Inspirerende Chris MacDonald foredrag

Chris MacDonald

Dagen i dag bød på en fantastisk oplevelse på arbejdet. Vi havde nemlig besøg af sundheds- og motionseksperten Chris MacDonald, som holdt et meget inspirerende foredrag for alle virksomhedens medarbejdere.

Tilbage i januar måned, tog vi i ledelsen en beslutning om, at vi gerne ville PC-WARE Danmark til et sundere sted at arbejde. I forvejen havde medarbejderne sidste år kåret virksomheden til at være en af de bedste arbejdspladser i IT-branchen og vi ville derfor gerne fastholde dette momentum, blandt andet ved også at gøre fokusere mere på sundhed og velvære.

Og for – i overført betydning – at hælde lidt mere benzin på dette bål, havde jeg fået Chris MacDonald til at besøge virksomheden og give os alle en peptalk om betydningen af kost, træning, restitution, søvn, mentalitet og motivation. Det blev til et meget energifyldt og underholdende foredrag på næsten to timer, hvor Chris fik rykket ved mange holdninger og fordomme, hvilket bestemt også var meningen :o)

Jeg føler mig derfor overbevist om, at Chris fik givet den enkelte medarbejder en god portion praktisk viden om, hvad der skal til at leve lidt sundere og få mere energi i hverdagen. Personligt fik jeg i hvert fald et motivationsmæssig kick af foredraget, som kan anbefales til alle virksomheder, der gerne vil hjælpe medarbejderne med at leve et sundere liv.