Vintertid holder stadigvæk ikke…

I nat skulle vi som bekendt sætte uret en time tilbage som følge af indførelsen af vintertid, hvilket på den korte bane selvfølgelig gav os mulighed for at sove en time ekstra (eller hvad man nu beskæftiger sig med om natten).

Ikke desto mindre synes jeg stadigvæk, at vintertid er en mærkelig størrelse, som ændres til noget helt andet, hvilket jeg har givet udtryk for flere gange tidligere :o)

Så hvis det stod til  mig, ville vi således få en helt anden form for vinter- og sommertid :-)

Vintertid holder bare ikke…

ur.jpg

I nat skulle vi som bekendt sætte tiden i vores ure, computere, videooptagere o.s.v. en time tilbage i forbindelse med, at vi overgår til vintertid. En afledt og meget synlig effekt af dette er desværre, at det bliver endnu hurtigere mørkt om aftenen :o(

Jeg kan mærke, jeg bliver nødt til at få udtrykt min utilfredshed med vintertid. Det holder ganske enkelt ikke! Hvem pokker har udtænkt den idé med, at vi skal have det lysere om morgen, hvor den altdominerende del af os alligevel går på arbejde. Jeg vil langt hellere have, at vi sætter tiden 2-3-4 timer frem på denne tid af året og at der derfor ville være mørkt helt op ad formiddagen, hvor jeg alligevel sidder på kontoret.

Til gengæld ville der være dejligt lyst, når jeg kommer hjem fra arbejde, hvilket jo er perfekt til en runde golf inden, at det bliver mørkt :o)

“Vi kan let tilgive, at et barn er bange for mørke. Den virkelige tragedie er, når mænd er bange for lyset”

platon.jpg

Citat af Platon (ca. 428-348 f.Kr.), græsk filosof

Klik her for at se flere citater af Platon.