650.000 døde er en meget høj pris

I går læste jeg en temmelig chokerende artikel i Berlingske Tidende. Artiklen beretter om, at en amerikansk forsker mener, at der skønsmæssigt er omkommet ikke mindre end 650.000 mennesker i forbindelse med Irak-krigen. Tallet er baseret på undersøgelser fra Columbia University af epidemiologen Les Roberts’, der beretter om, at én ud af 40 irakere eller en ud af hver syvende husstand har mistet en af deres kære.

Udover, at antallet af døde på 650.000 mennesker i sig selv er chokerende, kan jeg ikke lade være med at stille spørgsmålet: Har det virkelig været prisen værd, at fjerne Saddam Hussein fra magten og forsøge på, at indføre noget der minder om demokrati i Irak?

For mit vedkommende er svaret efterhånden nej. Jeg synes, at 650.000 døde er en meget høj pris at betale for det irakiske folk – specielt når ikke lader til, at volden vil aftage.

Fagre nye (morbide) verden

Som man ikke har kunne undgå at se i nyhedsudsendelser verden over, blev dødsdommen over Saddam Hussein eksekveret tidligt lørdag morgen, den 30. december 2006, hvor han blev henrettet ved hængning i Baghdad.

Der gik ikke mange timer, før de selv samme tv-stationer viste klip fra selve henrettelsen – dog undlod de mere seriøse tv-stationer som eksempelvis TV 2, Danmarks Radio og CNN, at vise det øjeblik, hvor bødlen eksekverede dødsdommen og Saddam Hussein udåndede. Der gik overraskende nok heller ikke mange timer, før end et ucensureret videoklip af den fulde henrettelse blev tilgængelig på nettet.

Hvad der til gengæld overrasker mig lidt mere, er den interesse, der er blandt danskere, for at se den fulde henrettelse. I statistikmodulet på min weblog kan jeg se, hvad besøgende bruger som søgeord i eksempelvis Google, hvis de “lander” på et af mine blogindlæg.

Over de sidste par dage har jeg på min blog oplevet adskillige søgninger på eksempelvis “Saddam Hussein hængning video” og “videoklip med Saddam Husseins hængning” eller lignende, hvilket har afstedkommet en del visninger af mit indlæg om, at dødsdommen over Saddam Hussein næppe ændrer noget. Imidlertid bliver disse besøgende meget skuffet, når de finder ud af, at den ucensurerede video af henrettelsen ikke er at finde på min blog (og heller ikke kommer det i fremtiden).

Det er såmænd ikke fordi, at jeg ikke synes, at folk ikke søge efter og se den slags videoklip på internettet, for jeg tror ikke på censur generelt set. Jeg kan bare ikke forstå, hvad almindelige danskere skulle få ud af, at høre Saddam Husseins hals knække og se ham udånde, altså udover at få tilfredsstillet deres morbide nysgerrighed.

Hvorfor skal noget så alvorligt som eksekveringen af en dødsdom – selv over en hensynsløs ex-diktator som Saddam Hussein – gøres til et multimediashow for masserne? Anyway, jeg kan nok bare slet ikke begribe, hvorfor at folk har den slags morbide tilbøjeligheder.

En ofte udtalt buzzword sætning er “The Internet Changes Everything”. Man må sige, at det også gælder begivenheder som eksempelvis Saddam Husseins henrettelse, hvor der atter bliver rykket grænser for, hvad offentligheden ønsker at se på. Det er desværre – efter min mening – fagre nye, morbide verden.

Dødsdom ændrer næppe noget

I dag blev Saddam Hussein til døden ved hængning for at have beordret 148 shiamuslimer henrettet i 1980’erne. En appeldomstol skal inden for de næste 30 dage afgøre, om den er enig i dødsdommen. Hvis appeldomstolen er det, vil dødsdommen over ex-diktatoren blive udført umiddelbart herefter.

Med de ufattelige forbrydelser, som Saddam Hussein har påført sine egne landsmænd samt blandt andre det kuwaitiske folk under den første golfkrig, kan jeg et eller andet sted godt forstå det store behov for hævn. Jeg forstår også godt, at særdomstolen ikke bare kunne idømme Saddam Hussein eksempelvis 25 års fængsel.

Men udover, at jeg personligt ikke går ind for dødsstraf, tror jeg ikke, at dødsdommen over Saddam Hussein vil løse eller endsige bare minimere de massive problemer, der er i Irak, herunder at stoppe de mange myrderier af uskyldige mennesker.