Velkommen til kunde nr. 1.000.000

I følge en artikel i DI’s medlemsavis “DI Business”, vil der inden årets udgang være over en million danskere, som betaler topskat.

Jeg synes stadigvæk, det er trist, at politikerne ikke gøre noget ved dette samfundsproblem. Brandbeskatningen på 63 procent af den sidst tjente krone er med til at demotiverende de, der gerne vil gøre en ekstra en ekstra indsats og virker dediceret afskrækkende for tiltrækningen af højtkvalificeret arbejdskraft fra udlandet. Samtidigt virker topskatten stærkt befordrende på den sorte økonomi.

Som jeg har skrevet om før, så kan topskatten sagtens fjernes, hvis man vil. Det er udelukkende et spørgsmål om politisk vilje, hvilket i hvert fald den Socialdemokratiets skatteordfører positiv var indstillet overfor tilbage i april måned i år. Samtidigt kommer der flere og flere rapporter, som dokumenterer, at der er god samfundsøkonomi i at sænke eller fjerne topskatten.

Men i vanlig stil er topskatten desværre et “NATO” emne for politikerne. Til orientering står “NATO” i denne sammenhæng for “No Action, Talk Only” :o(

Useriøs forhandlingstaktik fra FOA

dennis_kristensen3.jpg

Som bekendt er forventningerne til lønforhøjelser indenfor social- og sundhedssektoren allerede skyhøje og sandsynligvis også så høje, at det måske bliver svært at undgå en storkonflikt (som i så fald næppe får lov til at køre i mange dage, før regeringen og Folketinget bliver nødt til at gribe ind). Linierne er endda blevet trukket mere skarpt op efter at FOA’s formand, Dennis Kristensen, allerede inden forhandlingerne overhovedet er tilendebragt, har været ude i pressen og sætte navn på de ca. 23.000 arbejdsplads, der skal i konflikt, hvis parterne ikke kan nå til enighed.

Jeg kan ikke lade være med at synes, at det er en meget useriøs forhandlingstaktik som FOA’s side. I forvejen bliver det svært at få enderne til at mødes, når lønmodtagernes forventninger er skruet så højt op som de er. Og når FOA så allerede nu sætter navn på de arbejdspladser der måske skal rammes af konflikt, bliver forhandlingsklimaet ikke lige frem bedre. Efter min mening signalerer FOA på forhånd, at man ikke tror på at man kan blive enige om et rimeligt forhandlingsresultat.

Personligt synes jeg også, at mange af de ansatte i social- og sundhedssektoren kunne trænge til et større løft i lønnen, men der skal også være realisme i tingene i forhold til samfundsøkonomien. Jeg ville ønske parterne turde tænke i en mere langsigtet plan som måske ikke løfter denne faggruppe op på det forventede niveau her og nu (for det tror jeg simpelthen ikke er realistisk), men som gjorde, at man kunne således gå efter at nå dette mål over en periode på fire-seks år. Det ville også give samfundsøkonomien mulighed for at kunne absorbere et så stort løft i lønomkostningerne.

Men desværre virker det lige nu som om FOA styrer direkte mod en konflikt. Jeg tror endda FOA’s ledelse er helt på det rene med, at forventningerne fra medlemmerne er så høje, at FOA er nødt til at kører forhandlingerne så langt ud, at der kun er konfliktvejen tilbage. Derefter kan FOA’s ledelse bare sætte sig ned og pege fingre af politikerne, der så må gennemføre det beskidte arbejde med at lave et politisk indgreb. Men man har da altid lov til at blive positivt overrasket og jeg håber da også, at parterne kan blive enige desuagtet det noget ophedede forhandlingsmiljø.