40 % flad skat er stadigvæk en god idé…

Her til formiddag faldt jeg over et ganske interessant blogindlæg fra tidligere Oticon-direktør og Ny Alliance folketingskandidat, Lars Kolind. Han har reflekteret lidt over Ny Alliances forslag til en skattemodel med en 40 procent flad skat, som blev præsenteret under valget i november 2006.

Som bekendt blev Lars Kolind gjort til grin i pressen, da han foreslog, at man på forsøgsbasis skulle indføre denne skattemodel på Fyn, i håbet om, man så kunne tiltrække især personer med  høj indkomst og give Fyn kæmpe skub fremad, for at bruge Lars’ egne ord. Personligt hørte jeg også til den gruppe af mennesker, der synes det forslag var for langt ude, men lad det nu ligge i denne sammenhæng.

Jeg har på min blog ofte argumenteret for enten en gennemgribende skattereform eller en fjernelse af topskatten, der på så mange måder er ødelæggende for vort velfærdssamfund. Desværre bliver den offentlige diskussion altid forpludret af populisme, jantelov og misundelse (se bare senest med snakken om, at Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti vil indføre en såkaldt millionærskat).

Ganske vist har den borgerlige regering gjort noget ved skattetrykket i forbindelse med skattereformen, der træder i kraft den 1. januar 2010, men efter min mening er der ikke meget reform over disse ændringer. Det er helt fint, at vi har fået skåret lidt af topskatten og der er blevet rettet lidt til her og der. Til gengæld er det helt håbløst med den nye multimedieskat i et land, der gerne vil være førende indenfor IT.

Samtidig tør ingen politiske partier gennemføre de arbejdsmarkedsreformer, der i høj grad er behov for, og i samme moment knytte dissse reformer tæt til et nyt skattesystem. Der mangler ganske enkelt ambition og mod fra politikernes side til at gøre noget ved den tikkende bombe, der ligger i under velfærdssamfundet. Vi kan ganske enkelt ikke fastholde og tiltrække højtuddannet arbejdskraft, lige som at vi stadigvæk ikke gøre det interessant for folk at yde en ekstra indsats. Samtidigt stiger antallet af danskere på overførselsindkomst voldsomt i de kommende år.

Ifølge en udtalelse fra erhvervsmanden Asger Aamund til netavisen 180grader.dk vil 40 procent af danskerne være over 60 år i 2020, og tre ud af fire vil være på offentlig forsørgelse, hvilket betyder at der – som tingene ser ud lige nu – kun vil være en million til at forsørge resten af befolkningen. Man skal ikke være økonomiprofessor for at regne ud, at denne forsørgerbyrde bliver en umulig opgave for de erhvervsaktive til den tid.

Så nej, det er stadigvæk en god idé med en skattemodel med 40 procent flad skat til alle borgere, hvis vi i samme moment kan få gennemført de nødvendige arbejdsmarkedsreformer. Vi har brug for det og uret tikker hele tiden. 2020 er faktisk ikke så langt væk…

For et år siden…

For et år siden skrev jeg om:

• Bendt Bendtsen som statminister?
• Tænk at man nogensinde skulle høre det fra en Socialdemokrat

Indlægget om Bendt Bendtsen som mulig ny dansk statsminister blev som bekendt ikke til noget. Dels valgte Bendtsen at videregive posten som formand for de Konservative til Lene Espersen og dels var det under alle omstændigheder Lars Løkke Rasmussen, der trak det længste strå i den sammenhæng.

Med hensyn til indlægget om, at Socialdemokraterne foreslog en sænkelse af topskatten og at der skulle være færre, der betaler topskat, er som bekendt blevet suppleret med et forslag fra Helle Thorning-Schmidt om, at der skal indføres en ny topskat for de højestlønnede i Danmark. Det giver jo ingen mening, i hvert fald ikke for mig.

Interessant indlæg om “rødvinsreformen”

Forleden faldt jeg over et efter min mening interessant blogindlæg med overskriften “Hva’ mener du så om rødvinsreformen?”.

Indlægget, der bringes på bloggen “Konversationer“, omhandler den nye skattereform (eller “rødvinsreformen, som visse personer og organisationer har døbt reformen) og den debat, som bliver eller kan blive skabt henover middagsbordene om emnet.

Det er  ganske vist et halvlangt blogindlæg, men det tager nu alligevel ikke mange minutter at læse. Til gengæld kommer man vidt omkring i forhold til diskussionerne om skattereformen og jeg vil faktisk mene, at man kan få sin horisont udvidet lidt. Det gjorde jeg i hvert fald.

I forhold til debatten om skattereformen, er min egen holdning den, at jeg ikke orker at høre mere om misundelse i forhold til lavere skat til højtlønnede. Desværre forsøger Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti at piske en stemning op omkring dette emne. De får det nærmest til at lyde som om, det er snyd og bedrag, at en højtlønnet også er den, der opnår den største skattelettelse.

Men hvorfor skabe misundelse omkring det? Hvis man pr. definition er højtlønnet her i landet, så betaler man qua skattesystemet under alle omstændigheder markant flere skattekroner til velfærdsstaten, end den såkaldt lavtlønnede. Som tallene fra blogindlægget på Konversationer.dk fortæller, skal den lavtlønnede fremover betale maksimalt 32 % i skat, hvorimod den højtlønnede skal betale maksimalt 56 % i skat.

At skattereformen så resulterer i, at den lavtlønnede “kun” får 156 kroner i skattelettelse mod 44.000 kroner til den højtlønnede, er der efter min mening ikke noget mærkeligt i. Den højtlønnede betaler går fra at betale 518.000 kroner i skat til “kun” 474.000 kroner. Den lavtlønnede går fra at betale 16.000 kroner i skat til kun 15.875 kroner. Ergo bidrager den højtlønnede med ikke mindre end 458.125 skattekroner mere til den fælles kasse, end den lavtlønnede gør.

Og hurra det. Det er helt fair i et velfærdssamfund, hvor vi har som princip, at de bredeste skuldre skal bære den største byrde. Men så meget desto mere, er der heller ikke grund til at skabe misundelse over, at den højtlønnede får mest ud af skattereformen.

Den måske lidt overraskende konklusion eller “vinder” i det omtalte blogindlæg, skal jeg ikke afsløre her. Det må du have tilgode ved selv at læse indlægget i sin fulde ordlyd på Konversationer.dk. Det tager som nævnt kun nogle få minutter og hvem ved, måske får du også udvidet din horisont?

1,9 mio. danskere på støtten…

Det er altså lidt vildt at læse i en artikel i Jyllands-Posten, at Finansministeriet forventer, at der allerede næste år vil være ikke mindre end ca 1,9 millioner danskere på passiv forsørgelse.

Dermed er ca. 35 procent af hele den danske befolkning på passiv forsørgelse. Og hvad værre er, vil dette tal være stigende i mange år fremover.

Man kan undre sig over, hvorfor at politikerne så ikke – når de nu har chancen – får lavet en reel skattereform således, at der kan komme endnu flere i arbejde og bidrage til finansieringen af velfærdssamfundet. Ganske vist vil de foreslåede skatteændringer skabe flere jobs, men slet ikke nok i forhold til de stærkt stigende omkostninger til borgere på passiv forsørgelse.

Skattereformen er derfor vist mere en justering end en reel reform.

Hvornår mon politikerne finder mod til at lave en reel skattereform?

Hvornår mon politikerne tør tænke i, hvad der er godt for hele samfundet over de næste 25-50 år og ikke bare tænke i populisme, misundelse og kortsigtede meningsmålinger?

Velkommen til kunde nr. 1.000.000

I følge en artikel i DI’s medlemsavis “DI Business”, vil der inden årets udgang være over en million danskere, som betaler topskat.

Jeg synes stadigvæk, det er trist, at politikerne ikke gøre noget ved dette samfundsproblem. Brandbeskatningen på 63 procent af den sidst tjente krone er med til at demotiverende de, der gerne vil gøre en ekstra en ekstra indsats og virker dediceret afskrækkende for tiltrækningen af højtkvalificeret arbejdskraft fra udlandet. Samtidigt virker topskatten stærkt befordrende på den sorte økonomi.

