X Factor dommerkritik: Snup en tudekiks!

xfactor_dommere.jpg

I den sidste uges tid har der været skrevet og talt en del om, hvorvidt den ene dommer i DR’s X Factor underholdningsshow, Thomas Blachman, er for grov i sine bedømmelser og kommentarer overfor deltagerne. Der har blandt andet været kritik fra flere mobbekonsulenter, der mener Thomas Blachmans hårde kommentarer kan være med til at inspirere børn og unge til mobning.

Personligt tror jeg altså ikke X Factor dommernes kommentarer er med til at inspirere til mere mobning end der i forvejen findes blandt børn. Og skulle der være forældre, der er bekymret for om programmet har en negativ indflydelse på deres børn, så mener jeg, at man som forælder enten må tage ansvar for at snakke med sine børn om det eller ganske enkelt lade være med at lade børnene se X Factor.

Hvad angår kritikken om Thomas Blachman er for grov i hans kommentarer, er jeg af den holdning, at hvis man stiller op til den slags underholdningsshow og “risikere” at videre i en benhård showbusiness verden, så hjælper det ikke noget, hvis man ikke kan tåle kritik. Jeg er erkender der er et stort element af underholdningsmæssig værdi i at have et dommerpanel bestående af “The Good, The Bad and The Ugly” (du må selv afgøre, hvem der er hvem), men der er altså nu engang en del af showet.

Så til X Factor kritikerne vil jeg sige: Snup en tudekiks og skift kanal, hvis du ikke synes om Thomas Blachmans kommentarer – der er masser af andre tv-kanaler at vælge imellem!

Slap af, Socialdemokrater…

jensrohde2.jpg

Socialdemokraterneskulturordfører, Mogens Jensen, må have fået en stor portion tudekiks til morgenkaffen i går. Han mener nemlig, at direktøren for TV 2’s kommende radiokanal, Jens Rohde, bør fyres for sine udtalelser i B.T. i går om Helle Thorning-Schmidt.

Jeg er enig i, at Jens Rohde burde have afholdt sig fra at udtale sig om den slags emner. Jeg er også enig i den klare udmelding, som TV 2’s direktør, Per Michael Jensen, er kommet med til Jens Rohde om, at den slags ikke skal gentage sig igen, hvis han skal opretholde sin stilling. Men jeg er ikke enig med Socialdemokraterne i, at Jens Rohdes udtalelse skal resultere i en øjeblikkelig fyring. Manden har dummet sig, ja og han burde have været klogere end så, men omvendt skal Jens Rohde også have en fair chance for at finde sig til rette i sit nye job. Jeg ser derfor udelukkende Socialdemokraternes udmelding som endnu et opportunistisk forsøg på at fiske i rørte vand.