Apropos Stein Bagger og IT Factory-sagen

Apropos Stein Bagger...

Hvis du ikke kan vente på, at der bliver skrevet en bog eller lavet en film om Stein Bagger og IT Factory-svindelsagen, kan du måske finde midlertidig trøst i filmatiseringen af en anden svindelsag i form af den engelske film “Rogue Trader” fra 1999.

“Rogue Trader” handler om den engelske børsmægler Nick Leeson (spillet af Ewan McGregor), der gennem “uautoriseret” børsspekulation fik Englands ældste investeringsbank, Barings Bank, til at kollapse i løbet af et lille års tid med cirka 1,3 milliarder dollars i forpligtelser. Selv om dollarkursen er ganske lav for tiden, fremstår Stein Bagger pludselig som en relativ simpel bankrøver i forhold til Nick Leeson :o)

Jeg har selv set “Rogue Trader” et par gange og synes faktisk, at det er en ganske okay film. Der er også mange paralleller til IT Factory-svindelsagen, deriblandt at Barings Banks ledelse og bestyrelse heller ikke kunne få armene ned over den enorme succes som Nick Leeson fik “skabt” i løbet af meget kort tid. Samtidigt giver filmen et godt billede af det enorme pres som Nick Leeson pludselig kom under i takt med, omfanget af svindlen blev større og større. Mon ikke, Stein Bagger oplevede noget lignende uden, at der ellers er nogen direkte sammenligning mellem ham og Nick Leeson.

Anyway, smut forbi videobutikken og lej “Rogue Trader”. Så kan du selv bedømme parallellerne til Stein Bagger og IT Factory-svindelsagen samtidig med, du bliver underholdt lidt :o)

Stein Bagger set under julefrokost i Sydhavnen i går aftes…

Stein Bagger set under julefrokost i Sydhavnen

I går aftes havde jeg den lidet fornøjelse, at blive “genkendt” som Stein Bagger af en særdeles vissen julefrokostdeltager i Sydhavnen.

Nuvel, der er da visse ligheder i Stein Baggers og min efterhånden begrænsede hårvækst, men når det er sagt, synes jeg nu også, at lighederne hører op :o)

Som jeg sagde til den glade julefrokostdeltager, står jeg ikke med 500 millioner kroner på en hemmelig konto på Bahamas (desværre) og desuden er jeg cirka 14-15 cm for høj til, at jeg kan være Stein Bagger, der vist nok “kun” er cirka 170 cm høj.

Desuagtet, at julefrokostdeltageren tydeligvis havde indtaget et større antal genstande og var i meget højt humør, tog han heldigvis imod min argumenter og lod således være med at råbe “Stein Bagger” mere end vel omkring 4-5 gange :o)

Og gudskelov for det. Jeg må indrømme, at jeg på ingen måde har lyst til at blive sammenlignet med Stein Bagger – hverken fysisk eller på nogen anden måde. Jeg tager afstand fra enhver form for svindel og humbug og synes, at god moral og høj etik er en helt naturlig del af det, at drive en moderne virksomhed og handle sammen med andre mennesker.

Den selvironiske del af mig kan dog godt leve med, at være blevet forvekslet med Stein Bagger under en hellers hyggelig julefrokost :o)