Derfor kan e-mail starte en diskussion…

Derfor kan e-mail starte en diskussion

Har du nogle gange undret dig over, hvorfor en forholdsvis simpel e-mail kan starte en større diskussion og hvor let det er, at misforstå “modparten”, når man kommunikerer via mail?

Der er faktisk ofte en forklaring på dette fænomen og det drejer sig i bund og grund om, hvordan den menneskelige hjerne opfatter budskaber.

Klik her for at se et interessant lille videoklip på cirka tre minutter om denne problemstilling. I samme moment kan du også få konkrete tips til, hvornår du bør anvende andre kommunikationsformer end e-mail.

Hvis du er ved er at drukne i spam…

Hvis du synes, du får alt for mange spammails, kan problemet måske minimeres ved at lave en forholdsvis lille ændring i din e-mail adresse. I hvert fald er det påstanden fra en engelsk sikkerhedsekspert jævnfør en artikel på Berlingske.dk.

Ifølge sikkerhedseksperten Richard Clayton fra Cambridge University gætter spammere på alle mulige tilfældige navne i e-mail adresser i håbet om, at de rammer en korrekt e-mail adresse. Denne “gættekonkurrence” starter åbenbart på basis af bogstavernes rækkefølge i alfabetet. Det skulle betyde, at personer, som har en e-mail adresse, der begynder med a, åbenbart får flere spammails end hvis man har en e-mail adresse, der starter med et af de sidste bogstaver i alfabetet. I hvert fald påstår rapporten, at spammerne skærer ned for aktiviteten, når de nærmer sig z.

Nu har jeg heldigvis et forholdsvis effektivt spamfilter, men måske skulle jeg alligevel overveje at skifte e-mail adresse til zzz@carlsen.biz.

Klik her, hvis du vil læse artiklen på Berlingske.dk.