Klart nej til at ændre kantinemomsen

salat1.jpg

Skatteminister Kristian Jensen ønsker lukke et “skattehul” ved at gøre det dyrere for virksomhederne at yde tilskud til kantineordninger. Han har derfor fremsat et forslag om ændring af momsreglerne for virksomhedskantiner. Det har selvsagt afstedkommet kritik fra adskillige interesseorganisationer, herunder Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Diabetesforeningen. Alle tre foreninger frygter, at forslaget vil indebære, at færre danskere vil få adgang til sunde måltider på deres arbejdsplads, da det forventes at de afledte prisstninger på kantinemad vil resultere i lukning af flere kantiner.

Nu hører den virksomhed som jeg er direktør for, ganske vist ikke til de virksomheder, der vil blive ramt, hvis lovforslaget skulle blive vedtaget – i hvert fald som jeg forstår det, da vi ikke selv har kantinefolk ansat. Det ændrer dog ikke på, at jeg alligevel siger klart nej til at ændre kantinemomsen. Jeg tror på ingen måde, at de berørte virksomheder ser de aktuelle regler for kantinemoms som et skattehul – slet ikke endda! Reglerne er sikkert med til at skabe et rimeligt prisniveau på kantinemad, men det er vel også okay ud fra et hensyn til folkesundheden. Hvis det derimod bliver dyrere at købe kantinemad, tror jeg desværre at mange ville vælge at købe billig fastfood som et alternativ.

Lad dog folk få besværet…

momshul.jpg

Forleden kunne man i Børsen læse om, at Danmark og fem andre EU-lande vil forsøge at lukke det momshul, som gør, at man kan spare momsforskellen mellem eksempelvis Tyskland og Danmark, ved at bestille varer pr. telefon eller internet og så efterfølgende selv anvise en fragtmand til at transporterer varen til hjemlandet (det såkaldte “selvhenter-princip”). Dermed vil EU-stater med høj moms gå glip af milliarder i momsindtægter som følge af en stor stigning i den private import.

Jeg er enig i, at vi skal være påpasselig over for den slags potentielt set væsentlige reduktioner i Danmarks afgiftsindtægter. For hvis ellers nedgangen er stor nok, kan vi selvsagt komme til at mangle indtægter til at finansiere vort velfærdssamfund.

Men når det er sagt, tror jeg nu på, at den slags postordresalg vil finde sit naturlige og ikke specielt omfangsrige leje, når førstegangsinteressen er overstået og folk har oplevet, hvor bøvlet det kan være med ombytning, returret, garantireparationer og lignende på tværs af landegrænserne. Det gælder i hvert fald for Danmark, som traditionelt set aldrig har været et stort postordremarked som følge af en meget stor butikstæthed.

Det kan godt være, at man kan spare en del penge på eksempelvis et 42″ plasma-TV ved at bestille og købe det i Tyskland, men hvis det betyder at man skal til at diskutere service på tysk og varen skal sendes til garantireparation i Tyskland eller Sønderjylland, føler jeg mig overbevist om, at mange alligevel vil foretrække lokal service og danske forbrugerkøbsregler.

Så jeg tror nu ikke, at problemet med momshullet bliver så stort, når det kommer til stykket. Lad dog folk få besværet og opleve på egen krop, at der kan være meget bøvl og tidsspilde forbundet med at købe i hvert fald kapitalvarer og vedvarende forbrugsgoder på tværs af landegrænserne.

For alting har en pris – også en besparelse.