Og vinderne af konkurrencen er…

Efter at have kæmpet med lidt dårlig samvittighed som følge af travlhed her på det sidste, tænkte jeg her til morgen, at nu måtte jeg altså få taget mig sammen og få kåret vinderne i den lille konkurrence, som jeg udskrev tilbage i midten af september måned.

Først og fremmest tak for de mange gode kommentarer og konstruktive forslag. Det er supergod feedback som jeg helt sikkert kan bruge i den videre udvikling af min blog.

Der var i alt 14 personer, der afgav deres kommentar og feedback i forbindelse med konkurrencen. Oprindeligt havde jeg sat 10 præmier på højkant, men når jeg nu har smølet lidt med at få trukket vinderne, har jeg har besluttet mig for at forhøje antallet af præmier med yderligere fire til i alt 14 styk. Der vil således være præmier til alle og dermed bliver alle deltagere gjort til vindere i denne konkurrence. Se, det er er en ægte win-win situation :o)

De 14 vindere er: Catarina, Conny, Deborah, Frank Reves, Helle Aagren, Leif Jensen, Maria, Mette Bech, Marianne (Cirkusprinsesse.dk), Marianne (Frem I Lyset), Marianne (Mariannes mening), Nina Kragesteen, Therese (CopenhagenDaily) og Tina Thomsen.

Jeg sender en mail til vinderne med henblik på at få jer til at oplyse den postadresse som I ønsker præmien sendt til. Præmierne er indkøbt og er klar til afsendelse, så jo før I svarer på min mail, desto hurtigere kan I få jeres præmie :o)

Endnu engang tak for jeres kommentarer. Jeg sætter stor pris på, at I gad bruge tid på det. Bliv endelig ved med at komme feedback, idéer og kritik, hvis I skulle komme i tanke om noget, når I fra tid til anden kigger forbi min blog :o)

Sidste chance: Sig din mening og vind!

Så er det ved at sidste chance for at deltage i konkurrencen om blandt andet DVD’er, nogle gode flasker vin og et par gavekort til Magasin á 250 kroner. Der bliver trukket lod om i alt 10 præmier blandt de indsendte kommentarer på min blog. Vinderchancerne er fortsat særdeles gode, så tæv ikke med at bruge et kort øjeblik på at deltage i denne konkurrence :o)

Det eneste krav for at deltage er fortsat, at du skal fortælle din mening om min blog og så lige husker, at oplyse din e-mail adresse således, jeg kan kontakte dig, hvis du er blandt de heldige :o)

Klik her for at komme til det oprindelige indlæg om konkurrencen. Her kan du også indtaste din kommentar til min blog.

Reminder: Sig din mening og vind!

Dette er blot en lille reminder om, at der stadig kører en konkurrence her på min blog.

Det er nemt at deltage i konkurrencen og vinderchancerne er gode :o) Det kræver kun, at du fortæller din mening om min blog. Det kan bare være en kort kommentar, men hvis du har lyst til at fortælle mig alverdens ærligheder om fejl og mangler ved bloggen, er du såmænd også velkommen til det :o)

Klik her for at komme til indlægget om den aktuelle konkurrence, hvor du også kan indtaste dine eventuelle kommentarer til min blog.

Konkurrence: Sig din mening og vind!

Efter at have blogget i lidt over to år, tænkte jeg det var på tide at få lidt feedback og kritik fra læserne af min blog. Samtidigt er jeg blevet lidt inspireret af et indlægTherese Hansens blog om, hvordan man kan “belønne” sine læsere.

Derfor har jeg valgt at gøre det ekstra interessant at sige sin mening om min blog. Fortæl mig, hvad du synes om bloggen, så deltager du helt automatisk i konkurrencen om blandt andet DVD’er, nogle gode flasker vin og et par gavekort til Magasin á 250 kroner. I alt trækker jeg lod om 10 præmier blandt de indsendte kommentarer.

Der er frit slag for at komme med kritik og feedback, men jeg er selvfølgelig interesseret i at høre, hvad du generelt synes om min blog. Det kunne også være interessant at høre om:

  • Er skrivestilen okay eller er den for let eller tung?
  • Er der områder jeg skal skrive mere eller mindre om?
  • Har du forslag til nye emner på min blog?
  • Hvad synes du om layoutet?
  • Skal der være billeder på indlæg eller er det unødvendigt?

Send dit feedback som en kommentar til dette indlæg inden 30. september 2008. Jeg trækker lod blandt de indsendte kommentarer den 1. oktober 2008. Husk for øvrigt at angive en gyldig e-mail adresse til din kommentar så, jeg kan komme i kontakt med dig, hvis du vinder :o)