Status uge 28: Stolt og rørt…

Stolt og rørt...

I dag skulle vise sig at blive en helt speciel dag. Det blev nemlig dagen, hvor jeg nåede det overordnede mål for i forbindelse med “Chris På Vægten” projektet.

For en gangs skyld valgte jeg at lade være med at stå op på vægten fra morgenstunden. Jeg ønskede ganske enkelt, at vente med at få at vide, hvor meget jeg vejede, indtil vores kontrolvejning umiddelbart før dagens to spinningtimer med Chris.

Jeg havde spurgt Chris, om han ville være tilstede under vejningen, hvad han gerne ville. Jeg føler virkelig, at jeg skylder ham utrolig meget for den livsstilsforandring, som jeg har været igennem i løbet af det sidste halve års tid og jeg ville derfor gerne, at han var tilstede, hvis det var i dag, at jeg nåede målet.

Og det skulle vise sig, at jeg nåede målet og endda lidt til. Efter seks måneder og 21 dage viste vægten, at jeg nu vejer 84,4 kg og at jeg dermed har opnået et samlet vægttab på 36,6 kg (siden 1. januar 2008 er det endda 40,6 kg jeg har “smidt”). Det blev et meget emotionelt øjeblik for mig, da displayet på vægten viste “84,4” efter adskillige sekunders tøven som følge af mine ben ganske enkelt rystede. Jeg må indrømme, at jeg ikke kunne lade være med at holde tårerne tilbage, for det betød rigtig meget for mig at nå i mål efter at have kæmpet så hårdt og ydet en så stor indsats.

Jeg vil gerne takke Chris og vores hjælpetræner Mette for deres vedholdende støtte, sparring og coaching. Uden deres assistance ville jeg utvivlsomt aldrig være nået i mål. Jeg ved godt, at jeg har gjort det meste af arbejdet selv, men uden deres opbakning, råd, vejledning og til tider også skideballer, havde jeg aldrig nået til, hvor jeg er i dag og på så forholdsvis kort tid.

Jeg vil også gerne takke resten af det oprindelige “Chris På Vægten” hold, det vil sige Cecilie, Henriette, Morten, Ole, Pernille, Søren og specielt Peder og Stine, som er i den grad bare har mødt trofast op til stort set alle fællestræninger. Jeg vil også gerne give Stine et par ekstra ord med på vejen, da hun har betydet ekstra meget for mig og er gået hen og blevet en af mine allerbedste venner. Tusind tak, Stine: I lighed med Chris og Mette, har jeg svært ved at sætte ord på den betydning som du har haft for min udvikling i forbindelse med projektet. Du har virkelig hjulpet mig igennem specielt de svære perioder af hele min livsstilsforandring. Tusind, tusind, tusind, søde Stine :o)

Efter at have forbrændt langt over 275.000 kalorier, hvad der svarer til over 110 marathonløb og have brugt næsten 400 timer på træning i løbet af mere end 225 træningspas, gælder det nu om at komme ind i god vedligeholdelsesrytme. Det er faktisk nu, at det for alvor bliver svært. For selv om jeg er nået i mål, drejer det sig nu om at få livsstilsforandringen forankret i vaner, som jeg forhåbentlig kan holde resten af livet.

Så rejsen er på ingen måde slut. Tværtimod er den først begyndt for alvor nu og jeg glæder mig til at vise omverdenen, at det er muligt at blive normalvægtig og få et meget bedre liv. Der er ingen tvivl om, at det kræver en stor indsats til at starte med, men min pointe vil altid være, at hvis man vil, er det muligt og at det er besværet og indsatsen værd – ganske som med alt muligt andet her i livet!

Endnu engang tak til Chris, Mette, Peder og Stine og alle de andre, der har støttet mig undervejs: I er bare de bedste!

PS: Hvis du ikke fik set indlægget om “Før og efter”, så klik her for at se forskellen :o)

En yderst solid omgang fællestræning…

Har du prøvet at tage 1.000 armbøjninger?

