Opportunistisk af Dansk Folkeparti

Efter at det er kommet frem i pressen, at en af de evakuerede irakiske tolke har medbragt to koner med børn og ønsker at søge asyl til sin samlede familie, har man næsten kunne tælle ned til, hvornår Dansk Folkeparti på sædvanlig opportunistisk vis ville forsøge på at udnytte situationen politisk set. DF’s Søren Espersen har da også allerede meddelt, at hans parti forlanger, at regeringen skal sætte en stopper for, at tolken skal kunne søge asyl for sig selv og begge koner og at han til gengæld enten må lade sig skille fra den ene kone eller forlade landet med begge koner.

Jeg synes at det er trist for demokratiet, at Dansk Folkeparti bliver ved med kun at tænke i populisme og slå plat på den forfærdelige situation, som den stakkels tolk og hans familie er kommet og som nu tvinger dem til at forlade deres hjemland som flygtninge, efter at manden har arbejdet som tolk for de danske styrker i Irak.

Ja, det er ganske vist ulovligt med bigami i Danmark i form af, at man ikke må gifte sig med flere, hvis man i forvejen er gift. Men i følge dansk lov er det selve handlingen (altså hvis man gifter sig med flere), der er ulovlig, men derimod ikke “tilstanden” i form af man allerede er gift med flere koner, hvis man kommer fra et andet land, hvor bigami er tilladt. Jeg mener, at vi som ansvarlig nation under alle omstændigheder bare skal koncentrere os om at hjælpe tolken og hans familie med asyl og samtidigt ignorere Dansk Folkepartis forsøg på at udnytte situationen til egen politisk vinding.

Slap af, Socialdemokrater…

Socialdemokraterneskulturordfører, Mogens Jensen, må have fået en stor portion tudekiks til morgenkaffen i går. Han mener nemlig, at direktøren for TV 2’s kommende radiokanal, Jens Rohde, bør fyres for sine udtalelser i B.T. i går om Helle Thorning-Schmidt.

Jeg er enig i, at Jens Rohde burde have afholdt sig fra at udtale sig om den slags emner. Jeg er også enig i den klare udmelding, som TV 2’s direktør, Per Michael Jensen, er kommet med til Jens Rohde om, at den slags ikke skal gentage sig igen, hvis han skal opretholde sin stilling. Men jeg er ikke enig med Socialdemokraterne i, at Jens Rohdes udtalelse skal resultere i en øjeblikkelig fyring. Manden har dummet sig, ja og han burde have været klogere end så, men omvendt skal Jens Rohde også have en fair chance for at finde sig til rette i sit nye job. Jeg ser derfor udelukkende Socialdemokraternes udmelding som endnu et opportunistisk forsøg på at fiske i rørte vand.

Opportunisten Helle Thorning

Efter at have oplevet medvind i meningsmålingerne på det sidste, er Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, på jagt efter at få et hurtigt valg. Hun mener, at vi her og nu skal have det afgjort om, hvorvidt befolkningen ønsker skattelettelser eller velfærd.

Jeg kan ikke lade være med at stille spørgsmålet om, hvorfor at det skal dreje sig om et valg mellem enten skattelettelser eller velfærd? Hvorfor kigger politikerne ikke på begge dele, når det nu engang går så godt med den danske økonomi?

Som samfund har vi både behov for at kigge på skattelettelser således, at det kan betale sig at have et arbejde samtidigt med, at vi har behov for at kigge på velfærden for de svageste i samfundet. Snakken om skattelettelser og velfærd behøver på ingen måde, at være et enten-eller valg, som Helle Thorning-Schmidt forsøger at gøre det til. Det kan sagtens være en både-og mulighed, hvis bare parterne ville gå i dialog herom, frem for at lege pattebørn, som jeg synes at politikerne spilder meget tid på.

Jeg kan således kun opfatte Helle Thorning-Schmidts ønske om at få et lynvalg som værende useriøs opportunisme fra hendes side. Man fornemmer tydelig, at det mere drejer sig som at hun nu skal til at retfærdiggøre sin formandsrolle hos Socialdemokraterne, efter at det bliver mere og mere åbenlyst, at de ganske enkelt ikke har særlig meget at byde på i forhold til den nuværende regering.

Personligt synes jeg, at Helle Thorning-Schmidt og de øvrige folketingspolitikere burde bruge flere kræfter på at samarbejde, frem for at spilde tid, kræfter og ikke mindst penge på at efterspørge valg i utide. Politikerne burde bruge mange flere kræfterne på, at arbejde sammen om, hvad der samlet set er bedst for det danske samfund, i stedet for at fokusere for meget på det personlige magtspil på Christiansborg – specielt, når de nu har en historisk god mulighed herfor, medens at det går ekstra godt for det danske samfund.