Som jeg har skrevet om før, så kan topskatten sagtens fjernes, hvis man vil. Det er udelukkende et spørgsmål om politisk vilje, hvilket i hvert fald den Socialdemokratiets skatteordfører positiv var indstillet overfor tilbage i april måned i år. Samtidigt kommer der flere og flere rapporter, som dokumenterer, at der er god samfundsøkonomi i at sænke eller fjerne topskatten.

Men i vanlig stil er topskatten desværre et “NATO” emne for politikerne. Til orientering står “NATO” i denne sammenhæng for “No Action, Talk Only” :o(

Lad os nu få sænket den topskat!

Børsen bragte i dag en artikel om en hidtil hemmeligholdt rapport fra Skatteministeriet.

Rapporten konkluderer, at der kan skaffes ekstra milliarder til velfærd ved at sænke topskatten. Altså vil en reduktion i topskatten ikke alene kunne finansieres krone for krone – faktisk kommer der i følge rapporten 6,8 milliarder kroner retur til staten, hvis topskatten bliver reduceret med fem milliarder kroner.

Som jeg har skrevet om før, så er en fjernelse eller i det mindste sænkning af topskatten ikke et spørgsmål om økonomi, men udelukkende et spørgsmål om vilje. Jeg håber derfor, at vores politikere snart begynder at lytte til både egne eksperter og de efterhånden mange rapporter, der viser, det er en samfundsmæssig god idé at sænke topskatten. Vort skattesystem trænger virkelig til et serviceeftersyn og det kan kun gå for langsomt at få det gjort!

Tænk at man nogensinde skulle høre det fra en Socialdemokrat…

Jeg har netop læst på nettet, at Socialdemokraternes skatteordfører, Nick Hækkerup, foreslår at topskatten bliver sænket og at der måske er færre, der fremover skal betale topskat.

Jeg havde bestemt ikke regnet med, at man nogensinde skulle høre en Socialdemokrat foreslå sænkning af topskatten. Ikke desto mindre er det meget positivt, at også Socialdemokrater vil bidrage til at gøre det mere attraktiv at arbejde og gøre en ekstra indsats, samtidigt med sort arbejde gøres mindre lukrativt.

Så i princippet bør der nu være et stort flertal i Folketinget for en sænkning af topskatten. Og når det nu er tilfældet, vil jeg opfordre vores kære politikere til at handle frem for bare at snakke om tingene. Der er trods alt noget om det engelske ordsprog, som jo siger, at “action speaks louder than words” :o)

Topskatten kan fjernes, hvis man vil…

Der har været sagt og skrevet utrolig meget om topskatten, men desværre uden der er sket noget på dette område. Derimod bliver mellemskatten fjernet pr. 1. januar 2008, hvilket blot vil gøre gabet mellem grundskat og topskat endnu større. De fleste borgere er endda enige i, at vi betaler en alt for høj skat af den sidst tjente krone og at det dermed ikke kan betale sig at gøre en ekstra indsats, når man bliver brandbeskattet i den grad. Samtidigt har omfanget af sort arbejde stadigvæk en størrelse som små u-lande ville ønske de havde som statsbudget (der tales om, at den sorte økonomi i Danmark er på ca. 50 milliarder kroner om året). Og sidst, men ikke mindst, virker det som om, at eksperterne taler for døve ører selv om de gang på gang beretter om de dynamiske og positive effekter på beskæftigelsen som en fjernelse af topskatten ville have.

Jeg ville ønske, at vore politikere for alvor turde diskutere, hvor demotiverende topskatten er for den lille million danskere, der bliver ramt af dette urimelig høj skattetrin. Det er også et kendt faktum, at topskatten afholder mange højt kvalificerede udlændinge fra at komme til Danmark, hvilket gør at en lang række stillinger flyttes til udlandet. Alligevel ender diskussionen omkring topskat som regel med en håbløs politisk diskussion om, at de bredeste skuldre skal tage det største læs (hvad de jo i forvejen gør) og at det derfor ikke er rimeligt med en fjernelse af topskatten.

