Schindler’s Liste: Det var hård kost…

Det var godt nok hård kost

Selvom “Schindler’s Liste” blev vist for første gang for over 15 år siden, var det faktisk først her til aften, at jeg fik set denne meget bevægende film.

Min gode ven Michael og jeg kom til at snakke om “Schindler’s Liste” for en uges tid siden, og jeg tænkte derfor, at jeg hellere måtte få set filmen. Det blev så i aften og jeg må indrømme, at det var godt nok rigtig hård kost.

Selvfølgelig kendte jeg i forvejen historien bag Holocaust og jødeforfølgelsen, men derfor var det alligevel utrolig hårdt at se en så følelsesladet filmatisering af nogle af de mange tragiske menneskeskæbner, der ligger til grund for historien bag “Schindler’s Liste”.

Jeg må indrømme, at jeg har det svært med at blive mindet så direkte om menneskehedens sorte sider og kan se, hvordan nogle mennesker har kunne betragte andre mennesker som insekter, der bare skulle udryddes. Faktisk gør det mig ganske trist til mode, fordi at jeg kan ikke forstå, hvordan et menneske kan tillade sig at gøre sig til dommer over noget så unikt som et andet menneskes liv.

Jeg er muligvis dybt naiv i den sammenhæng, men ikke desto mindre vil jeg have lov til at tænke og tro sådan.

Men i det mindste forstår jeg nu, hvorfor min ven mener, at “Schindler’s Liste” er en af de bedste film, der nogensinde er produceret desuagtet, at det var rigtig hårdt at se filmen.