Idé: Den positive avis

Idé: Den positive avis

I denne tid er det nærmest umuligt at finde en positiv historie i aviserne. Tværtimod er medierne stopfyldt med negative historier om vold, skyderier, nedskæringer, fyringer, faldende huspriser og et ultralavt bilsalg, for blot at nævne nogle eksempler.

Faktisk synes jeg, det er lige før, at man bliver helt deprimeret af at læse avis og nyheder for tiden. Af samme grund har jeg seriøst overvejet at afmelde mit abonnement på Børsen, indtil finanskrisen er ovre. Når man står midt i stormen, har man efter min mening mere brug for positive historier og det er der helt ærligt ikke meget af i Børsen for tiden.

Jeg kunne derfor ikke lade være med at få den tanke, at der må være et marked for en positiv orienteret avis – i hvert fald så længe finanskrisen kradser. Denne avis skulle så udelukkende indeholde positive historier og være med til at sprede glæde og inspiration

Ganske vist er pressens primære rolle, at være kritisk i forhold til magthavere og samfundet generelt set. Samtidigt er der næppe tvivl om, at det er meget svært at tjene penge på avisdrift. Som bekendt brændte islændingene over 700 millioner kroner af på Nyhedsavisen, inden den gik konkurs i september måned sidste år.

Men disse “modsætningsforhold” skal ikke forhindre mig i, at give idéen om den positive avis videre. Og det skal såmænd ikke koste nogen noget, at udnytte denne idé kommercielt set. Tværtimod er der frit slag og jeg kan endda garanterer, at jeg vil være den første til at tegne abonnement på den positive avis, hvis den skulle gå hen og blive en realitet :-)

De skulle have lyttet til mit råd :o)

Tilbage i slutningen af december måned 2006 skrev jeg et indlæg om Nyhedsavisen i forbindelse med, at den daværende ejerkreds proklamerede, at man skulle bruge ikke mindre end 406 millioner kroner over tre år for at gøre gratisavisen til en profitabel forretning. I den sammenhæng kunne jeg ikke lade være med at tænke over, hvad man ville stå med af penge, hvis man i stedet havde investeret de mange millioner i aktier.

Mit forslag gik på, at man skulle investere pengene i A.P Møller-Mærsk aktier, hvilket ville have givet cirka 8,5 millioner kroner i udbytte over tre år. Samtidig ville man stadigvæk havde aktier for lidt over 400 millioner kroner (selvfølgelig under forudsætning af kursen som minimum ville være den samme som i slutningen af december 2006).

Her lidt over halvandet år senere har Nyhedsavisen ikke alene formøblet 406 millioner kroner. Nej, faktisk har underskuddet passeret de 700 millioner kroner og da den nuværende ejerkreds ikke ville smide flere penge ind i projektet, har gratisavisen har som bekendt været tvunget til at kaste håndklædet i ringen. Nyhedsavisen er således blevet erklæret konkurs.

Selv om der er risiko for at lyde bagklog og bedrevidende, så ville jeg nu stadigvæk have investeret de mange millioner kroner i eksempelvis A.P. Møller-Mærsk aktier. Men nu ringede de islandske investorer som bekendt ikke og spurgte mig til råds :o)

Hvis man bruger 406 mio. på aktier

406mill-sh1.jpg

Nyhedsavisen vil som bekendt bruge ikke mindre end 406 millioner kroner over de næste tre år for at vinde aviskrigen og gøre deres gratisavis til en profitabel forretning. Jeg kan ikke lade være med, at få den tanke, at hvis man nu investerer de 406 millioner kroner i aktier, frem for at opbygge en gratisavis, hvad vil man så stå med af penge efter tre år?

Hvis man eksempelvis køber for ca. 135 millioner kroner A.P. Møller-Mærsk aktier om året i de kommende tre år, så vil man – hvis det nuværende udbytteniveau fastholdes – stå med et samlet udbytte på ca. 8,5 millioner kroner over de tre år. Hertil kommer en fornuftig værdistigning, som man må formode kan realiseres på A.P. Møller-Mærsk aktierne i løbet af perioden. Og så har man jo ikke engang tabt en krone, men står derimod med aktier for en lille halv milliard kroner. Det er mere, end man kan sige om ejerne af Nyhedsavisen, der på samme tidspunkt vil have tabt ca. 406 millioner kroner.

Nu står jeg ikke lige selv med 406 millioner kroner på bankkontoen for øjeblikket, hvorfor at ovenstående hypotese er meget hypotetisk for mit eget vedkommende. Men derfor er jeg nu alligevel ret sikker på, hvad jeg ville vælge, hvis jeg havde pengene.

371.000 kr. pr. dag vinder krigen

406245001.jpg

Jeg har netop læst, at Nyhedsavisen “kun” skal bruge i omegnen af 371.000 kroner om dagen over de næste tre år for at vinde aviskrigen – altså en samlet udskrivning på ikke mindre end ca. 406 millioner kroner!

Taget i betragtning, at kilder fra mediebranchen har udtalt, at det ville koste op imod en million kroner om dagen at udgive Nyhedsavisen, må man sige, at det jo ligefrem bliver billigt for de islandske ejer, at gå efter førstepladsen i aviskrigen.

Indtil videre er det dog fortsat Forbrugerrådet, som med over 73.000 solgte “Nej tak til gratisaviser” klistermærker, er aviskrigens foreløbige vinder.

Drejer sig ikke om fødevaresikkerhed

barfoed-sagen.jpg

I pressen i går kunne man fornemme, at oppositionen allerede har fældet dom over forbrugerminister Lars Barfoed og det er endda før rigsrevisionen har afleveret deres officielle rapport.

