Vejen frem for musikbranchens overlevelse

Jeg har netop læst, at Apple forhandler med musikbranchen om muligheden for ubegrænset download af musik via Apple’s iTunes musikportal. Idéen er, at man som bruger betaler et fast månedligt eller årligt abonnement til Apple. Til gengæld får man adgang til al den musik, der findes på iTunes musikportalen (p.t. er der over seks millioner sange på den amerikanske udgave af iTunes).

I mine ører lyder det som en rigtig god idé, faktisk så god, at jeg i hvert fald gerne tilmelde mig denne ordning på forhånd :o) Jeg tror virkelig, at abonnementsmodellen er vejen frem for musikbranchen i kampen mod piratkopieret musik, hvis ellers at prisen bliver attraktiv nok. Hvis man kan få adgang til hundredtusindvis eller millioner af sangen for eksempelvis 40-75 kroner om måneden, tror jeg virkelig det bliver helt uinteressant for de fleste at downloade piratkopieret musik (det er næppe muligt helt at undgå piratkopiering af musik og film).

Så held og lykke fra mig til Apple i forhandlingerne med musikbranchen. Jeg krydser fingre for det lykkes og at vi også her i Danmark kan få ubegrænset download af musik via iTunes :o)

Er pladebranchen på vej til at uddø?

I dagens udgave af Berlingske Tidende er der en interessant artikel om de enorme forandringer som musikindustrien gennemgår i disse år. Det sker blandt andet som følge de muligheder og ikke mindst trusler, der er opstået i forlængelse af digitaliseringen af musik og film. Efter at MP3-afspillere og hurtige internetforbindelser er blevet hvermandseje og man nu kan downloade et helt album i løbet af et minut eller to, er den gamle distributionsmodel med salg af CD’er og DVD’er fra butikker sat under et voldsomt pres – måske endda så meget, at pladebranchen som vi kender den, er på vej til at uddø.

I hvert fald er det et faktum, at pladesalget alene i Danmark er blevet halveret på syv år. I 2006 blev der solgt ca. 10 millioner CD’er mod ca. 20 millioner eksemplarer i 2000. Problemet – for musikindustrien – er, at salget af downloadet musik slet ikke har kunne kompensere for faldet i salget af fysiske medier (det bør nu ikke være den store overraskelse for branchen, efter som prisen for et downloadet album er lavere end når man køber en CD). Samtidigt har piratkopiering også en indflydelse på nedgangen. Og endelig – for at gøre ondt værre – er der også opbrud blandt en del kunstnere, der er blevet trætte af de gamle pladeselskabers måde at gøre tingene på.

Ergo ser det ret dystert ud for musikindustrien og specielt de detailbutikker, der sælger CD’er og DVD’er. Men selv om det lyder hårdt, mener jeg branchen ligger som den selv har redt. Musikindustrien burde allerede for 2-3 år siden have erkendt, at den gamle model med salg af CD’er via butikker til 130 kroner stykket, ikke ville holde i længden. Se blot, hvor stor succes Apple har haft med salget af downloadet musik via deres iTunes musikportal, som har solgt over tre milliarder sange på bare fire år!

For mit eget vedkommende kan jeg såmænd ikke engang huske, hvornår jeg sidst købte en CD i en butik. Hvorfor overhovedet spilde tid på at bevæge mig hen til en Fona eller lignende og stå i kø, når jeg nemt og bekvemt kan købes musikken via iTunes eller en af de mange andre online musikportaler? Og så sparer jeg endda både penge og tid!

Hvor vi ender henne i forhold til distributionen af musik og film i fremtiden, skal jeg ikke gøre mig klog på. En ting er dog sikker: Hvis den “gammeldags” musikindustri ikke omstiller sig til de nye tider og teknologier og ikke mindst kravene fra kunderne om billig og ubesværet adgang til musik og film, vil branchen lide en sikker og smertefuld død. Og der står masser af potentielle afløsere klar i kulissen til at overtage markedet, for der vil altid være efterspørgsel efter underholdning, film og musik.

Still Don’t Shoot The Messenger

Tilbage i november skrev jeg et indlæg om, at mediekoncernen Universal havde sagsøgt internetportalen MySpace med det officielle formål, at få anerkendt selskabet og deres kunstneres ophavsrettigheder. Nu har en anden mediekoncern, Viacom, valgt at gøre noget lignende mod videotjenesten YouTube, der sagsøges for ikke mindre end seks milliarder kroner for brud på ophavsretten.

Personligt tror jeg nu stadig, at der ligger en anden grund bag, at mediekoncernerne vælger, at sagsøge portaler som MySpace og YouTube: Det er nemlig meget nemmere, at få adskillige millioner eller milliarder af dollars ud af MySpace og YouTube end det er at sagsøge den enkelte bruger, som bruger portalerne til ulovlig distribution af musik og film. Som jeg skrev dengang, kan man selvfølgelig godt forvente, at internetportalerne bidrager aktivt til at mindske piratkopiering, men de skal stadigvæk ikke afkræves erstatninger i million- eller milliardklassen som følge af den enkelte brugers overtrædelser af ophavsrettigheder – det holder ganske enkelt ikke! Industrien må selv tage ansvar for at retsforfølge den enkelte bruger, hvilket også vil være mere forebyggende i længden.

Don’t Shoot The Messenger

Mediekoncernen Universal er af den overbevisning, at internetportalen MySpace opfordrer og medvirker til ulovlig distribution af ophavsretsbeskyttet musik og film. Universal har derfor netop lagt sag an mod MySpace med det officielle formål, at få anerkendt selskabet og deres kunstneres ophavsrettigheder.

Uofficielt tror jeg nu mere, at det drejer sig om, at det er uendeligt nemmere for Universal at hive millioner af dollars ud af MySpace som virksomhed (selvfølgelig under forudsætning af, at Universal vinder sagen) end det er at sagsøge de MySpace-brugerne, der måtte bruge internetportalen til ulovlig distribution af musik og film.