Liberal Alliance: Et fint nyt logo, men…

Ny Alliance har som bekendt skiftet navn til Liberal Alliance og i samme moment erklæret sig som værende et 100 procent liberalt, borgerligt orienteret parti (hvad de dog et eller andet sted allerede meldte ud ud tilbage i slutningen af marts måned i år)

Med det nye partinavn følger også et nyt logo, som jeg personligt synes er pænt og nydeligt. Men nu er det jo ikke nok med et flot logo. Der skal lige som være en god portion substans, visioner og troværdighed i et politisk parti.

Jeg kan såmænd sagtens finde substans og vision i Liberal Alliances partiprogram. Det står til gengæld mere sløjt til med troværdigheden i partiet. Naser Khader fejlede som bekendt big time under seneste folketingsvalg i forhold til at gøre det klart for vælgerne, hvem han ville pege på som statsminister. Og blandt andet af den grund, fik Ny Alliance ikke min stemme i november 2007).

Om så Liberal Alliance når at få tid nok til at rette lidt op på troværdigheden inden næste folketingsvalg, vil kun tiden vise.

En politisk farce uden afslutning…

Med eksklusionen af Jørgen Poulsen fra Ny Alliances folketingsgruppe, fortsætter partiet desværre sin nærmeste farceagtige deroute i dansk politik. Der er dermed efterhånden intet, der kan overraske, når det gælder Ny Alliance.

Jeg skriver desværre fordi, jeg virkelig regnede med, at dette parti havde fået mere fodfæste end det er tilfældet. Jeg håbede derfor på, at de mange nye liberale idéer og reformer, som Ny Alliance har foreslået, ville vinde så meget tilslutning blandt vælgerne, at det rent faktisk ville have fået mange flere mandater end folketingsvalget endte med. For vi har hårdt brug for nytænkning i det politiske landskab, hvis vi skal videreudvikle den danske velfærdsmodel.

Beklageligvis har Ny Alliance og deres folketingspolitikere i den grad spændt ben for sig selv som følge af en en graverende mangel på partidisciplin og ikke mindst en meget uklar politik igennem hele valgkampen sidste år. Eksklusionen af Jørgen Poulsen kommer derfor ikke som en overraskelse, men der imod som en næsten forudsigelig “næste scene” i en politisk farce uden afslutning.

Nye Alliance: Danmarks nye liberale parti?

Søndag er for mig altid store avisdag og i forbindelse med jeg pløjede mig igennem aviserne, faldt jeg over den interessante nyhed om, at Anders Samuelsen er ny politisk ordfører for Ny Alliance. Med kun Naser Khader, Jørgen Poulsen og Anders Samuelsen som Ny Alliance folketingsmedlemmer, er det ikke den store overraskelse, at det lige netop blev Anders, der fik rollen som politisk ordfører – han er efter min mening den absolut skarpeste af de tre, når det gælder politiske holdninger.

Hvad der til gengæld er lidt mere overraskende – i hvert fald for mig – er, at Ny Alliance nu melder ud med en meget klar liberal profil. Helt konkret vil partiet jagte liberale stemmer hos specielt Venstre, der jo ellers er kendt Danmarks liberale parti. Det er imidlertid en offentlig hemmelighed, at mange liberalt orienterede Venstre vælgere synes, at Anders Fogh Rasmussen i sin jagt på de mange midtervælgere, har flyttet Venstre alt for meget ind mod midten og har solgt ud af mange klassiske liberalistiske værdier (det gælder blandt andet mig selv). Jeg kan derfor sagtens forestille mig, at Ny Alliance kan få succes med at tiltrække denne gruppe af vælgere.

Jeg tror til gengæld også, at det er altafgørende for Ny Alliances overlevelse, at partiet nu holder fast i sin politiske platform som et borgerligt liberalt parti. Ergo skal der ikke være mere slinger i valsen fra Ny Alliances side. Det drejer sig udelukkende om skabe resultater og vælgertillid gennem hårdt og målrettet politisk fodarbejde.

Så fik Ny Alliance sat et fingeraftryk…

Finansloven blev som bekendt forhandlet på plads i går og jeg synes det er positivt at se, at Ny Alliance langt om længe fik sat et realpolitisk fingeraftryk.

Ganske vist stemte jeg ikke selv på Ny Alliance i forbindelse med folketingsvalget tilbage i november måned sidste, idet jeg savnede klare udmeldinger fra specielt Naser Khader om partiets politiske ståsted. Men derfor kan jeg sagtens unde det stormomsuste parti lidt fremgang og indflydelse, da Ny Alliances partiprogram fortsat indeholder mange spændende elementer.

Når alt dette er sagt, er der selvfølgelig ikke nogen tvivl om, at det er regeringen og Dansk Folkeparti, der satte den primære dagsorden i forhold til finanslovens sammensætning. Men nu er Ny Alliance i det mindste i gang med at sætte fingeraftryk på den politiske dagsorden i Danmark. Fingeraftrykket kommer ganske fra lillefingeren, men lidt har også ret.

Uklar udmelding fra Jørgen Poulsen

I går meldte Ny Alliance ud, at partiet tager arbejdstøjet på og kæmper videre oven på en mildest talt kaotisk start med frafaldne folketingsmedlemmer og masseflugt af partimedlemmer. Partiformand Naser Khader meldte selv meget klart ud under pressemødet og kunne fortælle, at han “er i kampform” og at han tror på projektet.

Samme klare udmelding kom Jørgen Poulsen ikke ligefrem med. Da en journalist spurgte den tidligere Røde Kors generalsekretær, om han nu kunne garantere, at han blev i Ny Alliance, svarede Jørgen Poulsen: “Jeg render ikke rundt i utide og siger, at nu er jeg medlem, og nu er jeg ikke medlem. Jeg handler. Og det vil sige, at den dag jeg ikke er i Ny Alliance, så skal du nok få det at vide”.

Jeg må indrømme, at jeg ikke forstår Jørgen Poulsen og hans efterhånden mange uklare meldinger om, hvorvidt han bliver hos Ny Alliance eller ej. Hvis jeg var partiformand ville jeg i hvert fald tage en kammeratlig samtale med Jørgen Poulsen og bede om en klar udmelding: “Kære Jørgen, kan jeg stole på din fulde opbakning til genopbygningen af partiet eller tror du ikke længere på projektet?”. I lighed med når en virksomhed i dyb krise, har Ny Alliance også behov for at mobilisere alle interne kræfter og ressourcer og få afklaret, hvem der fuldt ud tror på projektet og bakker det ubetinget op. Det virker ikke som om Jørgen Poulsen rigtig tror på projektet, når han hele tiden skal have en bagdør åben, når han taler med journalisterne.

Hvad synes du? Er det okay med Jørgen Poulsens uklare meldinger eller bør han melde klart ud af og fortælle de mange vælgere, der stemte på ham og Ny Alliance i november sidste år, at han bakker loyalt op omkring partiet og kæmper ufortrødent videre?

Måske har Fogh alligevel brug for Khader

I forlængelse af gårsdagens nyhed om, at Malou Aamund har valgt at forlade Ny Alliance til fordel for Venstre, kan jeg ikke lade være med at tænke den tanke, at statsminister Anders Fogh Rasmussen måske alligevel har brug for Naser Khader og Ny Alliance desuagtet regeringen nu er sikret et flertal uden om Ny Alliance. I hvert fald tror jeg, at Anders Fogh Rasmussen ønsker, at Ny Alliance kommer til at opleve en eller anden form for stabilitet i den kommende tid og således overlever på den korte bane – i hvert fald indtil næste valg.

Det baserer jeg på, at Fogh Rasmussen meldte ud efter valgsejren i november sidste år, at han ønsker at skabe mere brede forlig i Folketinget. Og selv om en eventuel sprængning af Ny Alliance sikkert vil betyde, at Naser Khader og Anders Samuelsen som minimum ville blive borgerlig løsgængere og dermed sikre regeringens overlevelse, tror jeg faktisk, at Anders Fogh Rasmussen helst så at Ny Alliance overlevede med de nuværende tre mandater.

Et eller andet sted er Ny Alliance nødt til at gå med i de kommende politiske forlig og aftaler fra regeringens side, hvis partiet på nogen måder skal vise sin relevans. Ny Alliance får næppe sat noget stort fingeraftryk på disse forlig med et meget amputerede mandatantal, men i bund og grund er der ingen vej uden om. Og det tror jeg, at Fogh Rasmussen er meget bevidst om. Det vil nemlig samtidig kunne hjælpe ham med at “overbevise” vælgerne om, at han og regeringen skam står ved udtalelserne umiddelbart efter valgsejren sidste år, det vil sige at Anders Fogh Rasmussen i hvert fald på papiret ønsker bredere forlig end tidligere om de store sager og problemstillinger.

Om jeg har ret i min påstand, vil tiden snart vise.

Du giver alt for let op, Malou Aamund!

I dag kom den mildest talt overraskende nyhed om, at Malou Aamund har valgt at forlade Ny Alliance til fordel for Venstre. Hun begrunder sit valg med, at hun ikke længere tror på projektet. Samtidigt føler Malou Aamund, at hun er nødt til at være loyal over for de mærkesager som hun er gået til valg på. Derfor vælger Malou Aamund at gå melde sig ind i Venstres folketingsgruppe.

Nu er jeg af den holdning, at Ny Alliance i bund og grund ligger som de selv har redt, blandt andet som følge af de mange forvirrende udmeldinger under sidste års valgkamp. Af samme årsag turde jeg ikke selv tage chancen og stemme på dette parti. Når det er sagt, synes jeg, at Malou Aamund og for den sags skyld Gitte Seeberg giver alt for let op. Desuagtet Malou Aamunds officielle forklaring på det pludselige skift til Venstre, synes jeg det virker som om hun flygter fra Ny Alliance bare fordi det er rigtig svært lige nu og op ad bakke. Malou Aamund burde efter min mening have kæmpet lidt mere for det parti, der trods alt gjorde det muligt for hende at stille op og blive valgt til Folketinget frem for at løbe af pladsen i utide og på et tidspunkt, hvor Ny Alliance har aller mest brug for hende.

Jeg vil også tro, at de vælgere, der stemte personligt på Malou Aamund i november måned sidste år, sidder tilbage med en mærkelig smag i munden, når deres folketingsmedlem nu vælger at “skifte hest” kun lidt over to måneder efter folketingsvalget. Jeg tror endda, at det kan få konsekvenser for hende, når næste folketingsvalg kommer, da jeg tvivler på, at vælgerne igen vil stemme på en, der skifter parti så hurtigt og overraskende.

Så fik Ny Alliance bekendt kulør, men…

Så fik Ny Alliance langt om længe bekendt kulør rent politisk og ønsker nu at fremstå som et klart borgerligt parti. Det sker efter partiets folketingsmedlemmer og kredsformænd har holdt et to dages strategimøde, hvor man erkendte, at det skal være slut med en uklare politiske budskaber og flirteri med Socialdemokraterne. Dermed vil Ny Alliance fremover pege på en borgerlig statsministerkandidat og således være ved sit borgerlige tilhørsforhold.

Personligt synes jeg det er positivt, at Ny Alliance nu melder ud, at det er et borgerligt parti. Jeg ville bare have ønsket de havde gjort det allerede under valgkampen i november sidste år. Oprindeligt ville jeg nemlig gerne have stemt på Ny Alliance, hvis de havde bekendt borgerlig kulør som de gør nu. Men dengang turde jeg ikke satse min borgerlige stemme på et parti, som måske kunne ende med at pege på Helle Thorning-Schmidt som statsminister. Men på det tidspunkt troede Ny Alliance desværre, at træerne voksede ind i himlen og at partiet ville få så mange mandater, at de enerådigt kunne afgøre, hvem der skulle være statsminister efter valget. Selverkendelsen i Ny Alliance gør nu heldigvis, at partiet melder klart ud om sit borgerlige tilhørsforhold og samtidigt indtager en noget mere ydmyg position i forhold til måden at søge politisk indflydelse på.

Spørgsmålet er bare, om Ny Alliances udmelding ikke kommer for sent. For den kluntede og næsten amatøragtige måde, som partiet håndterede valgkampen, politiske dueller og diverse personsager på, udstillede desværre en stor grad af inkompetence og umodenhed. Så fra at virke som det tiltrængte friske pust i dansk politik, endte Ny Alliance med at blive opfattet som partiet uden en klar profil og som samlingsstedet for “storbytosser” som det ofte blev sagt i pressen under valgkampen.

Så hvis jeg var Naser Khader, ville jeg virkelig satse på, at der kommer til at gå mindst tre år inden næste folketingsvalg. For det vil måske give ham og resten af Ny Alliance tid nok til at opbygge en seriøs borgerlig profil og vise både nuværende og potentielle vælgere, at partiet har en reel berettigelse i det politiske landskab i Danmark.

Er Ny Alliance på vej ud i mørket?

Problemerne vil åbenbart ingen ende tage for Ny Alliance, der trods sine korte levetid på kun lidt over et halvt år, allerede har fået flere politiske tæsk end de fleste andre partier gør i løbet af flere år! Nu begynder en del af Ny Alliances bagland nemlig at stille spørgsmålstegn ved, om Naser Khader nu også er den rigtige formand for partiet. Naser Khader er imidlertid ikke den eneste, som oplever, at der bliver rokket ved stolen. Flere af Ny Alliances lokale bestyrelsesmedlemmer ser nemlig også helst partiets spidskandidat på Fyn, Lars Kolind, hen hvor pebret gror.

Det virker derfor unægtelig som om Ny Alliance allerede er på vej ud i mørket, inden partiet overhovedet har nået at finde sit ståsted for alvor. Udover at intern uro og splittelse truer, er det helt store problem for Ny Alliance, at de mister både tilslutning fra vælgerne samtidigt med, at medlemsflugten er gået i gang. At en række lokale bestyrelsesmedlemmer også er begyndt at trække sig og betvivle Naser Khaders formandsevner, gør kun ondt værre.

Så med mindre Ny Alliance og specielt Naser Khader formår at skabe solide politiske resultater i løbet af forholdsvis kort tid, tror jeg ikke partiet kommer i Folketinget efter næste valg. For uden konkrete resultater, hvor der er sat et tydelig Ny Alliance fingeraftryk på, vil partiets vælgerne endegyldig miste den sidste smule tillid de havde tilbage, når krydset skal sættes på stemmesedlen næste gang.

I så fald vil Ny Alliance være gået fra at være et fantastisk politisk initiativ med en enorm vælgertilslutning til i løbet af ultrakort tid at udvikle sig til et politisk katastrofe. Og som tingene ser ud lige nu, er det desværre nok mere er et spørgsmål om, hvornår det sker, end om det sker.

Politisk refleksion: Hvis valgkampen havde varet to dage mere…

Selv om Ny Alliance er et meget ungt parti, har det allerede oplevet store op- og nedture i de politiske målinger. Efter Naser Khader, Anders Samuelsen og Gitte Seeberg tilbage i starten af maj måned meldte ud, at de ville forlade deres respektive partier for at stifte Ny Alliance, har forskellige meningsmålinger givet det nye parti helt op til imponerende 24 mandater. Men som bekendt endte valget med, at Ny Alliance måtte nøjedes med fem mandater, hvilket svarer til kun 2,8 procent af de afgivne stemmer.

I den sammenhæng kan jeg ikke lade være med at komme med følgende politiske refleksion: Hvis valgkampen havde fortsat i bare yderligere to dage, så tror jeg simpelthen ikke Ny Alliance ville have været kommet ind i Folketinget. For yderligere et par dages valgkamp ville med stor sandsynlighed havde udstillet endnu flere af Naser Khaders svagheder som partileder og have kostet endnu flere stemmer.

I forvejen havde Ny Alliance mistet tilslutning fra mange potentielle vælgere som følge af forvirringen om, hvorvidt Naser Khader nu også ville pege på Anders Fogh Rasmussen som statsminister, når det kom til stykket. Der forsvandt yderligere stemmer, da det viste sig, at Khader slet ikke havde styr på partiets skatteprogram, da en vælger konfronterede ham med spørgsmål herom.

Så jeg tror, at Ny Alliance skal være rigtig glade for, at det blev til en forholdsvis kort valgkamp – det reddede dem sandsynligvis fra, at komme under spærregrænsen på 2,0 procent.