Atter skuffet over en bestemt e-mail…

Jeg har alt for ofte stået på golfbanen eller løbebåndet med min smartphone og modtaget en mail med overskriften “Du har vundet på spil på danskespil.dk!”.

Og i et præcis lignende antal gange har jeg været skuffet over at læse mailen og finde ud af, at jeg kun har vundet et beløb mellem vel omkring 35 og 45 kroner :o(

Hvorfor er det lige, at jeg ikke har modtaget følgende besked:

Hej Leif Tillykke! Du har vundet nedenstående gevinst på spil hos Danske Spil. Gevinsten vil automatisk blive overført til din bankkonto senest 2 bankdage efter spillets afslutning. Spiltype Lotto Kupon-id: 1111-12345678-12345 Vundet beløb: 12.619.505 kr. Med venlig hilsen Danske Spil A/S

Hvis du vil have en tom indbakke…

Hvis du kan bruge lidt inspiration til, hvordan man kan blive mere produktiv i hverdagen og undgå at få stress over mængden af mails i indbakken, så har jeg lavet  om emnet over på firmabloggen (er lukket ned sidenhen så du kan desværre ikke længere se indlægget).

PS: Du kan for øvrigt sagtens bruge mit “system”, selv om du ikke bruger Outlook som mailprogram. Grundprincipperne kan bruges i alle mailprogrammer, så længe man kan oprette undermapper til indbakken.

Hvis du er ved er at drukne i spam…

Hvis du synes, du får alt for mange spammails, kan problemet måske minimeres ved at lave en forholdsvis lille ændring i din e-mail adresse. I hvert fald er det påstanden fra en engelsk sikkerhedsekspert jævnfør en artikel på Berlingske.dk.

Ifølge sikkerhedseksperten Richard Clayton fra Cambridge University gætter spammere på alle mulige tilfældige navne i e-mail adresser i håbet om, at de rammer en korrekt e-mail adresse. Denne “gættekonkurrence” starter åbenbart på basis af bogstavernes rækkefølge i alfabetet. Det skulle betyde, at personer, som har en e-mail adresse, der begynder med a, åbenbart får flere spammails end hvis man har en e-mail adresse, der starter med et af de sidste bogstaver i alfabetet. I hvert fald påstår rapporten, at spammerne skærer ned for aktiviteten, når de nærmer sig z.

Nu har jeg heldigvis et forholdsvis effektivt spamfilter, men måske skulle jeg alligevel overveje at skifte e-mail adresse til zzz@carlsen.biz.

Klik her, hvis du vil læse artiklen på Berlingske.dk.

Når du absolut ikke skal sende mails…

Min tvillingebror Preben bragte for et par uger siden et indlæg om, hvornår man absolut ikke skal sende en e-mail. Preben var faldet over et “manifest” fra to amerikanere, der har nedfældet deres tanker om “When You Absolutely, Positively Should NOT Use Email“.

Da jeg selv er en massiv bruger af mails og sender og modtager mindst 100 mails på hverdage, synes jeg at det omtalte dokument er ganske interessant. Min brors indlæg og det omtalte “manifest” er hermed givet videre til de, der er interesseret i at forbedre mailkulturen for dem selv og måske også i virksomheden.