Hvad bliver det næste, TDC?

tdc2.jpg

TDC har atter været på jagt efter nye indtægter og det er lykkedes dem, at finde over 100 millioner kroner ekstra ved at indføre en såkaldt tasteafgift. Det betyder, at du som TDC fastnetkunde kommer til at betale 22,5 øre hver gang, at du trykker på bare én tast på din telefon. I forvejen er den nuværende opkaldsafgift på 25 øre særdeles forhadt og selvom at “afløseren” er 2,5 øre billigere, bliver den nye afgift næppe populær blandt kunderne – hvor tit har du ikke selv tastet forkert efter bare et eller to tastetryk og må begynde forfra?

Gad vide, hvad det næste bliver, som TDC finder på af gebyrer og afgifter? Fantasien fejler som bekendt ikke noget, når der skal findes nye indtægtsområder for TDC og vi har næppe set det vildeste endnu. Et bud kunne jo være, at du kommer til at betale et “du-tænker-på-at-ringe” gebyr, hvis du bare kigger på din telefon :o)