Apropos det med at få læst en bog…

Apropos det med at få læst en bog...

Apropos mit indlæg og lille konkurrence, om det med at få læst bøger, så har jeg netop taget hul på bogen “324 – det tager kun 324 dage at ændre livsstil”, som er skrevet af Flemming Christensen, der ejer coachvirksomheden “THINK ABOUT IT“.

Jeg fik bogen i sidste uge af min tidligere kollega, Claus, der har arbejdet tæt sammen med Flemming igennem de sidste seks år. Claus var forbi til en kop kaffe med det simple formål, at få en sludder om verden omkring os og give hinanden en opdatering på, hvad der er sket i vores liv, siden vi sidst stak hovederne sammen (hvilket var alt for lang tid siden).

Vi kom blandt andet til at snakke om den livsstilsforandring, som jeg selv har været igennem siden maj sidste år og det faktum, at jeg faktisk nærmer mig de 324 dage med hastige skridt. I den sammenhæng kunne Claus selvfølgelig ikke lade være med at drage paralleller til Flemmings nye bog og spurgte mig, om jeg ikke kunne have lyst til at læse bogen og reflektere lidt over bogens budskaber kontra mine egne oplevelser.

Det tilbud kunne jeg ikke lade være med at tage imod og jeg glæder mig til at komme helt igennem bogen, som allerede virker spændende efter de første sider.

Jeg satser så benhårdt på, at få læst “324″ færdig i løbet af de kommende uger og ikke over flere måneder og år, som indtil nu har været normalen for mig i forhold til boglæsning :-)

En rigtig fed spinningevent…

En rigtig fed spinningevent...

I dag deltog jeg i en ekstraordinær omgang konditionstræning i form af en tre timers spinning event hos fitness dk på Nygaardsvej på Østerbro.

Det var Annette Berg, som efter min mening er Danmarks spinningdronning nr. 1, der havde arrangeret denne event. Og det blev til en sjov event med masser af energi og underholdning, blandt andet som følge af brugen af en storskærm, hvor vi kunne se Tour de France videoer og som blev brugt som et aktivt element af dagens træning. Vi lavede blandt andet en “virtuel opstigning” af Alpe d’Huez og fulgte de professionelles rytteres rytme og hastighed :-)

Det var en superfed omgang spinning og jeg fik faktisk fyret ikke mindre end 3.243 kalorier af i løbet af de tre timer. Og med en gennemsnitspuls på 84 procent af min maksimumpuls i løbet af de tre timer, fik jeg virkelig givet den gas.

Det hjalp selvfølgelig på kalorieforbrændingen, at jeg startede eventen med, at stå op i ikke mindre end 60 minutter i træk. Det var selvfølgelig en sejr i sig selv at gøre det, men omvendt er jeg ikke i tvivl om, at jeg kommer til at få ømme stænger i morgen :-)

Desværre sluttede dagens træning med en irriterende oplevelse hos fitness dk. Efter tre timers sveddryppende spinning, var det tid for at komme i afslappende bad. Efter at have været i bad og fået noget rent tøj, skulle jeg bruge mine løbesko, som jeg havde sat oven på mit skab i omklædningslokalet. Problemet var bare, at løbeskoene ikke længere stod der, da jeg kom tilbage fra spinning. Et eller andet langfingret fjols havde valgt at stjæle min Nike Air løbesko, som jeg havde købt på udsalg for cirka to måneder siden for 499 kroner.

Hvad i alverden er det, der gør at en eller anden valgte at stjæle noget så banalt som et par løbesko? Skoene var ganske vist velholdte, men alligevel er det brugte sko, som ikke lignede en million. Ikke desto mindre findes alligevel mennesker, som jeg åbenbart deler omklædningslokale med, men som alligevel ikke kan finde ud af, at skelne mellem, hvad der er mit og deres :-(

Anyway, ganske vist betød det, at jeg måtte gå ud til min bil og fra bilen og hen til min lejlighed i strømpefødder, men det skulle alligevel ikke ødelægge en rigtig fed spinningevent, som jeg håber kommer igen meget snart.

