I skole med “New Kids On The Blog” :o)

Det meste af dagen i dag har jeg været på skolebænken sammen med en række af vores medarbejdere. Det skete i forbindelse med, at vi snart lancerer en corporate blog i den virksomhed som jeg er direktør for. I den sammenhæng blev der afholdt træning af de medarbejdere, der skal være bidragydere til bloggen. Der var således dømt “New Kids On The Blog” i dag :o)

Vi havde hyret Joachim Oschlag og Jesper Balslev fra firmaet “Skylab” til at hjælpe os med at få implementeret en blogløsning og samtidig uddanne vores medarbejdere således, at de er klædt godt på til at gå i gang med at blogge om relevante og interessante emner.

Jeg synes, det gik rigtig godt med uddannelsen og selv jeg, der har blogget i lidt over to år, lærte også noget nyt i dag :o) Der er ingen tvivl om, at Joachim og Jesper er meget engagerede og vidende om brugen af corporate blogs og det er derfor en fornøjelse at arbejde sammen med dem på projektet. Jeg kan derfor anbefale dem til andre virksomheder, der overvejer at indføre en blog som en del af en moderne kommunikationsstrategi.