Dermed kan kontrollører på de danske stadions undersøge, om en given person tidligere har været indblandet i fodboldvold og derfor skal udelukkes for adgang til kampene.

Desværre tror jeg ikke om et register fuldt ud vil løse problemet med tilskuervold i forbindelse med fodboldkampe, for hardcore hooligans vil helt sikkert fortsat vil slås med hinanden og begå vold mod uskyldige. Men i det mindste kan registret være med til at gøre det mere sikkert for de fredelige tilskuere inde på selve stadionet, ved at man udelukker personer, som enten er dømt eller sigtet for vold i forbindelse med fodboldkampe.

Personligt tager jeg total afstand fra enhver form for vold og er af den overbevisning, at der skal slås benhårdt ned på vold, uanset karakter! Der findes ganske enkelt ingen undskyldning for at slå på andre mennesker uanset omstændighederne og ej heller på et fodboldstadion. Jeg bakker derfor op omkring Lene Espersens initiativ og synes, at det i det mindste er et forsøg værd.

%d bloggers like this: