Så kunne jeg lære det :-)

I går oprandt dagen, hvor jeg skulle have min officielle debut som spinninginstruktør. Jeg havde lovet en af fitness dk’s faste og meget dygtige spinninginstruktører, Anne Vagner, at vikariere for hende nogle gange, medens hun er i træningslejr i forbindelse med hendes store velgørenhedsprojekt “Racing The World“.

Ganske havde jeg jo lige nået at snuse til det med at være spinninginstruktør, da jeg forrige fredag pludseligt blev opfordret til at springe på instruktørcyklen i fitness dk i Birkerød, da den faste instruktørs vikar ikke dukkede op som ellers forventet. Men her var der trods alt begrænsede forventninger, og jeg havde jo hverken nået at sammensætte en træningsserie eller et musikprogram. Alligevel synes jeg nu, at det gik ganske godt, selv om det var lidt improviseret. Et eller andet sted bør næsten 1.000 spinningtimer over de sidste lidt over to år jo også give en vis ballast :-)

Bagefter bed jeg dog mærke i, at jeg var ekstra smadret, for ikke alene havde jeg presset mig selv lige så hårdt som jeg plejede, men jeg måtte erkende at det tog altså også en del kræfter at skulle instruere og presse andre samtidigt. Så jeg tænkte, at jeg hellere måtte være lidt bevist om det, når jeg kom til den officielle debut.

Da lørdagen så endelig oprandt, mødte jeg veludhvilet og forberedt op hos fitness dk på Østerbro. Jeg havde selvfølgelig nået at få lavet træningsserier til både øvet og basis timerne og sammensat musik til serierne. Jeg havde også rigelig af drikkevarer med og et par energibarer til at fylde depoterne op med undervejs. Så alt i alt følte jeg mig godt forberedt og sad klar i sadlen, da spinning øvet timen startede kl. 9.20 med et næsten fyldt lokale.

Jeg havde sammensat et intenst og hårdt program til den øvede time, ganske som jeg gerne selv vil have det. Og jeg synes i al beskedenhed, at jeg fik folk til virkelig at give den gas under de forskellige serier. Jeg tænkte også, at jeg hellere måtte gå foran med et godt eksempel, og pressede mig selv benhårdt, samtidigt med at jeg var meget bevidst om løbende instruere og presse folk til at holde tempo, tage mere belastning på, løsne i skuldre og arme o.s.v.

Imidlertid var jeg slet ikke opmærksom på, hvor meget jeg pressede mig i den første time. Jeg havde godt flere gange set på pulsuret, at min maks.puls hele tiden lå langt over 80 % og ofte var oppe over 90 % under afslutningerne af serierne. Og selv under den sidste serie på ni minutter, hvor jeg tænkte at nu måtte jeg hellere sætte farten lidt ned for mit eget vedkommende, blev jeg faktisk grebet af stemningen og pressede mig selv til det yderste sammen med resten af spinningholdt.

Så da timen var forbi og jeg lige havde fået vejret igen og spist en energibar, kunne jeg godt mærke, at jeg havde det småskidt. Og selv om jeg fik drukket yderligere væske, synes jeg ikke rigtig at det hjalp. Anyway, jeg tænkte jo, at jeg altså lige måtte tage mig sammen. Den næste spinningtime var jo om få minutter,  da det “kun” var en basistime, tænkte jeg, at jeg nok skulle kæmpe mig igennem den time. Samtidig fik humøret det lidt bedre, da jeg fik en masse dejlig positiv feedback fra flere af deltagerne, da de forlod lokalet.

