Så kom første afdrag på mikrolånene :o)

myc4-2.jpg

Tilbage i slutningen af oktober måned, skrev jeg et indlæg om “MyC4” investeringsplatformen, hvor man kan man via såkaldte mikrolån kan støtte små forretningsprojekter i lande i den tredje verden. Jeg blev selv så begejstret for idéen, at jeg valgte at investere i syv forskellige projekter i Uganda med omkring et par tusinde kroner i alt.

I dag fik jeg så en mail fra MyC4 med besked om, at der nu er afdraget for første gang på et par af lånene, endda inklusive en mindre forretning af pengene. Det er ganske vist ikke de store penge, der er tilbagebetalt endnu (kun ca. seks euros indtil videre), men det viser bare at modellen bag MyC4 virker! Og allerede i løbet af januar måned, bliver der afdraget på endnu nogle af de projekter, som jeg investerede i tilbage i oktober måned.

Da jeg opfatter min egen investering via MyC4 som en form for velgørenhed, har jeg ikke tænkt mig at trække pengene ud i takt med, at mikrolånene bliver tilbagebetalt. Tværtimod vil jeg reinvestere pengene i nye projekter, specielt når konceptet virker så godt som det gør. Samtidigt synes jeg idéen med, at man skal byder ind på et projekt med en attraktiv rente for at blive accepteret som investor, også er med til at gøre det lidt sjovt. Prøv det selv, hvis du ikke allerede har gjort det. Det kræver såmænd ikke mere end ca. 75 kroner, for at man kan blive investor på MyC4.com.

MyC4.com: Et fantastisk initiativ!

myc4.jpg

Her til aften så jeg “Dags Dato” programmet på TV 2 og i den sammenhæng hørte jeg om den internetbaserede “MyC4” investeringsplatform. Her kan man støtte små forretningsprojekter i lande i den tredje verden ved yde såkaldte mikrolån på eksempelvis 100 kroner eller, hvad man nu måtte synes at man har lyst til at investere i et navngivent projekt.

Idéen er, at man “byder” ind på et projekt ved at tilbyde sit mikrolån til en rente, som typisk ligger på 2-20 % pr. år (til sammenligning skal der ofte betales 100-200 % i rente, hvis pengene skal lånes lokalt) og at pengene som udgangspunkt skal betales tilbage i løbet af typisk 12 måneder.

Jeg må indrømme, at jeg er meget begejstret for MyC4-konceptet og idéen med at låne små beløb direkte til indbyggere i den tredje verden således, at de kan blive selvforsørgende i løbet af forholdsvis kort tid og/eller ligefrem ansætte flere medarbejdere.

Jeg har derfor valgt at blive medinvestor i et projekt i Uganda, hvor en kvinde, Annette Mbabazi, driver en lille butik med to ansatte, der sælger kosmetik og hårprodukter. Hun vil gerne udvide butikken og tiltrække flere kunder, hvorfor at hun har brug for at låne 1.750 euros (ca. 13.000 kroner), som hun vil betale tilbage over maksimalt 12 måneder. Efter at der nu er opnået “fuld tegning” på den ønskede lånesum, er der i alt 24 investorer, der har satset mellem 10 og op til 300 euros på det pågældende projekt. Ergo behøver man på ingen måde, at være millionær for at kunne støtte en lille afrikansk virksomhed – et par hundrede kroner kan gøre en stor forskel i et tredje verdens land.

Der er selvfølgelig tale om en investering og der er dermed også en potentiel risiko for, at man mister sine penge. Udgangspunktet er dog, at låntageren skal betales tilbage pengene igen og indtil nu har MyC4 ikke oplevet, at et mikrolån ikke er blevet tilbagebetalt.

Så skynd dig at blive medinvestor i dette fantastiske initiativ – du støtter ikke alene et godt formål, men det er faktisk også lidt sjovt at være med at investere i navngivne projekter, som du selv er med til at udvælge :o)