Nørrebro: Sæt hårdt mod hårdt!

noerrebro5.jpg

Efter at vi for et halvt år siden oplevede, hvordan aktivister gik amok og satte store dele af bydelen i brand og skabte rædsel og terror blandt Nørrebros beboere og handlende, skulle man ellers tro at de unge havde indset, at man ikke kommer nogen som helst vegne med vold og hærværk. Imidlertid har de unge atter valgt at bruge grov vold og meningsløse ødelæggelser som en helt uacceptabel måde kommunikere på. Ergo må man konstatere, at aktivisterne definitivt ikke er til at stole på og at de åbenbart altid vælger vold frem for dialog.

Af samme årsag synes jeg, at det nu må være nok og det er tid for politiet og anklagemyndigheden at sætte hårdt mod hårdt mod de utilpassede, forkælede og dybt uansvarlige unge! Efter min mening skal der lægges sag an mod hver eneste aktivist, der overhovedet kan føres sag imod, uanset om vedkommende kan idømmes bøde eller fængselsstraf.

Alene af hensyn til retssikkerheden blandt de mange Nørrebro-borgere, bør politiet sætte alt ind på at kunne sikre enhver form for bevisbyrde således, at der kan smides så mange af disse utilpassede, forkælede og dybt uansvarlige unge mennesker bag lås og slå. Dermed kan de få masser af tid til at tænke over deres afskyelige handlinger samtidigt med, at Nørrebros fredelige borgere slipper for, at disse voldsaktivister begår yderligere kriminelle handlinger. Nu må det være nok!

Denne mand vil jeg gerne støtte

mehmet_aydar.jpg

I dagens udgave af Nyhedsavisen har jeg læst en interessant artikel om den 24-årige tyrker, Mehmet Aydar, som har en kiosk på Jagtvej på Nørrebro. Udover, at det generelt set er en interessant artikel om Mehmet og hans familie, hæftede jeg mig specielt ved, at den unge mand knokler over 80 timer om ugen, for at få økonomien til at hænge sammen.

Jeg må indrømme, at jeg ikke kan lade være med at have stor respekt for Mehmet og den utrolige overlevelsesvilje som han udviser hver eneste dag, syv dage om ugen! Udover at kæmpe for at overleve, synes jeg at Mehmet virkelig gør op med nogle af de fordomme, som en del mennesker har om indvandrer i relation til det, at kunne forsørge sig selv.

For her er tale om en mand, som knokler løs for at forsørge sig selv og sin familie og vel at mærke uden at skele til arbejdstid og lignende. Jeg må sgu indrømme, at Mehmet virkelig er en mand som jeg gerne vil støtte og det har jeg tænkt mig at gøre allerede i morgen.

Jeg skal tilfældigvis forbi Nørrebro i morgen aften til en orienteringsaften om det gode initiativ, “KarriereBiblioteket“, som Nørrebro Bibliotek har lanceret for nyligt. Når jeg nu alligevel er på Nørrebro i morgen, vil jeg selvfølgelig kigge forbi Mehmets kiosk og støtte ham med lidt indkøb. Hvis du skulle være i nærheden af Jagtvej, håber jeg, du vil gøre det samme.

Nu må det være nok!

ungdomshuset3.jpg

Nu må det være nok med al den vold og ballade på Nørrebro (og for den sags skyld også Christiania, der også har været udsat for lignende episoder i de sidste par dage). I forvejen havde Ungdomshusets beboere mistet den smule sympati, som jeg havde for dem, da de valgte at sætte Nørrebro i brand i midten af december måned sidste år.

Men efter at aktivisterne (terrorister er efterhånden mere det rette ord) har gennemført yderligere voldelige aktioner, sat flere gader i brand og gennemført et ufatteligt hærværk mod blandt andet Christianshavns Gymnasium, er jeg nået til det punkt, hvor jeg mener, at det er tid for at sætte hårdt mod hårdt og hårdt og retsforfølge enhver ballademager for selv den mindste overtrædelse af gældende lovgivning.

[Read more…]