Hvorfor siger han ikke bare undskyld?

I sagen om den nu tidligere kulturminister og nuværende justitsminister Brian Mikkelsens løfte om skattefrihed til de danske OL-vindere, så forstår jeg ganske enkelt ikke, hvorfor han ikke bare beklager sin udtalelse.

Udtalelsen om skattefrihed i forbindelse med OL-vindernes hjemkomst fra Beijing, bar efter min mening præg af kådhed over de danske medaljer. Selvfølgelig var det dumt, at udtale sig om sådan et emne, uden at være sikker på, at det kunne lade sig gøre.

Men lige netop derfor forstår jeg ikke, hvorfor han ikke bare beklager udtalelsen overfor offentligheden og fortæller, at han ganske enkelt havde gjort regning uden vært.

Drop dit OL-kandidatur, Frederik

Ifølge en meningsmåling som Danmarks Radio har fået udarbejdet, er en tredjedel af danskerne imod, at kronprins Frederik bliver medlem af den internationale olympiske komité. Dermed vakler opbakningen til kronprinsens OL-kandidatur. Selv om der stadigvæk er 42 %, der bakker op omkring Frederiks kandidatur, mener flere forskere og historikere, at det kan svække Kongehuset, når så mange danskere mener, kronprinsen bør afholde sig fra at træde ind i den internationale olympiske komité.

Personligt hører jeg også til den gruppe, der mener at kronprins Frederik skal trække sit OL-kandidatur her og nu og dermed lægge låg på diskussionen. Jeg er på ingen måde royalist, men jeg har det okay med Kongehusets funktion, så længe Kongehusets medlemmer holder sig langt væk fra politik. Det er efter min mening prisen som de royale må betale ved at have den rolle (og de privilegier) som de nu engang har.

Det bør være åbenlyst for enhver, at de olympiske lege også drejer sig om politik. Dermed kan kronprinsen ikke undgå at skulle tage stilling til politiske emner, hvis han bliver medlem af den internationale olympiske komité. Og da Kongehuset skal afstå fra enhver form for politisk indblanding, bliver kronprins Frederik nødt til at erkende, at han sætter sit egen og Kongehusets troværdighed på spil, hvis han indtræder i en organisation, der i høj grad træffer politiske beslutninger.

Nej tak til OL til Danmark

ol2.jpg

Der skrives en hel del i pressen for tiden, om muligheden for, at få de Olympiske Lege til Danmark i 2024. Meningerne veksler mellem kulturminister Brian Mikkelsen og Danmarks Idræts-Forbund, der gerne vil have denne “superevent” til landet, og en mere afdæmpet finansminister Thor Pedersen, som hellere vil bruge penge på at modernisere sygehuse, end at brænde 100 milliarder kroner af på tre ugers Olympiske Lege.

Personligt må jeg indrømme, at det kunne da være fantastisk, at få de Olympiske Lege til Danmark, hvis jeg tillader mig at drømme et øjeblik. Når jeg til gengæld vågner op igen og bliver mere realistisk igen, synes jeg altså, at vi som samfund skal koncentrere os om at få bedre styr på prioriteringen af de offentlige midler. Vi har stadigvæk mange områder, hvor det giver mere mening, at bruge flere millioner eller milliarder af kroner på.

Jeg synes derfor ikke, at vi har råd til at investere hen mod 100 milliarder kroner på noget så forholdsvis banalt (i hvert fald for mig) som en stor sportsbegivenhed. Selv om at vi er et moderne velfærdssamfund, har vi stadigvæk ikke har styr på kvaliteten i det offentlige system uanset, om det drejer sig om hospitaler, plejefaciliteter for ældre eller udviklingshæmmede eller de ikke mindre end 8-12.000 hjemløse, som vi har her i landet. Samtidigt har diverse protestaktioner fra forældre med al tydelighed vist, at det er vigtigt med høj kvalitet og service i det offentlige system, der tager sig af børn og unge. Alt sammen ting, der vil koste rigtig mange penge at få til at fungere bedre.

Jeg synes derfor, at det næsten giver sig selv, at det ikke giver mening for en lille nation som Danmark, at bruge de ca. 100 milliarder kroner, som det har været nævnt at det vil koste, at få de Olympiske Lege til Danmark. Ud fra en forholdsvis simpel prioritering af de trods alt begrænsede midler vi har til rådighed her i landet, giver det mere mening at bruge pengene på at øge den generelle kvalitet i vort velfærdssamfund og få styr på de åbenlyse problemstillinger, som mange borgere oplever i hverdagen.