Gamle cirkusheste og duften af savsmuld

Jeg må indrømme, at der er altså noget om det gamle ordsprog med, at gamle cirkusheste skraber uroligt i støvet ved duften af frisk savsmuld.

I går aftes kiggede jeg forbi Copenhagen Ultramarathon, der igen i år blev afviklet i et område mellem Albertslund og Vallensbæk.

Her kunne jeg følge nogle af de sidste løbere gennemføre deres 100 km løb. Nogle løbere så ud til at være meget godt med, både i krop og sind, hvor andre tydeligvis var mærket af de mange timers løb.

For mit eget vedkommende var det lidt pudsigt at opleve, at på trods af mange timers nærmest ulidelig smerte i forbindelse med mit eget 100 km løb, så kunne stemningen alligevel ikke undgå at trække i mig. Det at se løberne nå en delrunde eller nå helt i mål, fik mig virkelig til at tænke, at jeg skulle da have været med i løbet :-)

Anyway, det blev nu bare ved tanken, men der er som sagt noget om det med gamle cirkusheste og duften af savsmuld :-)

Første gang gjorde det ikke ondt…

Det gjorde ikke spor ondt, da den midterste tånegl på min venstre fod faldt af i sidste uge, som en fysiologisk efterreaktion på den massive belastning som mine fødder blev udsat for i forbindelse med 100 km løbet.

Forleden begyndte så også min venstre storetånegl at blive lidt løs og skifte farve. Imidlertid trak “løsrivelsesprocessen” ud og jeg begyndte at blive irriteret af neglen. Som en handlingens mand tænkte jeg derfor, at jeg hellere måtte hjælpe lidt til, og det jo nok ikke ville gøre særlig ondt, efter som den første negl jo var faldet af uden nogen form for smerte.

Det skulle desværre vise sig, at min logik ikke holdt vand overhovedet. Jeg skal undlade at gå i detaljer og jeg vil bare bruge følgende ord om “operationen”: Av, av og atter av :-(

Men nu skal man jo altid se det positive i enhver situation og i det mindste får jeg nu en fin ny storetånegl. Samtidigt tror jeg faktisk, at det er den sidste tånegl jeg mister – i hvert fald i denne omgang :-)