Status uge 19: Der sker da lidt…

Det er igen lykkedes mig at få smidt lidt vægtmæssigt. Jeg er således oppe på et samlet vægttab på 31,2 kg. Der er ganske vist ikke tale om et kæmpe vægttab i forhold til sidste uge, men der er trods alt stadigvæk tale om et positiv udvikling :o

Jeg regner dog med, at det kommer til at gå langsommere i den kommende tid, da jeg kommer til at skrue ned for tempoet i forhold til træning i de næste par uger. Det betyder dog ikke, at jeg ikke kommer til at træne, men det kommer bare til at foregå i et mere roligt tempo.

Med jeg kommer helt sikkert til at svede i løbet af den kommende tid :o)

Chris På Vægten “Graduation Day No. 2”

I dag var der den sædvanlig fællestræning med Chris MacDonald – ganske som der er stort set hver eneste søndag. Hvad der til gengæld ikke var sædvanlig, var at der var dømt “Graduation Day No. 2”, hvilket er Chris’ betegnelse for hele 12 timers træning!

Jeg havde besluttet mig for at deltage i træningen i det omfang, jeg følte, jeg havde energi til det – selvfølgelig uden at tage nogen som helst chance for at blive overbelastet. Derfor droppede jeg at deltage i de to spinningtimer om morgenen og ikke mindst de 150 gange op og ned af trapperne i Parken.

Jeg “nøjedes” således med en masse power walking på løbebåndet, da vi var tilbage i fitness dk’s lokaler på Østerbro efter “trappeøvelsen” i Parken.  Faktisk lykkedes det mig, at få forbrændt næsten 3.000 kalorier under træningen, hvilket jeg er meget stolt af. Jeg havde trods alt være indlagt på Frederikssund Hospital tre tage! Jeg kunne endda mærke, at jeg fik mere energi i løbet af træningen.

Det var således en utrolig rigtig fed oplevelse at deltage i “Graduation Day #2”. Det var fantastisk at opleve mine holdkammerater og se, hvordan de knoklede løs på imponerende vis og gennemførte et træningspas, som forholdsvis få mennesker kan gennemføre. De er sgu seje, min holdkammerater :o)

Det var godt nok dejligt…

Det var godt nok dejligt, at vågne op i sin egen seng her til morgen. Ganske vist havde jeg sovet noget bedre i løbet af den anden nat på Frederikssund Hospital, men det kan selvfølgelig aldrig slå det, at sove i sin egen seng :o)

Status uge 19: Jeg er optimistisk!

Jeg er ganske vist fortsat på status quo med et samlet vægttab på 30,8 kg, men jeg føler alligevel, at jeg har været igennem en positiv udvikling i denne uge.

Jeg kan mærke, at jeg har fundet en fornyet energi gennem min øgede fokus på kost og specielt konditionstræning i denne uge. Så selv om det var hårdt med eksempelvis løbeturen i det bløde sand langs Nyborg strand og mine træningspas i går og i dag, har jeg alligevel kunne finde stor glæde og motivation i træningen. Det er rigtig fedt, for det er det som gør, at man kæmper videre – også selv om det er rigtig hårdt!

Så jeg er stadigvæk sikker på, at jeg har fundet den rigtige formel og jeg er meget optimistisk. Jeg føler mig således sikker på, at jeg nok skal få tabt et kilo eller to i den kommende uge.

Endnu en dag med 2.800 kcal forbrændt…

I lighed med i går, blev til endnu en dag med hele 2.800 kalorier forbrændt gennem en solid omgang konditionstræning.

Denne gang stod den dog ikke på Ryder Cup og power walking. Vi havde nemlig fællestræning, om end i en lidt reduceret udgave, idet Chris ikke var med i dag. Det ændrede dog ikke på, at vi lagde ud med to timers sveddryppende spinning, hvilket gav faktisk de første 1.800 kaloriers forbrænding for mit vedkommende. Derefter stod den på yderligere 1.000 kaloriers fedtforbrænding, som jeg valgte at tage på løbebåndet med en blanding af power walking og lidt løb.

Så alt i alt en rigtig god omgang konditionstræning og jeg sidder endnu engang med en dejlig fornemmelse i kroppen efter afsluttet træning :o)

Ryder Cup + Power Walking = 2.808 kcal!