Som at kaste perler for svin…

Som at kaste perler for svin

I går aftes havde jeg fornøjelsen, at blive inviteret til at overvære en fodboldkamp i forbindelse med, jeg er på forretningsrejse i London i disse dage. Det var imidlertid ikke bare en hvilken som helst fodboldkamp. Det var åbenbart en stærkt promoveret venskabskamp mellem Italien og Brasilien, som skulle spille på Arsenals hjemmebane, “The Emirates Stadium”, der har plads til ikke mindre end 60.000 tilskuere.

Denne fodboldkamp var åbenbart en slags “re-run” af finalematcherne mellem disse to lande i verdensmesterskaberne tilbage i 1970 og 1994. Denne viden er selvfølgelig noget jeg har googlet mig til, for hvis der er noget, jeg ikke ved særlig meget om og ej heller har den store interesse for – hvis nogen overhovedet – så er det fodbold :-)

Det leder mig over til en kommentar, jeg fik fra min gode og stærkt fodboldinteresserede ven, Michael. Da han erfarede, at lige netop jeg af alle skulle se denne kamp live og selvfølgelig fra nogle af de bedste pladser på hele stadiumet, var han så venlig at sige: “Det er jo som at kaste perler for svin“.

Det kan der selvfølgelig været noget om, men ikke desto mindre var det nu alligevel en fantastisk oplevelse – selv for en fodbold-analfabet som mig :-)

En god oplevelse…

En god oplevelse...

Her til aften blev Stine og jeg interviewet i Aftenshowet på DR 1. Vi var blevet spurgt, om vi ikke havde lyst til at komme og fortælle om vores erfaringer og resultater i forbindelse med den livsstilsændring, vi har været igennem i løbet af de sidste otte måneder under Chris På Vægten projektet.

Ud over, det var meget sjovt at prøve, at blive interviewet på live tv, var det i det hele taget bare en god og positiv oplevelse. Sisse Fiskers behagelige måde at interviewe på, gjorde bare at vi med det samme følte os trygge og dermed hurtigt kunne skrue ned for nervøsitet og scenefrygt :o) Jeg håber i hvert fald, at Stine og jeg fik viderebragt budskabet om, at det faktisk er muligt at blive normalvægtig og få et meget bedre liv ved at omlægge sin livsstil.

Da vi var færdige med interviewet og gik ud af studiet for at gå over i sminkerummet og hente vores overtøj, fik jeg endnu en sjov oplevelse. En autografjæger, der åbenbart er nærmest fast inventar udenfor Aftensshowets studie, kom pludselig hen til mig og spurgte “Øh, undskyld, er du ham fra Livvagterne?”. Nuvel, det var da ganske flatterende at høre, at han troede jeg var kendt skuespiller, men nu har jeg selv har set alle afsnit af Livvagterne, og jeg kan ikke lige se, hvem af de mandlige skuespillere jeg skulle ligne :-)

Anyway, jeg var selvfølgelig ærlig og sagde til autografjægeren, at han tog fejl og måtte forveksle mig med en anden. Stine sagde dog til mig umiddelbart bagefter, at jeg da bare skulle have spillet med og givet ham min autograf :-)

Verdens bedste job: Det er da stadigvæk mig, der det :-)

-)

Jeg har netop læst en artikel på Berlingske.dk om verdens bedste job i form af en stilling som vicevært på Whitsunday-øerne, som ligger ud for Great Barrier Reef i Australien.

Jeg forstår altså ikke, hvordan de kan slå den stilling op som værende verdens bedste job, for det er da stadigvæk mig, der lige præcis har det job :-)

Faktisk har jeg jo måtte “forsvare” det før i et tidligere indlæg om verdens bedste job og nu er det åbenbart tid for at gøre det igen :-)

Men når det er sagt, lyder tjansen om vicevært på en tropisk paradisø nu heller ikke tosset :-)

Ømme stænger…

Ømme stænger...

En lang løbetur er utvivlsomt en effektiv måde, at få brændt lidt julesul af på.

Ikke desto mindre må jeg indrømme, at jeg i dag er lidt øm i benene efter gårsdagens løbetur på vel lidt over 20 km.

Jeg skal ikke kunne sige, om ømheden skyldes, at jeg måske ikke fik strakt nok ud eller at min dagsform ikke føltes som den allerbedste i går. Men ømhed eller ej, så føles det nu alligevel godt med sådan en løbetur og så var det jo god træning i forbindelse med min målsætning om, at tage en 100 km strækning i ét hug, inden maj måned næste år.

En dejlig overraskelse…

En dejlig overraskelse

I dag var sidste dag på kontoret, inden juleferien for alvor satte ind. Men inden jeg kunne tillade mig at trække stikket ud, var der selvfølgelig en del gøremål, der skulle overstås.

Vi skulle blandt andet nå at fakturere og levere en hel del ordrer og jeg havde også selv en “stak” møder, der skulle overstås i løbet af dagen. Endvidere manglede jeg også, at få skrevet de sidste 20 personlige julekort til mine lidt over 50 medarbejdere. Og sidst, men ikke mindst, skulle vi jo også lige nå at holde juleafslutning med glögg, æbleskiver, brunkager, klejner, nisseleg og uddeling af årets julegave.

Men midt i dagens juletravlhed, fik jeg et rigtig dejligt “break”. Min rigtig gode veninde og træningsmakker Stine var nemlig så sød at kigge forbi. Hun havde taget hele turen fra Amager til Farum med offentlige transportmidler for at overraske mig med hendes besøg, hvilket jeg blev utrolig glad for. Derfor min officielle blogtak til Stine: Dit besøg var i sig selv en julegave og gjorde mig rigtig glad, men selvfølgelig også tak for den “rigtige” julegave :o)

Jeg nåede heldigvis alt, hvad jeg skulle, hvorfor jeg nu kan holde en efter min egen mening velfortjent juleferie :o)

Tid for at sætte nye mål

Tid for at sætte nye mål

Som Madame var så venlig at gøre opmærksom på, er der atter en artikel om  “Chris På Vægten” projektet i dagens udgave af Politiken i deres “lørdagsliv” tillæg.

Artiklen, som er den foreløbig sidste om projektet, handler denne gang om, at man skal huske at fejre sine sejre. I forbindelse med, at jeg er nået i mål med mit vægttab, har jeg selvfølgelig givet mig et skulderklap. Men efter som at “Chris På Vægten” projektet fortsætter i yderligere fem måneder, skal der også sættes nye mål for at bevare fokus.

For mit eget vedkommende har jeg sat mig to nye mål: Det ene mål er, at begynde at arbejde lidt med at forme kroppen lidt. Efter at have fokuseret 200 % på at tabe sig, vil jeg gerne forsøge på at “flytte lidt rundt” på, hvor fedt og muskler skal sidde på min krop. Det vil samtidig hjælpe til, at få min fedtprocent tættere på det niveau, som Chris og Mette mener er det optimale for en fyr af min højde og drøjde.

Det andet mål er ganske ambitiøst: Jeg vil gerne gennemføre et 100 km løb i ét hug, inden projektet slutter i løbet af maj måned. Jeg kommer selvfølgelig ikke til kunne løbe de 100 km i et stræk og jeg kommer såmænd heller ikke til at løbe hele vejen. Ikke desto mindre tror jeg fuldt og fast på, at jeg kan gennemføre det. Selvfølgelig skal der trænes ekstra op til denne udfordring, men jeg føler virkelig, at jeg har både den mentale og fysiske styrke til at lykkes med denne store udfordring.

Så “stay tuned” på min blog i de kommende måneder, hvis du har lyst til at følge med i udviklingen i disse udfordringer :o)

Stein Bagger set under julefrokost i Sydhavnen i går aftes…

Stein Bagger set under julefrokost i Sydhavnen

I går aftes havde jeg den lidet fornøjelse, at blive “genkendt” som Stein Bagger af en særdeles vissen julefrokostdeltager i Sydhavnen.

Nuvel, der er da visse ligheder i Stein Baggers og min efterhånden begrænsede hårvækst, men når det er sagt, synes jeg nu også, at lighederne hører op :o)

Som jeg sagde til den glade julefrokostdeltager, står jeg ikke med 500 millioner kroner på en hemmelig konto på Bahamas (desværre) og desuden er jeg cirka 14-15 cm for høj til, at jeg kan være Stein Bagger, der vist nok “kun” er cirka 170 cm høj.

Desuagtet, at julefrokostdeltageren tydeligvis havde indtaget et større antal genstande og var i meget højt humør, tog han heldigvis imod min argumenter og lod således være med at råbe “Stein Bagger” mere end vel omkring 4-5 gange :o)

Og gudskelov for det. Jeg må indrømme, at jeg på ingen måde har lyst til at blive sammenlignet med Stein Bagger – hverken fysisk eller på nogen anden måde. Jeg tager afstand fra enhver form for svindel og humbug og synes, at god moral og høj etik er en helt naturlig del af det, at drive en moderne virksomhed og handle sammen med andre mennesker.

Den selvironiske del af mig kan dog godt leve med, at være blevet forvekslet med Stein Bagger under en hellers hyggelig julefrokost :o)

Status uge 28: Stolt og rørt…

Stolt og rørt...

I dag skulle vise sig at blive en helt speciel dag. Det blev nemlig dagen, hvor jeg nåede det overordnede mål for i forbindelse med “Chris På Vægten” projektet.

For en gangs skyld valgte jeg at lade være med at stå op på vægten fra morgenstunden. Jeg ønskede ganske enkelt, at vente med at få at vide, hvor meget jeg vejede, indtil vores kontrolvejning umiddelbart før dagens to spinningtimer med Chris.

Jeg havde spurgt Chris, om han ville være tilstede under vejningen, hvad han gerne ville. Jeg føler virkelig, at jeg skylder ham utrolig meget for den livsstilsforandring, som jeg har været igennem i løbet af det sidste halve års tid og jeg ville derfor gerne, at han var tilstede, hvis det var i dag, at jeg nåede målet.

Og det skulle vise sig, at jeg nåede målet og endda lidt til. Efter seks måneder og 21 dage viste vægten, at jeg nu vejer 84,4 kg og at jeg dermed har opnået et samlet vægttab på 36,6 kg (siden 1. januar 2008 er det endda 40,6 kg jeg har “smidt”). Det blev et meget emotionelt øjeblik for mig, da displayet på vægten viste “84,4” efter adskillige sekunders tøven som følge af mine ben ganske enkelt rystede. Jeg må indrømme, at jeg ikke kunne lade være med at holde tårerne tilbage, for det betød rigtig meget for mig at nå i mål efter at have kæmpet så hårdt og ydet en så stor indsats.

Jeg vil gerne takke Chris og vores hjælpetræner Mette for deres vedholdende støtte, sparring og coaching. Uden deres assistance ville jeg utvivlsomt aldrig være nået i mål. Jeg ved godt, at jeg har gjort det meste af arbejdet selv, men uden deres opbakning, råd, vejledning og til tider også skideballer, havde jeg aldrig nået til, hvor jeg er i dag og på så forholdsvis kort tid.

Jeg vil også gerne takke resten af det oprindelige “Chris På Vægten” hold, det vil sige Cecilie, Henriette, Morten, Ole, Pernille, Søren og specielt Peder og Stine, som er i den grad bare har mødt trofast op til stort set alle fællestræninger. Jeg vil også gerne give Stine et par ekstra ord med på vejen, da hun har betydet ekstra meget for mig og er gået hen og blevet en af mine allerbedste venner. Tusind tak, Stine: I lighed med Chris og Mette, har jeg svært ved at sætte ord på den betydning som du har haft for min udvikling i forbindelse med projektet. Du har virkelig hjulpet mig igennem specielt de svære perioder af hele min livsstilsforandring. Tusind, tusind, tusind, søde Stine :o)

Efter at have forbrændt langt over 275.000 kalorier, hvad der svarer til over 110 marathonløb og have brugt næsten 400 timer på træning i løbet af mere end 225 træningspas, gælder det nu om at komme ind i god vedligeholdelsesrytme. Det er faktisk nu, at det for alvor bliver svært. For selv om jeg er nået i mål, drejer det sig nu om at få livsstilsforandringen forankret i vaner, som jeg forhåbentlig kan holde resten af livet.

Så rejsen er på ingen måde slut. Tværtimod er den først begyndt for alvor nu og jeg glæder mig til at vise omverdenen, at det er muligt at blive normalvægtig og få et meget bedre liv. Der er ingen tvivl om, at det kræver en stor indsats til at starte med, men min pointe vil altid være, at hvis man vil, er det muligt og at det er besværet og indsatsen værd – ganske som med alt muligt andet her i livet!

Endnu engang tak til Chris, Mette, Peder og Stine og alle de andre, der har støttet mig undervejs: I er bare de bedste!

PS: Hvis du ikke fik set indlægget om “Før og efter”, så klik her for at se forskellen :o)