Hvad der som regel ikke er en del af diskussionen er det konkrete omfang af, hvad der faktisk bliver betalt i mellem- og topskat. Ud af et samlet skatteprovenu på ikke mindre end 820 milliarder kroner i år, kommer der kun ca. 21 milliarder kroner fra mellem- og topskat. Og i følge adskillige eksperter vil de dynamiske effekter ved en fjernelse af topskatten medvirke til, at det langsigtede provenutab for staten maksimalt vil beløbe sig til ca. 10 milliarder kroner, hvilket der sagtens kan findes finansiering for – hvis man altså vil.

Ergo drejer hele debatten om en mulig fjernelse af topskatten kun om politisk vilje og ikke om det kan lade sig gøre i virkeligheden, for det kan det!

Supergodt initiativ fra Saxo Bank

I dagens udgave af Børsen faldt jeg over en interessant annonce fra investeringsbanken Saxo Bank. De to grundlæggere af Saxo Bank, Lars Seier Christensen og Kim Fournais, har valgt at bidrage aktivt til den aktuelle diskussion om skat kontra velfærd ved at indrykke en serie af annoncer om emnet. De primære budskab i dagens annonce er, at græsset skal være grønnere i Danmark i form af et mere rimeligt beskatningsniveau og at topskatten på ikke mindre end 63 procent er ødelæggende for den videre udvikling af det danske velfærdssamfund.

Jeg synes, at det er et supergodt initiativ og finder det meget prisværdigt, at Lars Seier Christensen og Kim Fournais har modet til at melde ud med virksomhedens holdning til den aktuelle skattediskussion i Danmark.

Hvad angår den afsluttende linie i annoncen fra Saxo Bank, “Skattelettelser giver velfærd”, så er jeg helt enig. Vejen til at få flere penge i statskassen til at finansiere de stigende omkostninger i forbindelse med den danske velfærdsmodel, kommer gennem en økonomisk motivation til at arbejde og måske endda yde en ekstra indsats. Som det er i dag, bliver ingen motiveret til at yde en ekstra indsats, når staten opkræver 63 procent af den sidst tjente krone.

Tværtimod virker det begrænsende og får kun folk til enten at tænke i skattefri goder eller endnu værre i skattetænkning eller sort arbejde. Det kommer der imidlertid ikke flere penge i statskassen af og dermed bliver det sværere og sværere at få regnskabet til at balancere. Så jeg håber virkelig, at vores politikere begynder at tage sig sammen og få gjort noget ved dette store problem.

960.000 danskere betaler nu topskat

Ifølge Børsen er der nu næsten en million danskere eller nærmere præcis 960.000, der betaler topskat, hvilket som bekendt indebærer, at man betaler op imod 63 % af den sidst tjente kroner. Dermed betaler fire ud af 10 arbejdere med et fast fuldtidsarbejde topskat. Yderligere en halv million danskere ligger endda lige under topskattegrænsen og eksempelvis vil et jobskifte (som jo nemt kan ske i denne tid, hvor der er rift om medarbejderne), hvor man samtidigt stiger i løn, medfører at denne gruppe også kommer til at betale topskat.

Både økonomer og erhvervsfolk har gentagne gange råbt vagt i gevær overfor det ekstremt høje skatteniveau i Danmark, som begrænser folk lyst til at yde en ekstra indsats. For et lille års tiden siden komme den uafhængige tænketank, CEPOS (Center for Politiske Studier) endda med en rapport, som viste, at en lettelse i topskattesatsen med fem milliarder kroner, vil øge den samlede beskæftigelse med ca. 8.000 personer.

Hvornår tager vores politikere sig sammen og for gjort noget ved et alt for høje skatteniveau i Danmark? Som jeg tidligere har meldt ud, er det for mit eget vedkommende ikke så vigtigt, om man starter med at sænke bund-, mellem- eller topskatten – det vigtigste er, at politikerne gør noget ved problemet og gennemfører reelle og mærkbare skattereformer!