Ryder Cup + Power Walking = 2.808 kcal!

Dagens træning har primært bestået af masser af power walking på løbebånd med en hel del intervaltræning i forhold til hældning – dels at skabe variation og dels for at øge pulsen og dermed også fedtforbrændingen.

Faktisk blev det til hele tre timer og 25 minutters konditionstræning i dag. At jeg blev ved i så lang tid, skyldtes blandt andet, jeg kunne følge med i Ryder Cup på det indbyggede tv i løbebåndet, samtidigt med at jeg power walkede og løb :o)

Under normale omstændigheder forbrænder man som bekendt ikke særlig meget ved at se tv. Men når man kombinerer det med en solid omgang power walking i næsten tre og en halv time, kan man altså alligevel brænde hele 2.800 kalorier af :o)

Jeg tror, at jeg skal til at se noget mere tv :o)

Husk at se “En verden udenfor” i aften

enverdenudenfor.jpgJeg så lige, at TV 2 i aften kl. 20.50 viser den amerikanske krimidrama-film “En verden udenfor” (også kendt som “The Shawshank Redemption”). Grunden til jeg opfordrer til, at man ser denne film eller måske genser den, skyldes at “The Shawshank Redemption” altid er værd at se og jeg har da også selv set filmen mindst 20 gange :o).

Efter min egen mening hører “The Shawshank Redemption” til blandt top-5 over alle tiders bedste film. Det synes jeg fordi det ganske enkelt bare en super god film, hvor det er selve historien og skuespillernes præstation, der er den drivende kraft. Filmen er skruet fantastisk godt sammen og indeholder alle de klassiske elementer, der skal være i en rigtig god film i form af masser af drama, følelser, et plot, overraskelser og god underholdning.

Så husk, at tænde for TV 2 kl. 20.50 i aften og se eller gense denne super gode film – det er ganske enkelt en ordre :o)

“Fjernsynet har gjort meget for psykiatrien ved at oplyse om den, men også ved at bidrage til behovet for den”

alfredhitchcock.jpg

Citat af Sir Alfred Hitchcock (1899-1980), engelsk filminstruktør og -producent.

Klik her for at se flere citater af Alfred Hitchcock.