DF, SF og Enhedslisten: Slap nu lidt af…

tv2logo.jpg

Dansk Folkepartis, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten har været ude med riven i medierne efter, at TV 2 har meddelt, at de sender sportsredaktionen på juleferie tre dage tidligere end i sidste år. Det sker for at spare penge som følge af svigtende salg af reklamer. De nævnte partier mener, at TV 2 dermed ikke lever op til public service forpligtelsen.

Selvfølgelig skal TV 2 overholde deres forpligtelser, men jeg må indrømme, at jeg har svært ved at se, at de ikke gør det bare fordi sportsredaktionen går på juleferie tre dage før de plejer. Jeg vil tro, at de fleste danskere alligevel er travlt optaget med at få købt de sidste julegaver i de pågældende dage, hvorfor at de manglende sportsnyheder på TV 2 næppe vil være noget stort savn. Jeg vil derfor gerne opfordre Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten til at få proportionerne og prioriteterne på plads og kigge på nogle af de reelle problemer som vi har i det danske samfund.

Trist, men nødvendigt…

kennethplummer2.jpg

Som følge af den enorme budgetoverskridelse på hele 1,7 milliarder kroner i forbindelse med Danmarks Radio‘s prestigebyggeri i Ørestaden, har generaldirektør Kenneth Plummer nu meldt ud, at ca. 300 medarbejdere beklageligvis mister deres job i løbet af juni måned.

Det er selvfølgelig trist, at så mange dygtige medarbejdere mister deres arbejde. Omvendt mener jeg også, at det er nødvendigt, at DR spænder bæltet ind og begynde at sætte tæring efter næring. Selv om DR har en public service forpligtelse (som også modsvares af mere end tre milliarder kroner i licensindtægter), ændrer det ikke på det faktum, at DR også er en virksomhed, der skal have en rimelig balance mellem indtægter og udgifter. Jeg kan derfor ikke se, hvorfor at de skal have yderligere særbehandling og jeg vil derfor appellerer til, at politikerne lader DR’s ledelse passe deres job.

Forhåbentlig er det en trøst, at der ikke i de sidste 30-40 år har været et bedre tidspunkt, at blive arbejdsløs i. Der er masser af ledige, gode jobs til de berørte medarbejdere.

%d bloggers like this: