The Masters: Jeg er skuffet!

themasters31.jpg

Jeg kan lige så godt få frustrationerne ud med det samme: Jeg er kæmpe skuffet over, at min personlige favorit, Tiger Woods, ikke vandt 2007-udgaven af The Masters (jeg vil dog tro, at Tiger selv er endnu mere skuffet end mig).

Og når nu han ikke formåede at hive sejren i land, er jeg såmænd også skuffet over Justin Rose, som heller ikke kunne kæmpe sig til en sejr. Det leder mig videre til den næste store skuffelse i form af Retief Goosen, som ellers havde chancen for at vinde, når nu hverken Tiger Woods eller Justin Rose kunne tage sig sammen. Endelig kan jeg ikke lade være med at være skuffet over Stuart Appleby som heller ikke tog sig sammen og udnyttede den mangelfulde indsats fra Tiger, Justin og Retief.

Altså er jeg – som du nok kan fornemme – generelt set meget skuffet og bitter over, at ingen af mine personlige favoritter ikke tog sammen og kørte sejren hjem. Måske kommer denne bitterhed med det, at fylde 40 år :o)

Anyway, min skuffelse blev imidlertid ikke mindre, da det stod klart, at det var den 31-årige amerikaner, Zach Johnson, der trak det længste strå og vandt turneringen og de 1,3 millioner dollars i præmiepenge (ca. 7,3 millioner kroner).

Jeg må jo indrømme, at Zach Johnson spillede stabilt og bedre end konkurrenterne, hvorfor han selvfølgelig også fortjente at vinde. Men for at være helt ærlig, så er Zach Johnson altså en tand for religiøs til mig – i hvert fald når det gælder det med, at bringe religion ind i golfsporten. Jeg respekterer generelt set folks religiøse tro, men når han under stort set alle interviews altid skal nævne, at det er hans skaber og Jesus, som gør at han spiller så god golf, så står jeg altså helt af.

The Masters: Spændingen stiger

themasters21.jpg

Tredje runde af The Masters skulle vise sige, at blive ikke så lidt af en nedtur for stort set alle spillere og rent faktisk formåede kun tre spillere i form af Tiger Woods, Lee Westwood og Retief Goosen, at gå runden i henholdsvis par, par og to under par.

Resten af feltet måtte indkasserede scores i over par og for en hel del spillere endda rigtig mange slag over par. Specielt australske Geoff Ogilvy, som ellers lå med helt fremme ved starten af tredje runde, havde en virkelig dårlig dag, da han på 15. hul slog bolden i vandet ikke mindre end to gange i træk og måtte gå fra hullet med en ni’er! Den meget kostbare fejl resulterede i, at Geoff Ogilvy gik fra at være med i front ved dagens begyndelse, til at slutte på en delt 26. plads og han er nu reelt set ikke mulighed for at vinde.

I det hele taget faldt spillet sammen for mange af de ellers rutinerede golfstjerne og spændingen før finalerunden er derfor ultrahøj. Stuart Appleby fører turneringen med en samlet score på to slag over par slag, men da der kun er ét enkelt slag ned til Tiger Woods og Justin Rose, skal Appleby på ingen måde taget noget for givet.

Tiger, som har vundet Masters turneringen fire gange før, kommer i hvert fald til at give Appleby kamp til stregen og det gør Tiger vel at mærke både med et fænomenal golfspil og næsten endnu vigtigere med en mental styrke, som ikke findes bedre og som der i høj grad er brug for under en major.

Under alle omstændigheder virker det som om, at næsten alt kan ske under finalerunden, som jeg helt sikkert skal følge minutiøst i aften. Så kære mor (og for den sags skyld andre familiemedlemmer og venner): Lad være med at ringe mellem kl. 22.00 og 01.00 :o)

Goosen trak det længste strå

rgoosen.jpg

Der var spænding til det sidste i Qatar Masters, hvor både Nick O’Hern, Ernie Els, Richard Green og Retief Goosen var med opgøret.

Els kom i klubhuset med en samlet score på 13 under par og kunne håbe på omspil. Green kunne også håbe på omspil med en birdie eller eagle på 18. hul. O’Hern førte turneringen efter 17. hul og kunne derfor gå efter at lave birdie og samtidigt håbe på, at Goosen allerhøjest ville få birdie. Det skulle imidlertid vise sig, at det var Goosen, der trak det længste strå med en fantastisk flot eagle på 18. hul og en samlet score på 15 under par. Dermed blev Nick O’Hern reelt set snydt for sejren, men golf er som bekendt langt fra retfærdigt altid.

Søren Kjeldsen og Søren Hansen formåede desværre ikke, at videreføre de gode takter fra lørdagens runde. Det blev til en finalerunde i par for Søren Kjeldsen og en delt 11. plads samlet set, hvor Søren Hansen gik runden i et slag under par og en delt 27. plads.

2 x Søren klarede cuttet

qatar-masters2.jpg

Både Søren Hansen og Søren Kjeldsen klarede cuttet ved Qatar Masters turneringen og er dermed videre til weekendens finalerunder. Søren Hansen gik dagens runde i par og klarede dermed lige præcis cuttet i form af en delt 64. plads. Søren Kjeldsen klarede det lidt bedre med en runde i 69 slag og placering på en delt 29. plads.

Turneringen føres af Retief Goosen og Richard Green på en delt første plads med en samlet score på 11 under par. Det er derfor nok tvivlsomt, om Søren Hansen kan komme i nærheden af en top-10 placering i weekenden, hvor imod, at det er noget mere realistisk for Søren Kjeldsen, at rykke frem i feltet, hvis han holder fast i det solide spil fra i dag.

Tam dansk start i Qatar

qatar-masters.jpg

European Tour er for anden uge i træk i Mellemøsten, hvor der spilles Qatar Masters på den skønne Doha Golf Club i Qatar. Her deltager Søren Hansen og Søren Kjeldsen som de eneste danskere på Europa Tour’en i denne uge.

Turneringen føres af Retief Goosen, foran Miguel Angel Jiménez og Nick O’Hern, som deler anden pladsen.

De to danskere har desværre fået en lidt tam start på turneringen, hvor de begge ligger på en delt 56. plads med en score på par efter den første runde. Det er ganske vist indenfor cutgrænsen lige nu, men Søren og Søren skal formodentlig spille lidt bedre i morgen, for at være sikker på, at klare cuttet. Lad os krydse fingre for, at de gør det.

Stadigvæk en rigtig god start

andershansen111.jpg

Så fik Anders Hansen spillet færdigt i Bob Hope Chrysler Classic turneringen og i lighed med i går, var han i vanskeligheder i flere omgange under finalerunden. På et tidspunkt så det ud til, at dagen skulle ende med en score på 75 slag. Imidlertid fik Anders heldigvis en eagle på 18. hul og sluttede dermed i flot stil med en runde i 73 slag, et slag over banens par og en samlet score på ni slag under par.

Denne score rakte til en delt 33. plads, hvilket jeg synes er en flot placering i forbindelse med hans debut på den amerikanske PGA Tour. Alene det faktum, at Anders klarede cuttet i første forsøg, er i sig selv en stor bedrift og en delt 33. plads er stadigvæk en rigtig god start. Det synes Anders Hansen heldigvis også selv – jeg har nemlig netop hørt ham udtale sig i tv og Anders er ganske godt tilfreds med resultatet :o)

Økonomisk set giver den delte 33. plads ca. 26.400 dollars eller ca. 150.000 kroner i præmiepenge til Anders Hansen. Det er selvfølgelig ikke det helt vilde endnu, når man tænker på, at han tjente ca. 5,5 millioner kroner sidste år på Europa Tour’en. Men mon ikke at der alligevel er lidt penge til overs, når hotel og flybillet til Anders og hans caddie er betalt :o)

Allerede i næste uge kommer vi til, at se mere til Anders på PGA Tour’en i forbindelse med Buick Invitational turneringen, som spilles på Torrey Pines i Californien. Her kommer han til at dyste mod blandt andre Tiger Woods og man har jo altid lov til at håbe på, at Anders kan gentage kunststykket fra Dubai Desert Classic i februar sidste år, hvor han gik i førerbold med Tiger og Retief Goosen.

%d bloggers like this: