En rigtig fed spinningevent…

I dag deltog jeg i en ekstraordinær omgang konditionstræning i form af en tre timers spinning event hos fitness dk på Nygaardsvej på Østerbro.

Det var Annette Berg, som efter min mening er Danmarks spinningdronning nr. 1, der havde arrangeret denne event. Og det blev til en sjov event med masser af energi og underholdning, blandt andet som følge af brugen af en storskærm, hvor vi kunne se Tour de France videoer og som blev brugt som et aktivt element af dagens træning. Vi lavede blandt andet en “virtuel opstigning” af Alpe d’Huez og fulgte de professionelles rytteres rytme og hastighed :-)

Det var en superfed omgang spinning og jeg fik faktisk fyret ikke mindre end 3.243 kalorier af i løbet af de tre timer. Og med en gennemsnitspuls på 84 procent af min maksimumpuls i løbet af de tre timer, fik jeg virkelig givet den gas.

Det hjalp selvfølgelig på kalorieforbrændingen, at jeg startede eventen med, at stå op i ikke mindre end 60 minutter i træk. Det var selvfølgelig en sejr i sig selv at gøre det, men omvendt er jeg ikke i tvivl om, at jeg kommer til at få ømme stænger i morgen :-)

Desværre sluttede dagens træning med en irriterende oplevelse hos fitness dk. Efter tre timers sveddryppende spinning, var det tid for at komme i afslappende bad. Efter at have været i bad og fået noget rent tøj, skulle jeg bruge mine løbesko, som jeg havde sat oven på mit skab i omklædningslokalet. Problemet var bare, at løbeskoene ikke længere stod der, da jeg kom tilbage fra spinning. Et eller andet langfingret fjols havde valgt at stjæle min Nike Air løbesko, som jeg havde købt på udsalg for cirka to måneder siden for 499 kroner.

Hvad i alverden er det, der gør at en eller anden valgte at stjæle noget så banalt som et par løbesko? Skoene var ganske vist velholdte, men alligevel er det brugte sko, som ikke lignede en million. Ikke desto mindre findes alligevel mennesker, som jeg åbenbart deler omklædningslokale med, men som alligevel ikke kan finde ud af, at skelne mellem, hvad der er mit og deres :-(

Anyway, ganske vist betød det, at jeg måtte gå ud til min bil og fra bilen og hen til min lejlighed i strømpefødder, men det skulle alligevel ikke ødelægge en rigtig fed spinningevent, som jeg håber kommer igen meget snart.

Login og password til Michael Rasmussens mail

Hvis du er en af de danskere, der er nysgerrig efter at få adgang til Michael Rasmussens indbakke og e-mails omkring hans fyring fra Rabobank holdet, så må jeg desværre skuffe dig, hvis du har googlet dig vej til min blog i håbet om, at du her kan finde login og password til Michael Rasmussens mailkonto eller for den sags skyld kopier af hans mail – for selvfølgelig finder du ikke den slags private informationer på min blog!

I lighed med, at det tilbage i januar måned overraskede mig, at der var så mange, der gerne ville se den fulde henrettelse af Saddam Hussein (læs eventuelt mit indlæg om dette emne ved at klikke her), så undrer jeg mig atter over, at der findes danskere, der er så nysgerrige, at de åbenbart gerne vil gå i Michael Rasmussens indbakke, hvis de ellers kunne få adgang til det.

I statistikmodulet på min blog kan jeg se, hvad besøgende bruger som søgeord i eksempelvis Google, hvis de “lander” på et af mine blogindlæg (bare rolig, jeg kan ikke se hvem, der søger noget bestemt eller besøger min blog). Helt konkret har jeg idag således kunne konstatere, at folk, der har besøgt min blog, eksempelvis har søgt på “Michael Rasmussen indbakke” eller “Michael Rasmussens mails” eller lignende. Som sagt bliver disse besøgende skuffet, når de finder ud af, at man selvfølgelig ikke kan finde indholdet i Michaels Rasmussens indbakke på min blog.

For mit eget vedkommende skal jeg nok bare vænne mig til, at der hele tiden bliver trukket nye og meget bredere grænser for folks nysgerrighed og nyfigenhed.

Tour de Farce – kan det blive mere pinligt?

De, som kender mig, ved at jeg ikke følger særlig meget med i andre former for sport end golf og det gør sig bestemt også gældende med Tour de France, som jeg dog har fulgt overfladisk ud fra en generel interesse om, hvordan det går med Michael Rasmussen. Imidlertid behøver jeg ikke at bruge ret meget mere tid på tour’en i år, idet Michael Rasmussen som bekendt blevet fyret af Rabobank i dag, som følge af den hollandske hovedsponsor påstand om, at danskeren har løjet om, hvor han var i træningslejr.

Jeg må indrømme, at jeg efterhånden er forvirret på et meget højt plan. Udover at Tour de France er blevet til Tour de Farce over de sidste par uger, så synes jeg at nu hersker den nærmest totalt forvirring. Har Rabobank fyret Michael Rasmussen fordi han reelt set har løjet om, hvor han har gennemført sin træningslejr (rygterne siger allerede, at han ikke har problemer med at bekræfte, at han rent faktisk har været i Mexico)? Eller har Tour de France ledelsen lagt pres på Rabobank for at fyre Michael Rasmussen fordi, at han som Tour de France vinder ville være en økonomisk katastrofe for tour’en? Eller er det en helt tredje og ukendt årsag til, at Rabobank vælger at fyre den rytter, som kunne have givt banken den ultimative omtale ved at vinde 2007-udgaven af Tour de France?

Under normale omstændigheder har jeg en mening om stort set hvad som helst og jeg kan bestemt også finde ud af at konkludere på egne vegne. Men i dette tilfælde, hvor er forvirringen total og Tour de France nu har udviklet sig til noget, der minder om fucked up episode af “Klovn”, tror jeg for en gangs skyld, at jeg vil være tålmodig og lade historien tale sit eget sprog i håbet om, at vi med tiden vil få at vide, hvad der er sandt og hvad der er løgn.

Og endnu en afsløring…

Mindre end et døgn efter det blev offentliggjort, at Astana-rytteren, Alexandre Vinokourov, var blevet testet positiv for bloddoping, er endnu en rytter blevet afsløret. Denne gang er det Cofidis-rytteren, italieneren Christian Moreni, som er blevet testet positiv for unaturligt store mængder testosteron.

Da han blev konfronteret med anklagerne, indrømmede Moreni med det samme at havde taget doping og han begyndte således ikke at kræve b-prøven analyseret eller på anden måde forsøgte på at tale sig ud af afsløringen. Og i lighed med Astana-holdet trak sig helt fra årets Tour de France i går, har Cofidis-holdet valgt at gøre det samme i dag. Samtidigt har holdets hovedsponsor meddelt, at firmaet overvejer at stoppe samarbejdet som følge af dopingskandalen.

Med den fart, som der afsløres dopingmisbrugere i lige nu, kan man vel efterhånden begynde at stille spørgsmålet om, hvorvidt Tour de France efterhånden kan overleve som sportsbegivenhed, når dopingspøgelset bare bliver større og større for hver eneste dag, der går!

Så kom den næste afsløring…

Som forudsagt i forbindelse med starten af årets Tour de France og efterfølgende da den tyske T-Mobile rytter, Patrik Sinkewitz, blev testet positiv for unaturligt store mængder testosteron, sagde jeg at der ville komme flere afsløringer for dopingmisbrug inden løbet er slut og desværre kom forudsigelsen til at holde stik igen:

Det er nemlig blevet offentliggjort, at den kasakhstanske Astana-rytter, Alexandre Vinokourov, er blevet testet positiv for bloddoping efter lørdagens enkeltstart, hvor han vandt med en margen på over et minut til nummer to. Vinokourov er følgelig blevet suspenderet med omgående virkning og hele Astana-holdet har efterfølgende også trukket sig efter krav fra præsidenten for Tour de France, Patrice Clerc.

