Lidt reklame for Thorborgs Talkshow…

Lidt reklame for Thorborgs Talkshow...

Efter at have lyttet til adskillige af Martin Thorborgs podcasts, kan jeg ikke lade være med at gøre lidt reklame for denne ekstremt passionerede dansker.

Martin kommer ganske vist vidt omkring og nogle ganske tænder han da også helt af i forhold til et givent emne, men det synes jeg kun er fedt! For uanset om man er enig eller ej med Martin, kan man altid mærke, at han har hjerte og sjæl med.

Så klik dig ind på Martins website og hør nogle af hans podcasts. Der er masser af interessant viden og inspiration at hente og så er det endda gratis :-)

Interessant perspektiv på finanskrisen…

Hvis man kender lidt til Martin Thorborg, så ved man, at han har en fantastisk evne til at se muligheder i stort set hvad som helst og et aktuelt blogindlæg fra Martin, er med til at udstille hans evner i denne retning :o)

Klik her for at læse Martins indlæg.

Humoristisk tilgang til svindlere :o)

Tidligere på måneden var jeg så heldig at vinde hele 3,7 millioner kroner og jeg skulle såmænd ikke gøre andet, end at kontakte et telefonnummer og bekræfte, at jeg var vinderen og samtidigt deponere et mindre garantibeløb, hvor efter millionerne ville flyde ind på min konto. Det var selvfølgelig et forsøg på svindel og efter som den fremsendte “vindermail” var fuld af stave- og sprogfejl, var det også et meget amatøragtig forsøg på svindel.

Martin Thorborg, der flyttede til USA for nyligt, har også været udsat for et forsøg på svindel i forbindelse med han er i gang med at sælge sin bil her i Danmark. Men i stedet for bare at ignorere henvendelsen, har Martin valgt en meget humoristisk tilgang til svindelforsøget. Klik her for at læse om, hvordan han på meget underholdende vis tacklede svindlerens gentagne henvendelser :o)

En ekstra spændende dag på jobbet…

mthorborg-bschristiansen.jpg

Det blev til en ekstra spændende og indholdsrig dag på jobbet i dag i forbindelse med vi afholdte “PC-WARE Softwaredag 2007″ på Radisson SAS Scandinavia på Amager. Idéen med dette tilbagevendende arrangement er, at give vore kunder mulighed for at blive inspireret og udfordret i forhold til brugen af software i virksomhedens drift. Dagen bød også på et par ikke-faglige indlæg i form af den tidligere jægersoldat B.S. Christiansen og superiværksætteren Martin Thorborg.

B.S. Christiansen holdt et spændende foredrag om det, at man hele livet igennem skal sørge for at have sin personlige platform på plads samt, at man skal turde tage chancer her i livet, hvis man vil leve det fuldt ud. Det blev til et yderst energifyldt foredrag, som jeg tror at alle tilhører inklusive undertegnede fik rigtig meget ud af.

I hvert fald gav det stof til eftertanke. Martin Thorborg fortalte meget indlevende og direkte om det at være iværksætter for livet og prøve på at gøre en forskel som virksomhed. Han kom også en rigtig god pointe om, at nogle danskerne desværre alt for ofte bruger janteloven som undskyldning for ikke at lykkes.

Alt i alt var det endnu en spændende dag på jobbet :o)

“Det er et fænomen, vi elsker i Danmark, fordi det bruges som undskyldning for ikke at leve drømmen ud eller som en undskyldning, når vi ikke slår til. Men jeg kender rigtigt mange velhavende mennesker, og de siger alle, at de gør, hvad der passer dem”

martin_thorborg.jpg

Citat af Martin Thorborg (født 1970) i forbindelse med artikel i Berlingske Nyhedsmagasin om janteloven.

Klik her for at se flere indlæg om Martin Thorborg.

Interessant artikel om farvel til janteloven

bny28092007.jpg

Den ugentlige udgave af Berlingske Nyhedsmagasin er netop blevet sendt på gaden og i denne uge indholder bladet blandt andet en meget interessant artikel om, at janteloven er på kraftig retur. Artiklen indeholder blandt andet kommentarer fra superiværksætter Martin Thorborg og bestyrelsesformand for Neuroseach og Bavarian Nordic, Asger Aamund.

Personligt er jeg en stor modstander af begrebet janteloven og alt, hvad den står for, da janteloven virker begrænsende på folks mulighed for at udleve deres drømme og være sig selv. Jeg håber derfor, at denne “lov” snart kan blive lagt i graven.

I mellemtiden vil jeg foreslå, at du smutter forbi bladkiosken og køber det omtalte eksemplar af Berlingske Nyhedsmagasin. Det er som nævnt en artikel, der bestemt er værd at læse.

Endnu et godt tiltag fra Martin Thorborg

amino_bestyrelsesboers.jpg

Så har Martin Thorborg lanceret endnu et spændende nyt tiltag i form af Amino Bestyrelsesbørs, hvor man anonymt og helt gratis kan tilmelde sig og enten finde frem til et nyt medlem til sin virksomheds bestyrelse eller selv tilmelde sig, hvis man har lyst og energi til bestyrelsesarbejde.

Konceptet med denne bestyrelsesbørs minder lidt om Martins Amino Virksomhedsbørs, som jeg skrev et kort indlæg om tilbage i starten af april måned.

I forvejen er Martin selv en fantastisk netværker, som proaktivt bruger sit eget netværk til at skabe nye forretningsmæssige initiativer og der er derfor virkelig noget om, at han er en hyperaktiv iværksætter :o) Martins nye tiltag med Amino Bestyrelsesbør passer derfor perfekt ind i hans tankegang om, at bruge sit netværks mange styrker og talenter – også i bestyrelsesmæssig sammenhæng.

Hvis du skal generationsskifte…

amino-virksomhedsboers.jpg

Martin Thorborg, hvis enorme energi og kreativitet jeg personligt kom til at opleve første gang tilbage fra 1997, hvor vi havde et investorsammenfald da Martin var med til at starte Jubii og jeg var med til at starte mermaid technology, har søsat et nyt projekt i form af Amino Virksomhedsbørs. Martin kom på idéen, da han erfarede, at det anslås, at der skal gennemføres op imod 50.000 generationsskifter over de næste fem år. Der er derfor et stort behov for at kunne skabe kontakt mellem de, der ønsker at sælge deres virksomhed og interesserede købere.

Jeg synes, at det er et rigtig godt tiltag, som Martin er kommet med. Jeg tror utrolig meget på, at denne form for brugerdrevet relations- og netværksopbyggende community i forhold til generationsskifter for specielt små og mellemstore virksomheder. Der findes selvfølgelig specialiserede virksomheder og rådgivere, der kan hjælpe med generationsskifter, men de små og mellemstore virksomheder falder ofte uden for nummer i denne sammenhæng, lige som at det kan være en bekostelig og langsommelig affære at gå denne vej.

Ved at bruge Amino Virksomhedsbørs kan man komme i gang hurtigt og effektivt med at få undersøgt interesse og muligheder og så er det jo for øvrigt gratis :o