Alle ønsker udvikling eller hvad?

I den seneste tid synes jeg, at der har været talt og skrevet utrolig meget om behovet for forandringer i den verden, som vi lever i.

I USA, hvor præsidentvalgkampen allerede kører for fuld blus, bliver der konstant talt om nødvendigheden af forandringer i forhold til økonomi, olieafhængighed, arbejdsløshed og krigen i Irak. Demokraternes kandidat, Barack Obama, har endda baseret hele hans kampagne på begrebet “Change”.

På den hjemlige front taler meningsdannere, samfundsdebattører, interesseorganisationer, ekspertudvalg og politikere hele tiden om behovet for reformer og forandringer inden for dagpengesystemet, efterløn og skattesystemet, for blot at nævne nogle få aktuelle emner.

Efter min mening holder det gamle ordsprog om, at “alle ønsker udvikling, men ingen ønsker forandring” desværre stadigvæk vand – i hvert fald i forhold til den hjemlige diskussion. Vi lever i et samfund, hvis rammer og konventioner i stort omfang stadigvæk er baseret på, hvordan forholdene var for 10, 20 og 30 år siden (hvis ikke mere endda) desuagtet, at de samfundsmæssige forhold ændrer sig hurtigere end nogensinde før. Politikere tør sjældent kigge mere end fire år frem og fedter alt for ofte rundt i populistiske her-og-nu problemer. Jo vist, der sker da lidt i forhold til eksempelvis politireform og sammenlægning af amter og kommuner m.m., men det er langt fra nok, hvis vi skal sikre velfærden på lang sigt.

I stedet burde politikerne have modet til at skabe de samfundsmæssige rammer som der er behov for både her og nu samtidigt med, at de kigger minimum 20, 30 og måske endda helt op til 50 år frem i tiden. Samtidigt skal politikerne og “systemet” forlige sig med, at det er en løbende proces og at man jævnligt skal tilpasse rammerne i forhold til den globaliserede verden som Danmark bare er en meget lille del af.

Samtidigt ville jeg ønske, at vi danskere i større omfang ville opføre os borgere og ikke kun som forbrugere, når det gælder vort samfund. Det virker ofte som om, det mere drejer sig om, hvad man kan få fra “systemet”, når man nu har betalt sin skat i mange år, end hvad den enkelte kan bidrage med i forhold til samfundet og vores medborgere. Jeg ved godt, at det er en meget grov generalisering, men jeg føler virkelig, at borgerbegrebet er på vej til at blive udhulet og at politikernes overdrevne brug af nye love og forordninger i stedet gør os til brugere af “systemet”.

Er det bare mig, der synes, at der virkelig er noget om, at alle nok ønsker udvikling, men ingen reelt set ønsker forandring, når det kommer til stykket? Eller er der noget om det?

Lad os nu få ryddet op i lovjunglen!

I dagens udgave af Børsen kan man læse om, at Venstres erhvervsordfører, Jacob Jensen, gerne ser, at ny lovgivning fremover kun kan træde i kraft på to bestemte dage hvert år. Som det er i dag, er startdatoer for ny lovgivning spredt ud over hele året.

Idéen med, at ny lovgivning fremover kun skal kunne træde i kraft på to bestemte dage er, at det dermed bliver nemmere for virksomhederne at orientere sig i forhold til virkning og effekt samt, at man så mere målrettet og systematisk kan tilrette arbejdsgange, rapportering o.s.v. efter disse datoer. Samtidigt skulle det blive nemmere for myndigheder at informere samlet om ny love og forordninger.

Jeg synes, at det lyder som en rigtig god idé og jeg går bestemt ind for at forslaget bliver gennemført. Jeg kan dog ikke lade være med at tilføje, at jeg synes man i samme moment skal se at få saneret i den enorme lovjungle som den borgerlige regering har været med til at skabe. I folketingsåret 2006-2007 blev der introduceret næsten 1.900 nye love og bekendtgørelser, hvilket svarer til mere end fem nye regler hver dag.

Det virker helt forkert, at en borgerlig og normalvis rimelig liberalt orienteret regering indfører så mange nye love. Som et absolut minimum burde regeringen også have saneret og ryddet op i et tilsvarende antal gamle love, bekendtgørelser og forordninger. Men regeringen kan jo nå det endnu, hvis de starter ”oprydningen” efter sommerferien :o)