Super seje mennesker!

Torsdag aften have jeg fornøjelsen af, at være vikar for et cykling slankehold hos fitness dk i Birkerød. Cykling er i denne sammenhæng det samme som spinning, men da der er tale om er et registreret varemærke og koncept, og fitness dk ikke er interesseret i at skulle betale en masse penge for det (lig med højere pris for medlemmerne) og samtidigt være underlagt en masse restriktioner, har fitness dk valgt at kalde spinning for cykling – selvom det altså stadigvæk er spinning :-)

Anyway, det jeg gerne vil berette om, er de super seje mennesker, der deltog på torsdagens slankehold. Jeg kalder dem super seje af flere grunde: Først og fremmest fordi at de møder op for at gøre noget ved et overvægtsproblem og/eller komme i bedre form i det hele taget. Dernæst fordi deltagerne i to omgange hoppede ud af deres personlige komfortzonen lige netop den aften.

Jeg havde på forhånd besluttet mig for, at jeg ville prøve at arbejde med holdet i forhold til at komme lidt ud af komfortzonen, ganske som Chris havde lært mig at gøre det i forbindelse med “Chris På Vægten” projektet. Netop det med at turde springe ud af sin komfortzone fra tid til anden, har i allerhøjeste grad været med til at få mig i mål i forhold til min egen livsstilsforandring, og har givet mig mod på at prøve mange ny udfordringer.

De otte deltagere havde valgt at sprede sig over det meste af salen, og de få, der sad på forreste række, havde sat sig helt ude i siden. Jeg kan selv huske, da jeg startede med at gå til spinning, at jeg sad helt oppe bag ved, og gerne ude i et af hjørnerne, hvor man kunne sidde lidt for sig selv og uden den store opmærksomhed fra instruktør eller andre på holdet. Og pudsigt nok var det samme mønster gældende for dette slankehold. Jeg startede derfor timen med at bede deltagerne om at samle sig nede på første og anden række. Dels ville jeg at samle dem lidt, da det giver energi og samling som hold, og dels ønskede jeg netop at skubbe til dem i forhold til det med komfortzonen. Og ganske som forventet afstedkom min opfordring prompte spørgsmål om hvorfor, om hvad det nu var for noget, og om det ikke var okay at blive siddende. Jeg holdt dog fast, og bad dem om at sætte sig sammen side om side på de første par rækker.

Da deltagerne havde fundet sig tilrette på deres nye pladser, brugte jeg nogle minutter på at forklare dem baggrunden for min instruktion. Jeg fortalte dem, hvordan det at lære at udfordre sig selv i forhold til at springe ud af komfortzonen, også ville kunne være med til at hjælpe dem i mål i forhold til deres ønske om vægttab/bedre kondition. Dernæst informerede jeg dem om dagens program. Under normal omstændigheder kører man disse timer med forholdsvis lav intensitet og med pauser hvert 10. minut. Jeg ønskede dog at prøve at skubbe deltagerne ud af deres fysisk komfortzone ved at presse dem til ét langt træningspas uden planlagte pauser. Jeg opfordrede dem til at lytte til sig selv, og selvfølgelig om nødvendigt tage små pauser undervejs, og tilpasse intensiteten. I samme moment opfordrede jeg dem dog også til at prøve at presse sig selv.

Heldigvis var alle deltagere friske på udfordringen, og vi gik i gang med det samme. Det var selvfølgelig fysisk hårdt for deltagerne, men også mentalt udfordrende, når kroppen begynder at være ekstra øm og træt, når man bliver presset ud over, hvad man er vant til. Så begynder hjernen at stille spørgsmålstegn til ens evner, og om man nu virkelig kan gennemføre. Ikke desto mindre kørte vi løs i næsten kvarter, og alle gav max gas med hvad de nu havde af ressourcer. Så alt i alt blev deltagerne et par erfaringer rigere: Dels var de i to omgang hoppet ud af deres personlige komfortzone, og dels fandt de ud af, at de kunne meget mere fysisk, end de umiddelbart havde troet de kunne.

Så der er virkelig noget om det, når jeg kalder alle deltagere for super seje mennesker! Total respekt for at de turde springe ud i det, og kæmpe hårdt for at nå i mål. Nu ved de, at de kan mere end de troede, og den erfaring er selvfølgelig utrolig nyttig næste gang vi prøver på at rykke grænsen lidt. Og gad vide om de så ikke også kan bruge denne erfaring andre steder i livet? Hvis de kan træde ud af komfortzonen under hårdt fysisk pres i en spinningsal, kan de selvfølgelig også gøre det i mange andre sammenhænge :-)

Respekt!

PS: Husker du selv at komme ud af din egen komfortzone fra tid til anden?