Dagens træning har primært bestået af masser af power walking på løbebånd med en hel del intervaltræning i forhold til hældning – dels at skabe variation og dels for at øge pulsen og dermed også fedtforbrændingen.

Faktisk blev det til hele tre timer og 25 minutters konditionstræning i dag. At jeg blev ved i så lang tid, skyldtes blandt andet, jeg kunne følge med i Ryder Cup på det indbyggede tv i løbebåndet, samtidigt med at jeg power walkede og løb :o)

Under normale omstændigheder forbrænder man som bekendt ikke særlig meget ved at se tv. Men når man kombinerer det med en solid omgang power walking i næsten tre og en halv time, kan man altså alligevel brænde hele 2.800 kalorier af :o)

Jeg tror, at jeg skal til at se noget mere tv :o)

En smuk, men også hård løbetur…

I dag har jeg deltaget i IT-Branchens årlige toplederkonference, der løber over to dage og bliver afholdt i Nyborg på henholdsvis Hotel Nyborg Strand og Hotel Hesselet.

Efter at have siddet ned hele dagen og lyttet til en masse spændende indlæg, kunne jeg godt mærke, jeg havde brug for at få rørt mig lidt. Heldigvis var der tid til en løbetur inden aftenens gallamiddag og underholdning.

Det blev til en smuk, men også meget hård løbetur på en times tid. Jeg løb nemlig langs strandkanten fra Hotel Hesselet og ud til Storebæltsbroen. Det var vildt hårdt at løbe i det løse sand, men omvendt var det også super effektiv konditionstræning. Samtidigt kunne jeg nyde det gode vejr og den flotte udsigt ud over vandet.

Returruten tilbage mod hotellet gik dog via diverse stier og veje – ellers tror jeg nu også, mine lægmuskler ville have sagt fra :o) Ikke desto mindre var det fedt at få rørt og jeg går nu i bad med en dejlig fornemmelse i kroppen :o)

Endnu en god og dejlig dag :o)

Det blev til endnu en god dag med masser af positiv energi og fornyet lyst til at komme tilbage på sporet med hensyn til mit personlige “træningsflow”.

Her til aften var jeg til den sædvanlige fællestræning sammen med de andre fra Chris MacDonald projektet. Ud over at det altid er hyggeligt at mødes med mine “lidelsesfæller”, blev det til to timer og 40 minutters rigtig god træning for mit eget vedkommende.

Træningen bestod af en blanding af 10 minutters opvarmning, en lille times styrketræning, hvorefter resten af tiden gik med konditionstræning på løbebåndet. Jeg fik virkelig svedt igennem og forbrændt ikke mindre end 1.747 kalorier i løbet af denne fællestræning. Jeg går derfor i seng med en dejlig fornemmelse i hele kroppen :o)

Det lader virkelig til, at formlen virker!

Jeg tror, jeg har fat i den rigtige formel…

I dag var første dag med fornyet fokus på kost og konditionstræning, efter at der ikke rigtig er sket noget med vægten i de sidste par uger.

Jeg har derfor været ekstra bevidst omkring, hvad jeg har indtaget af mad og kalorier i dag. Samtidig gav jeg den ekstra meget gas med en del intervaltræning i løbet af de halvanden time, jeg var på løbebåndet her til aften.

Jeg tror, jeg har fat i den rigtige formel. Det føles i hvert fald sådan. Nu gælder det bare om at holde fast!

Status uge 18: Nu skal der ske noget!

Selv om jeg helt sikkert har opnået rigtig flotte resultater i forbindelse med “Chris På Vægten” projektet, må jeg indrømme, at jeg efterhånden er ved at være godt frustreret over, at der ikke rigtig sker noget.

Ganske vist har jeg været ramt af et irriterende maveonde og selvfølgelig har jeg lige skulle i gang igen, men ikke desto mindre synes jeg bare ikke at der sker noget for tiden. Og jeg kan mærke, at det efterhånden også begynder at gå ud over motivation og energi :o(

Det dur selvfølgelig ikke og jeg har derfor taget fat i Chris i dag med henblik på at lave en slags handlingsplan i forhold til træning og kost. Så nu skal der ske noget og jeg kommer derfor til at være ekstra opmærksom på kost og træning i den kommende tid.