Selvfølgelig er Nutella (u)sundt…

I går aftes faldt jeg over en artikelEkstra Bladets website om en amerikansk mor, der har vundet en retssag mod chokolade-pålægsproducenten Nutella, som åbenbart havde postuleret, at det at spise Nutella skulle være ensbetydende med en god start på dagen.

Moderen havde åbenbart valgt at proppe masser af Nutella i sine børn i den tro, at det var sund mad. Man kan jo undre sig over, hvorfor at hun ikke selv lige tjekkede varedeklarationen på bagsiden af Nutella glasset. Derimod valgte moderen at stole på Nutellas tv-reklame, som selvsagt havde til formål at anprise og sælge produktet.

Imidlertid valgte retten at give moderen (og andre i et såkaldt gruppesøgsmål) medhold i, at Nutellas markedsføring var misvisende og falsk, da producenten ikke har oplyst om de store mængder fedt og sukker, der forefindes i produktet. Ifølge artiklen havde moderen udtalt, at hun ikke havde evnerne til at forstå denne information og at hun følte sig snydt af markedsføringen.

Jeg undrer mig virkelig over, hvordan det kan komme som en overraskelse at Nutella ikke er sund mad. Og jeg kan jo heller ikke forstå, hvorfor moderen ikke lige tjekkede varedeklarationen på bagsiden af Nutella glasset, frem for at stole på en tv-reklame. Havde hun tjekket bagsiden af glasset ville hun have fundet ud af, at der er 533 kcal i 100 gram Nutella og at der er næsten 57 gram kulhydrat og 31 gram fedt pr. 100 gram. Rent kaloriemæssigt svarer 100 gram Nutella jo næsten til et hovedmåltid for en voksen!

Men når det kommer til stykket, drejer det sig jo ikke om, hvorvidt det er muligt for en forbruger at gennemskue sundhedsværdien i chokolade-pålæg, som bliver markedført på tv. Det drejer sig jo om – med nogle advokaters hjælp – at få nogle penge ud af en virksomhed og dermed prøve at vinde en omgang i det såkaldte “Lawsuit Lottery” som det amerikanske retssystem ofte omtales som.

Jeg har i et par tidligere indlæg (“Jackpot Justice” og “Bukser er utrolig dyre i USA“) kommenteret det groteske i, at amerikanerne anlægger over 20 millioner civile søgsmål om året og at virksomhederne har så mange ekstra udgifter til advokatsalærer og forsikringer, at det i gennemsnit koster en amerikansk familie ca. 10.000 dollars om året i merpriserne for varerne – for der er jo kun én til at betale gildet i den sidste ende: Den amerikanske forbruger!

Anyway, det smager jo meget godt, det der Nutella :-)

Opdateret: Bukser er utrolig dyre i USA

detkankunskeiusa.jpg

Tilbage i starten af maj skrev jeg et indlæg om, at et renseri i Washington var blevet sagsøgt for ikke mindre end 65 millioner dollars (ca. 356 millioner kroner) som følge af renseriet havde forlist et par bukser, som en kunde havde indleveret til rensning. Udover, at dette søgsmål i forvejen var helt hen i skoven, blev sagen ikke mere seriøs af, at den “skadelidte” kunde faktisk er en offentlig høringsdommer, der forsøgte at udnytte sit kendskab til retssystemet og de ofte vanvittige erstatningssummer, der tilkendes i amerikanske retssager.

Heldigvis har en dommer nu afvist sagen som usaglig og ejerne af renseriet, et sydkoreansk ægtepar, der skal hverken betale erstatning eller sagsomkostninger. Personligt synes jeg, at det var det eneste rigtige at gøre og jeg opfatter afvisningen af sagen som en lille sejr for fornuften – måske er det endda starten på en mere realistisk holdning til søgsmål i USA.

Bukser er utrolig dyre i USA

detkankunskeiusa.jpg

Alt er som bekendt større i USA – også vanviddet! Jeg har netop læst på nettet, at et renseri i Washington er blevet sagsøgt for ikke mindre end 65 millioner dollars (ca. 356 millioner kroner). Det sker som følge af renseriet havde forlist et par bukser, som en kunde havde indleveret til rensning. Ejerne af renseriet, et sydkoreansk ægtepar, er selvsagt rystet over det vanvittige krav – specielt fordi de havde tilbudt at betale kunden ca. 3.000 dollars eller ca. tre gange den pris, som både bukser og tilhørende jakke rent faktisk havde kostet.

Udover at konstatere, at bukser i løs vægt er utrolig dyre i USA, må man håbe, at amerikanerne efterhånden indser, at deres retssystem i forhold søgsmål om erstatninger er helt ude i hampen og kun gør, at den enkelte borger nærmest ikke tør have noget at gøre med andre mennesker – for det kunne jo medføre en søgsmål i millionklassen! Den konkrete sag bliver endnu mere useriøs af, at den “skadelidte” faktisk er en offentlig høringsdommer, der således forsøger at udnytte sit kendskab til et retssystem, der i forhold til erstatningsregler, er helt ude af trit med, hvad der burde være ret og rimeligt. Omvendt kalder man jo heller ikke USA for “The Land of Opportunities” for ingenting.