Turist i egen by…

I lidt over et døgns tid har jeg nu haft rig lejlighed til at lege turist i København i forbindelse med mine forældre havde taget turen fra Århus til København for at besøge mig.

Jeg havde ikke set mine forældre i lidt over to måneder og de var dermed var lidt overrasket over at se, hvor meget jeg rent faktisk havde tabt. Heldigvis slap jeg for, at min mor spurgte mig, om jeg nu får nok at spise (hvad jeg altså gør), hvilket jeg ellers var sikker på at hun ville spørge om :o)

Det blev til en masse dejlige timer sammen med dem og vi nåede blandt andet at spise frokost på Restaurant Kanalen, som bestemt er anbefalelsesværdig. Dernæst tog vi på en times kanalrundfart, hvilket jeg synes er en fantastisk måde at se andre sider af København på. Derefter slappede vi lidt af på Hotel Skt. Peter, inden vi spiste en fænomenal syv-retters menu på Restaurant Geranium, som ganske vist er en dyr restaurant, men maden og den samlede oplevelse er så absolut pengene værd!

[Read more…]

Jubii! Starbucks kommer til Danmark…

starbucks21.jpg

Så sker det langt om længe! Den amerikanske kaffekæde Starbucks åbner deres første café i Danmark i løbet af juni måned.

I første omgang bliver det desværre kun i Københavns Lufthavn, at man kan nyde en Starbucks latté eller frappuccino. Men mon ikke Starbucks hurtigt får åbnet caféer andre steder i landet således, at man kan nyde deres gode kaffe andre steder end i lufthavnen.

Vi har ganske vist allerede et par gode kaffekæder i form af Baresso og Estate Coffee, men efter min mening kan de altså ikke helt måle sig med Starbucks. Måske kan en smule konkurrence få de to eksisterende kæder her i landet oppe sig lidt på service og kvalitet. Under alle omstændigheder synes jeg, at det er “topdollar”, at Starbucks kommer til Danmark – det har de ventet alt for længe med :o)