I forbindelse med tv-optagelserne i dag, havde Chris selvfølgelig planlagt en solid omgang fællestræning. Vi var på forhånd delt op i to hold forstået på den måde, at Peder og jeg var med vores nye “elever” på et søvnlaboratorium i København med det formål, at undersøge om der er noget om myten om, at overvægtige ofte ikke sover særlig godt. Det andet hold bestående af Cecilie, Stine og Morten skulle “bare” møde op i fitness dk’s lokaler på Nygaardsvej på Østerbro og begynde at konditions- og styrketræne.

Det skulle hurtigt vise sig, at Peders og mit hold vist var det “heldige hold”. Det skulle forstås på den måde, at vores nye elever, Heidi og Thomas, som Peder og jeg skal være coach for i det videre forløb, skulle starte med at konditionstræne samme med os på crosstrainere. Imedens skulle Cecilie, Stine og Morten gå i gang med dagens udfordring, som stod på ikke mindre end 1.000 armbøjninger. Og nej, du læser ikke forkert: 1.000 armbøjninger! Selvfølgelig var det ikke i træk, men i intervaller af fem eller 10 armbøjninger af gangen, men det gjorde ikke denne udfordring mindre svær at gennemføre.

Peder og jeg slap dog ikke helt for at deltage i udfordringen. Faktisk nåede vi at få deltage med cirka 270 armbøjninger, hvilket efter min mening var mere end rigeligt. I hvert fald kan jeg sagtens mærke det i arme og bryst i dag :o) Imidlertid bøjer jeg mig i støvet med største respekt for Cecilie, Morten og sidst, men ikke mindst for Stine, der tog de 1.000 armbøjninger i stiv arm – nærmest i bogstaveligste forstand :o) Jeg synes bare, at de alle tre er for seje!

For mit eget vedkommende blev det til en solid træningsdag med 100 minutters spinning, fire timer og 10 minutters fællestræning og en lille løbetur på 70 minutter om aftenen derhjemme, medens vaskemaskinen alligevel snurrede. I alt fik jeg forbrændt lidt over 5.400 kcal :o)

Dermed tror jeg også, at jeg har en rimelig chance for at nå i mål i morgen. Det kunne bare være så vildt, hvis jeg gjorde det :o)

Det var ubeskrivelig hårdt!

I forbindelse med lørdagens træning og tv-optagelser, skulle Peder, en af de andre testpiloter på “Chris På Vægten” projektet, prøve at bære en rygsæk, som indeholdte jernvægte svarende til det vægttab, som han har opnået indtil nu. Dermed skulle Peder slæbe rundt ikke mindre end 42 kg, medens han skulle gå på løbebånd for at mærke den belastning som kroppen påføres, når man vejer hele 42 kg for meget.

Men inden Peder skulle prøve kræfter med det, ville Chris lige prøve det på egen krop og da han “kun” vejer ca. 73 kg, ville den ekstra belastning på 42 kg selvsagt ikke føles mindre eller lettere for Chris – snarere tværtimod! Efter 30 minutter på løbebåndet med 15 graders hældning og en hastighed på 4,5 km i timen (hvilket altså kun svarer til helt normalt ganghastighed), var Chris mere end presset og svedte som en gal. Det var tydeligt at se, at den massive “overvægt” på 42 kg virkelig belastede hans krop!

Det var nu Peders tur til at prøve og allerede efter 2-3 minutters ved samme hældning og hastighed, var han virkelig presset og stoppede. Jeg tror virkelig, at det var en så overdreven fysisk oplevelse, at Peder aldrig kommer til at tage de samme 42 kg på igen eller for den sags skyld bare det halve.

Dernæst var det min tur til at prøve at bære rundt på 42 kg ekstra og i løbet af få minutter var jeg også ganske presset med en puls på over 90 procent af min maksimale puls. Jeg blev ved i lidt over fem minutter og jeg tror såmænd, at jeg godt kunne have taget fem minutter mere, hvis jeg skulle. Men det var slet ikke nødvendigt i forhold til at give min krop om et tydeligt minde om, at heller ikke jeg skal være overvægtig igen!