Jeg må indrømme, at jeg simpelthen ikke forstår, hvorfor at de professionelle cykelryttere overhovedet overhovedet tør dope sig, når de tydeligvis kan se, at Tour de France løbsledelsen gør en ekstra stor indsats i år for at gennemføre masser af dopingtest i forsøget på at gøre sporten ren. Det uforståelige ligger i at rytterne (selvfølgelig) går efter at vinde og de ved derfor også udmærket godt, at jo bedre resultater de kæmper sig til, desto meget mere øges chancerne for at blive testet for doping. Anyway, der er så meget jeg ikke forstår :o)

Tour de France i dyb økonomisk krise

I lørdagens udgave af Berlingske Tidende har journalist Mads Kastrup skrevet en interessant artikel om den dybe krise som Tour de France befinder sig midt i.

Jeg vidste faktisk ikke, at Tour de France er i en en så dyb økonomisk krise som artiklen beretter om, idet jeg troede at flertallet af sponsorer (desværre) holdt fast, men det er altså ikke tilfældet.

Faktum er ifølge artiklen, at de mange dopingskandaler skaber massive fald i seertal rundt omkring i verden. Eksempelvis har USA indtil sidste år været et stort tv-marked for Tour de France, men efter afsløringen af Floyd Landis’ dopingmisbrug, er seertallet styrtdykket og i år er der faktisk flere der ser Tour de France i Danmark end USA, selv om landet har over 50 gange flere indbyggere end Danmark!

Og tour’ens økonomiske udfordringer bliver ikke mindre af mange virksomheder, der overvejer sportssponsorater, åbenbart ikke har professionel cykling og Tour de France inde i overvejelserne som følge af de mange dopingskandaler. Som en medierådgiver udtaler i artiklen: “Hvis ikke Touren får styr på doping, hvis ikke de er i stand til at levere et rent løb, så vil det langsomt glide ud i glemslen. En rent løb er et publikumskrav, og lever man ikke op til det, vil det være kommercielt skadende i et omfang, vi end ikke har set endnu”.

Det ville selvfølgelig være trist, hvis professionel cykelsport nærmest kommer til at kollapse økonomisk, men hvis det omvendt er det, der skal til for at gøre sporten “ren”, så må det nu engang være sådan!

Så kom den første afsløring…

Som jeg forudsagde i forbindelse med starten af årets Tour de France, ville det kun et spørgsmål om, hvor hurtigt det går inden den første rytter bliver afsløret for dopingmisbrug.

Og nu skete det så, kun 11 dage efter at tour’en er startet. Det nationale tyske antidoping agentur har netop oplyst, at en prøve afgivet af den tyske T-Mobile rytter Patrik Sinkewitz, indeholder unaturligt store mængder testosteron. Det betyder også, at det rullende dopingcirkus således er blevet et medlem fattigere og der er en læge, der har mistet en god kunde. Patrik Sinkewitz udgik dog allerede i søndags i forbindelse med et alvorligt sammenstød med en tilskuer og var under alle omstændigheder ude af årets Tour de France.

Man kan så allerede nu begynde, at gætte på, hvem der bliver den næste Tour de France rytter, der bliver afsløret for dopingmisbrug? For Patrik Sinkewitz var helt sikkert ikke en enlig svale :o(

Så starter Tour de Doping igen…

I dag starter årets udgave af Tour de France og dermed også det rullende dopingcirkus som professionel cykelsport har udviklet sig til over de sidste mange år. Som bekendt endte sidste år vinder, Floyd Landis, også med at blive testet positiv for doping og efter min mening vil det ikke være et spørgsmål om der bliver afsløret dopingmisbrug i løbet af 2007-udgaven af Tour de France, men kun et spørgsmål om, hvor hurtigt det går inden den første rytter bliver afsløret.

Som jeg har tilkendegivet før, så forstår jeg fortsat ikke, hvorfor at så mange store virksomheder vælger at være sponsorer for professionelle cykelryttere og dermed blive associeret med doping og snyd. Desværre lader det til at være håbløst, at prøve på at gøre denne sportsgren “ren” og troværdig igen og jeg er efterhånden af den mening, at man lige så godt bare kan give los og lade rytterne dope sig med hvad pokker de vil. Hvis de vil blive ved med at snyde og ødelægge deres helbred, så lad dem dog. Der er jo alligevel ikke nogen, der længere tror på, at det er den bedste sportsmand, der vinder Tour de France, for det er det ikke: Det er er derimod den cykelrytter, der har den bedste læge!

No surprise: Bjarne Riis var dopet…

Jeg har netop hørt i radioen, at Bjarne Riis har indrømmet, at han har taget doping i perioden 1993 til 1998, hvilket også betyder, at han snød sig til den historiske Tour de France-sejr i 1996. Et eller andet sted kommer hans “tilståelse” ikke som en overraskelse, da vel nok det meste af Danmark har haft en mangeårig mistanke om, at Bjarne Riis var dopet, efter som han altid svarede meget kryptiske på spørgsmål om doping.

Her er i hvert fald et par eksempler, som understøtter min påstand om, at Bjarne Riis ikke ligefrem selv gjorde en indsats for, at flere skulle tro på ham: “Jeg har aldrig været testet positiv. Og jeg går ind for en proper cykling”, Bjarne Riis, 23. juli 1998 i TV 2. “Jeg har naturligvis ikke taget doping. Jeg er træt af, at man ikke snart kan lade mig være i fred. Hvis det skal fortsætte på den måde, gider jeg ikke mere. Jeg vil betragtes som en seriøs sportsmand. Ser jeg ud som en junkie?”, Bjarne Riis, 1998 i TV 2. “Jeg har aldrig været dopet”, Bjarne Riis, 23. august 2006 i DR’s Profilen.

Anyway, det vigtigste er, at Bjarne Riis langt om længe har fået indrømmet sit “misbrug” og ulovlige anvendelse af epo.

En rigtig god beslutning

Høreapparatvirksomheden Phonak har meddelt, at de ved udgangen af 2006 stopper som sponsor for Phonak Cyckling Team. Moralen indenfor professionel cykelsport og specielt Tour de France er ganske enkelt for dårlig til, at Phonak ønsker at blive forbundet hermed.

Jeg synes, at det er en rigtig god beslutning, som Phonak nu har taget og jeg ville ønske, at der var flere sponsorer, som havde modet til at smække pengekassen i, hvis deres hold bliver taget for doping. Et totalt stop for sponsorstøtte, hvis et hold bliver taget for doping, er nemlig en effektiv måde at bekæmpe dette store problem på. Det skal ganske enkelt være økonomisk uinteressant for en holdejer, at have dopede cykelryttere med på holdet.

Den danske direktør for Phonak, Søren Hougaard, kommer næppe heller til at ligge vågen om natten, som følge af koncernens beslutning om, at droppe sponsoreringen af professionel cykelsport. Til Berlingske Tidende udtaler Søren Hougaard: “Jeg er lettet over, at vi ikke længere skal forbindes med en sport, der virker som ét stort dopingcirkus og som både etisk og moralsk har vist sig at ligge langt fra de værdier, som Phonak står for”.

Denne kommentar drejer sig lige præcis om essensen i det at være en god sponsor. Det handler jo netop ikke bare om at smide en sæk penge efter et cykelhold og prøve på at udnytte de generelle muligheder i et sponsorat, for det kan – forstår mig ret – enhver idiot gøre. Det drejer sig i høj grad også om, at man som ansvarlig virksomhed indestår for høj grad af god moral og etik og man forlanger det samme af sine samarbejdspartnere – også et cykelhold, som man støtter med sponsorpenge.

For mig er diskussionen om moral ikke anderledes, end når eksempelvis en butikskæde indgår et samarbejde med en producent af håndklæder i fjernøsten. Når butikskæden ønsker at fremstå som en god arbejdsplads med høj moral og etik på hjemmemarkedet, hjælper det selvfølgelig ikke noget, hvis man samarbejder med en virksomhed, som behandler deres medarbejdere som noget der minder om slaver. Her må man som ansvarlig virksomhed må drage omsorg for, at ens samarbejdspartnere også udviser en passende høj grad af moral og etik – også selv om at man betaler en lav timeløn.