Man kan pudsigt nok godt få den mistanke, at oppositionen har mere travlt med at få slagtet forbrugerministeren af populistiske og politiske grunde, frem for at afvente rapporten og samtidigt prøve på at arbejde på tværs af Folketinget og reelt set prøve på, at forbedre fødevaresikkerheden.

Jeg kan heller ikke lade være med at nævne en artikel i dagens udgave af Nyhedsavisen, som kan berette om, at der rent faktisk er gennemført væsentlig flere kontrolbesøg i Lars Barfoeds embedsperiode, end hans to forgængere, Mariann Fisher Boel og Ritt Bjerregaard, formåede at gøre, medens de var forbrugerministre. Så et eller andet sted er det måske ikke så dårligt et stykke arbejde, som Lars Barfoed rent faktisk har gjort.

Ikke bedre end gratisaviserne

berlingske1.jpg

Jeg må indrømme, at jeg efterhånden er meget træt af Berlingske Tidende og at jeg derfor også er meget tæt på, at opsige mit abonnement, hvis der ikke sker sker en forbedring.

Hvorfor så det? Er det fordi, at det er blevet en dårlig avis og at jeg er blevet træt af deres journalisters skrivestil og bare har brug for lidt forandring? Eller er det fordi, at denne avis koster penge og der nu findes gratisaviser som eksempelvis Nyhedsavisen og dato?

Svaret på alle disse spørgsmål er nej.

Grunden til, at jeg er utilfreds med Berlingske Tidende, skyldes noget så banalt som det at få avisen leveret i det hele taget, til tiden og hele vejen ind af brevsprækken.

[Read more…]

Aviskrigens overraskende vinder

nejtaktilgratisaviser.jpg

Jeg er åbenbart ikke den eneste, der har valgt at sige farvel til gratisaviserne. Ikke mindre end 73.000 husstande har nu købt og betalt for “Nej tak til gratisaviser” klistermærker fra Forbrugerrådet og så er der endda stadigvæk nogle tusinde forbrugere, der bare venter på, at der bliver trykt yderligere klistermærker.

Et eller andet sted må det være totalt nitte for Nyhedsavisen, dato, og 24timer, at så mange mennesker aktivt fravælger gratisaviserne. Jeg ved ikke, om det er fordi, at folk synes, at de har mere end rigelig adgang i forvejen til gratis nyheder og/eller fordi, at de synes, at det er et stor spild af papir. Hvad jeg til gengæld er mere sikker på, er at Forbrugerrådet må være tilfredse med, at der er så mange husstande, der har bestilt klistermærkerne. 73.000 gange 30 kroner trods giver en omsætning på over to millioner kroner og mon ikke, at Forbrugerrådet har tjent en skilling eller to på det.

Aviskrigens foreløbige og overraskende vinder lader derfor til at være Forbrugerrådet :o)

Væddemål: Hvem lukker først?

gratisaviser21.jpg

Den meget omtalte aviskrig er måske på vej til at få sit første offer – i hvert fald, hvis man skal tro bettingwebsitet Betway.com. De er nemlig begyndt at tilbyde væddemål, som går på, hvem af gratisaviserne, der må opgive kampen først og lukke og slukke.

Og hvis man skal tage bookmakerens odds som udtryk for, hvem der bukker under først, så er dato ikke ligefrem avisen du skal satse særlig mange penge på. Her får du i hvert fald kun pengene igen med faktor 1,15. Derimod ser oddsene på henholdsvis Nyhedsavisen og 24timer noget bedre ud med, for her får du henholdsvis 1:4,50 og 1:15,00.

Indtil videre ser det for øvrigt ud til, at der er større sikkerhed for at få pengene tilbage ved et væddemål, end for at du modtager en af gratisaviserne her til morgen (klik her for at læse mit indlæg om, at gratisaviserne langt fra er landsdækkende).

Landsdækkende – bare ikke her

gratisaviser.jpg

Over de seneste uger har både trykte og elektroniske medier været fyldt med indslag om de nye landsdækkende gratisavisers indtog i Danmark. JP/Politikens Hus og Det Berlingske Officin har i den sammenhæng lanceret henholdsvis 24timer og dato som direkte modsvar på den islandsk-ejede Nyhedsavisen, som forventes at komme på gaden meget snart.

Jeg kan ikke lade være med at undre mig over, at der bliver snakket så meget om, hvordan disse landsdækkende gratisaviser kommer til at sætte betalingsaviserne under pres. For det forudsætter vel som minimum, at gratisaviserne rent faktisk også udkommer på landsplan, hver eneste dag. Dernæst skal gratisaviserne også kunne konkurrere på den journalistiske kvalitet, som man generelt oplever fra betalingsaviserne.

Anyway, faktum er i hvert fald, at både 24timer og dato ikke udkommer regelmæssigt her i Birkerød, hvor jeg bor. Siden lanceringen for nogle uger siden, har jeg kun modtaget disse to “landsdækkende” gratisaviser et par gange – i alt, vel at mærke!

Det er såmænd ikke fordi, at jeg savner gratisaviserne, for jeg synes ikke, at de imponerer med en specielt stor grad af kvalitetsjournalistik eller ved at bringe nyheder, som jeg ikke allerede har læst på nyhedssider på nettet fra morgenstunden. Ikke desto mindre synes jeg, at det er lige lovligt flot at kalde 24timer og dato for landsdækkende gratisaviser.

Der skal i hvert fald mere end et par aviser over 2-3 uger til før end, at jeg vil kalde disse to aviser for landsdækkende.