Men det holdt kun kort. Efter kun et kvarters tid synes jeg faktisk, at det blev værre, og jeg kunne mærke, at jeg nu virkelig fik det skidt. Og efter vel omkring yderligere fem minutter tænkte jeg, at nu var det altså tid for at stige af cyklen og sige stop. Jeg fik spurgt ud i salen, om der ikke var en der kunne tage over for mig, da jeg ikke var på toppen (mildest talt), hvorefter at jeg skyndte mig ud på toilettet og bare satte mig ned. Efter at have fået drukket noget mere vand og lige taget en 5-10 minutters timeout, fik jeg det heldigvis bedre igen, og jeg returnede til spinninglokalet – ikke for at overtage instruktørcyklen igen, men bare lige for at vise, at jeg skam stadig var i live :-)

Jeg tjekkede også mit pulsur bagefter, og kunne også erfare, at min følelse af, at jeg aldrig havde givet mig selv så meget var korrekt: Jeg havde nemlig sat personlig rekord i forbrænding: På 59 minutter havde jeg nået at forbrænde ikke mindre end 1.254 kalorier og haft en gennemsnitspuls var på 89 % og en maks.puls på 96 %. Det var ikke så mærkeligt, at jeg var flad efter den første time og at jeg havde tømt alle mulige reserver.

Anyway, jeg blev således en erfaring klogere i går med, hvor meget jeg trods alt kan presse mig selv, og at jeg skal huske, at det også kræver kræfter at instruere. Jeg ser derfor min debut som spinninginstruktør som både succesfuldt (den første time var bare en supergod spinningtime trods alt) og meget  lærerig, for jeg nu kender mine egne grænser endnu bedre.

Og heldigvis får jeg faktisk allerede lejlighed i dag til at bruge disse erfaringer. da jeg igen skal vikariere for Anne. Det hjælper jo nok også lidt, at spinning basis timen i dag ligger før øvet timen ;-)

100 km igen plus en sjat…

I dag er det et år siden, at jeg gennemførte mit 100 km løb.

Det var en helt unik og speciel oplevelse, om end også en meget smertefuld en af slagsen, i hvert fald når jeg tænker på anden halvdel af løbet, og i aller højeste grad de sidste 20-25 km. Ikke desto mindre ønsker jeg ikke have været foruden denne oplevelse, for den har betydet utrolig meget for mig på så mange måder, både det personlige og professionelle plan.

Og for at fejre årsdagen for mit 100 km løb, har jeg faktisk besluttet mig for at tage turen en gang til. Dog vil jeg være lidt mere nådig ved min krop denne gang, og tage de 100 km på cykel. Dermed håber jeg, at kunne nyde turen lidt mere denne gang :-)

Helt konkret står dagens program på cykling fra Birkerød til fitness dk på Nygaardsvej på Østerbro, som jo var udgangspunktet for mit 100 km løb. Der står den så på to timers spinning som opvarmning. Herefter er der afgang nord på mod Helsingør og Hornbæk via Strandvejen, hvor jeg cykler den oprindelige 100 km rute. Derefter går turen retur til Nygaardsvej igen, hvor jeg – afhængig af hvor meget energi jeg har på det tidspunkt – har tænkt mig at tage 1-2 timers restitutionsspinning, for så at slutte dagen af med at cykle hjem til Birkerød.

Det bliver selvfølgelig til en yderst solid træningsdag med 100 km plus en sjat, men jeg glæder mig rigtig meget til at genopleve ruten igen.

100 km med blod, sved og tårer som rejsekammerater…

Lørdag den 16. maj 2009 gennemførte jeg mit livs ubetinget største, enkeltstående fysiske og mentale udfordring. Jeg løb en distance på 100 km, der strakte sig fra Nygaardsvej på Østerbro, forbi Helsingør og videre til et vendepunkt cirka to kilometer før Hornbæk, hvorefter turen gik retur til Østerbro via nøjagtig samme rute.

Det blev til en fantastisk rejse på 100 km med blod, sved og tårer som faste rejsekammerater. Det blev også til en lang kamp mod tvivl, træthed, smerter og ikke mindst mig selv.

Sidst, men ikke mindst, blev rejsen også til et bevis på, at vi kan være små eller store, stærke eller svage som individer, men at vi som mennesker altid er større, når vi gør noget stort sammen. Jeg kunne nemlig ikke have gjort, hvad jeg gjorde, uden opbakningen fra holdet bag mig.

Dette blogindlæg har to formål: Først og fremmest vil jeg gerne dele min oplevelse med dem af jer, der gider læse det. Dernæst tjener indlægget som en slags personlig dokumentation og reflektion over, hvad jeg var igennem (derfor er det også et meget lang indlæg). For den dag, hvor alle smerter, ømhed og andre eftervirkninger fra løbet er væk, vil jeg gerne kunne finde lige netop dette indlæg frem og forhåbentlig genfremkalde mange af de følelser, der gik igennem min krop og sind den 16. maj 2009.

[Read more…]

Nedtællingen er slut: Klar, parat, start!

Nedtællingen er slut: Klar, parat, start!

Så er nedtællingen slut og nu det drejer sig kun om én eneste ting, nemlig at gå ud og levere varen ved at gennemføre 100 km løbet.

Jeg ved selvfølgelig godt, at der er en risiko for, at der er noget, der kan gå galt undervejs. Men når det er sagt, føler jeg mig overbevist om, at jeg kommer til at gennemføre løbet.

Jeg har forberedt mig i månedsvis med masser af fysisk træning og specielt over de sidste par måneder, har træningen været 100 procent målrettet mod det, at træne sig op til løbe 100 km.

Der er også rigtig godt styr på de praktiske ting, herunder alle de ting, som jeg skal bruge under løbet, det vil sige primært mad og drikkevarer samt masser af ekstra tøj, sko og lignende grej. I denne sammenhæng får jeg en uundværlig hjælp fra en del af “Chris På Vægten” holdet, der stiller op med både praktisk støtte og ikke mindst mental opbakning til mig undervejs.

Og sidst, men ikke mindst, føler jeg, at jeg har det mentale overskud, der skal til, for at gennemføre en så stor fysisk udfordring. Jeg har hele tiden i baghovedet, at jeg før har prøvet at træne 12-13 timer i træk og at jeg altså gennemførte træningen dengang (og på det tidspunkt var jeg ikke nær så god form som jeg er nu).

Så jeg føler, at jeg er så forberedt, som man nu kan være til lige netop denne udfordring. Jeg har selvfølgelig lidt sommerfugle i maven, men det skal nok gå.

Det bliver en fantastisk oplevelse og jeg glæder mig.

Nedtællingen er ved at være slut…

Med kun én dag tilbage, er nedtællingen til mit 100 km løb ved at være slut.

I morgen skal jeg mødes kl. 7.30 med DR, Chris og resten af “Chris På Vægten” holdet foran fitness dk’s lokaler på Nygaardsvej på Østerbro, som er valgt som start- og slutsted for mit løb. Her skal vi  have styr på de aller sidste forberedelser og praktiske ting, inden jeg starter med at løbe præcis kl. 8.00.

Chris følger mig under hele løbet, dels ved at løbe sammen med mig og dels ved at cykle en del af strækningen. Han skal nemlig lave nogle interviews med DR undervejs og her bruger han så sin mountainbike som transportmiddel til at “catche up” på mig.

Jeg er utrolig glad for, at Chris er med mig hele vejen, for jeg ved, at lige netop han kan give mig den rette form for mental sparring undervejs, hvis det skulle blive nødvendigt. Samtidigt betyder opbakningen og den praktiske støtte som jeg får fra Mette, Stine, Pernille, Peder, Thomas og Morten også utrolig meget for mig – I er bare de bedste!

Dagen i dag går med en blanding af det sidste træningspas, arbejde og så at få pakket alt det tøj, udstyr og ikke mindst den mad og drikke som jeg i høj grad får brug for under løbet.

Mit eget bud er, at jeg kommer til at forbrænde mellem 10.000 og 12.000 kalorier under selve løbeturen, så det skal noget energi indenbords i løbet af de 11-12 timer, som jeg forventer at turen kommer til at vare. Og for at sætte de 10-12.000 kalorier lidt i relief, så svarer det faktisk til ikke mindre end 6-8 pænt store pizzaer! Det er dog ikke den form for energi, som jeg har tænkt mig at indtage undervejs – dels er det vist ikke det som min krop har brug for og så er det vist også lidt svært at spise pizza, medens man løber :-)

Nå, ikke mere snak for nu. Jeg skal nemlig ud på det aller sidste træningspas, som er et af de ultrakorte og kun indebærer, at jeg skal løbe i 20 minutter i samme tempo som i morgen.

Countdown: Kun tre dage tilbage…

Nu er der kun tre dage tilbage, inden jeg begiver mig på den 100 km lange rute op langs Strandvejen fra Nygaardsvej på Østerbro, op forbi Helsingør indtil små to kilometer før Hornbæk, hvor jeg så vender om og så “kun” har de sidste 50 km tilbage, før jeg er i mål.

I går fik jeg finpudset min store tjekliste og jeg må indrømme, at jeg igen lidt overrasket over, hvor mange ting, man skal have styr på, når man skal ud på en så lang tur. Ikke desto mindre er denne tjekliste en meget vigtig del af min mentale forberedelse til løbet, for jo bedre jeg er forberedt på alle mulige punkter, desto større chance er der også for, at jeg når i mål.

I aften står den på en lille times intervaltræning med 20 minutters opvarmning med 76-78 procent maks.puls og dernæst med fire gange fire minutters intervaller med 92-94 procent maks.puls med to minutters pause imellem i lavt tempo. Træningspasset sluttes af med 10 minutters let jogging.

Og så er det ellers stort set på hovedet i seng bagefter. Søvnen skal virkelig passes forud for den store dag.

En rigtig fed spinningevent…

En rigtig fed spinningevent...

I dag deltog jeg i en ekstraordinær omgang konditionstræning i form af en tre timers spinning event hos fitness dk på Nygaardsvej på Østerbro.

Det var Annette Berg, som efter min mening er Danmarks spinningdronning nr. 1, der havde arrangeret denne event. Og det blev til en sjov event med masser af energi og underholdning, blandt andet som følge af brugen af en storskærm, hvor vi kunne se Tour de France videoer og som blev brugt som et aktivt element af dagens træning. Vi lavede blandt andet en “virtuel opstigning” af Alpe d’Huez og fulgte de professionelles rytteres rytme og hastighed :-)

Det var en superfed omgang spinning og jeg fik faktisk fyret ikke mindre end 3.243 kalorier af i løbet af de tre timer. Og med en gennemsnitspuls på 84 procent af min maksimumpuls i løbet af de tre timer, fik jeg virkelig givet den gas.

Det hjalp selvfølgelig på kalorieforbrændingen, at jeg startede eventen med, at stå op i ikke mindre end 60 minutter i træk. Det var selvfølgelig en sejr i sig selv at gøre det, men omvendt er jeg ikke i tvivl om, at jeg kommer til at få ømme stænger i morgen :-)

Desværre sluttede dagens træning med en irriterende oplevelse hos fitness dk. Efter tre timers sveddryppende spinning, var det tid for at komme i afslappende bad. Efter at have været i bad og fået noget rent tøj, skulle jeg bruge mine løbesko, som jeg havde sat oven på mit skab i omklædningslokalet. Problemet var bare, at løbeskoene ikke længere stod der, da jeg kom tilbage fra spinning. Et eller andet langfingret fjols havde valgt at stjæle min Nike Air løbesko, som jeg havde købt på udsalg for cirka to måneder siden for 499 kroner.

Hvad i alverden er det, der gør at en eller anden valgte at stjæle noget så banalt som et par løbesko? Skoene var ganske vist velholdte, men alligevel er det brugte sko, som ikke lignede en million. Ikke desto mindre findes alligevel mennesker, som jeg åbenbart deler omklædningslokale med, men som alligevel ikke kan finde ud af, at skelne mellem, hvad der er mit og deres :-(

Anyway, ganske vist betød det, at jeg måtte gå ud til min bil og fra bilen og hen til min lejlighed i strømpefødder, men det skulle alligevel ikke ødelægge en rigtig fed spinningevent, som jeg håber kommer igen meget snart.