Velkommen til Leif Carlsens blog
Jeg har netop lige tjekket den afstemning, som jeg satte i gang i går morges og resultatet er vel ikke så overraskende, når det kommer til stykket (se ovenstående grafikfil). Det er det i hvert fald ikke efter min egen mening i forhold til den “folkestemning” , jeg fornemmer vi har her i Danmark i forhold til Obama kontra McCain.
Om resultatet af min egen lille afstemning kommer til at holde vand, finder vi ud af efter 4. november 2008, når amerikanerne selv har stemt.
OPDATERET: Efter input fra Anna, har jeg opdateret indlægget med yderligere en afstemning således, at du nu kan tage stilling til, hvem du tror vinder og hvem du håber vinder.
I forlængelse af mit indlæg i går om, at flertallet af de amerikanske tv-seere erklærede som Barack Obama den klare vinder af den tredje og sidste tv-debat mellem ham og John McCain, tænkte jeg, det var på sin plads at lave en lille afstemning på min blog. Så kan jeg også nemlig også få testet den nye afstemningsfunktion som WordPress nu tilbyder deres blogbrugere :o)
Og efter du har stemt på en af kandidaterne, kan du jo overveje, om du lige frem tør sætte penge på, hvem der vinder præsidentvalget. Mangler du et hint om, hvem bookmakerne tror vinder og hvad oddsene vil være, så tjek denne artikel på Berlingske.dk :o)
Efter den tredje og sidste tv-debat mellem John McCain og Barack Obama, ser det vist endnu mere lovende ud for sidstnævnte i forhold til chancerne for at blive USA’s næste præsident. I hvert fald har de amerikanske tv-seere erklæret Obama som en klar vinder af nattens tv-debat i følge en artikel på Berlingske.dk.
Nu skal man som bekendt ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt, og der kan nå at ske meget, inden den 4. november 2008, hvor det amerikanske præsidentvalg bliver afholdt. Men som nævnt, ser det lovende ud for Barack Obama og det er stadigvæk helt okay med mig.
Er Sarah Palin egnet til at blive USA’s næste vicepræsident?
Døm selv ud fra følgende indslag fra CNN. Klik blot på “play” knappen nedenfor for at se YouTube videoklippet, hvor en af USA’s mest erfarne politiske journalister kommenterer et CBS-indslag med Sarah Palin.
Det ser efterhånden lovende ud – i hvert fald, hvis man hedder Barack Obama og man skal tro forskellige meningsmålinger og udtalelser fra valgeksperter og kommentatorer efter nattens tv-debat mellem de to præsidentkandidater.
I følge indtil flere danske medier og ikke mindst Barack Obama selv, skulle det nu være sikkert, at Obama bliver Demokraternes præsidentkandidat. Ganske vist har Hillary Clinton ikke accepteret nederlaget officielt i skrivende stund, men det er forhåbentlig et spørgsmål om timer, før hun erkender, at løbet er kørt.
Det næste store spørgsmål er nu, om Hillary Clinton vil gå efter at få “tjansen” som vicepræsident og ikke mindst, om Barack Obama overhovedet vil have hende som næstkommanderende, hvis han skulle gå hen og vinde præsidentvalget.
Personligt kan jeg sagtens forestille mig en “Killer Combo” bestående af Barack Obama som præsidentkandidat og Hillary Clinton som vicepræsidentkandidat. Spørgsmålet er imidlertid, om de to personers egoer og politiske agendaer er så forskellige, at denne kombination mere vil skade Demokraterne, end den vil gavne dem i den benhårde kamp mod Republikanernes præsidentkandidat, John McCain.
Hvad siger du selv til kombinationen af Obama som præsidentkandidat og Clinton som vicepræsidentkandidat? Er det en fordel eller svaghed i forhold til McCain?
Jeg har netop hørt i TV 2 Nyhederne, at det blev demokraten Barack Obama og republikaneren Mike Huckabee, der overraskende tog de første stik ved den indledende partiafstemning i det amerikanske præsidentvalg. De to herrer slog nemlig deres partiers favoritter i form af Hillery Clinton og Mitt Romney. Clinton måtte endda lide den tort, at blive henvist til tredjepladsen i afstemningen.
Fordelingen af de demokratiske stemmer endte med 38 procent til Barack Obama, 30 procent til John Edwards og 29 procent til Hillary Clinton. Dermed var der kun sølle tre procent til deling blandt de øvrige fem demokratiske kandidater, hvilket dog også har fået Chris Dodd og Joe Biden til at trække sig. Hvad angår de republikanske stemmer, så fik Mike Huckabee 34 procent, Mitt Romney 25 procent, Fred Thompson 14 procent og usle tre procent gik til tidligere New York borgmester Rudy Guiliani.
Det bliver spændende at se, om Obama kan holde fast i føringen, når der i næste uge skal stemmes i New Hampshire. Ganske vist kan alt ske i et amerikansk præsidentvalg og intet er afgjort endnu i forhold til, hvem der bliver nomineret som Demokraternes præsidentkandidat. Derfor holder det nok heller ikke, at drage en parallel til det gamle ordsprog om “godt begyndt er halvt fuldendt”. Alligevel virker det som om Obama har fat i noget af det helt rigtige i forhold til vælgerne. Måske er det også et tegn på, at USA er ved at være klar til at få sin første præsident med afro-amerikanske rødder.
I morgen starter spændingen for alvor i den amerikanske præsidentvalgkamp og det sker ved, at borgerne i staten Iowa som de første skal stemme om, hvem de vil have som præsidentkandidat for henholdsvis Det Republikanske Parti og Demokraterne. Iowa er dog kun første stop på en lang rejse, som vil bringe kandidaterne hen mod partiernes endelige nominering i november måned.
Personligt hører jeg til den gruppe af mennesker, der gerne ser en Demokrat afløse George W. Bush som amerikansk præsident. Om det så bliver Hillery Clinton eller Barack Obama (for jeg håber på, at det bliver en af de to, der vinder Demokraternes nominering), er mindre vigtigt.
Det skal forstås på den måde, at jeg synes begge kandidater er særdeles kvalificerede og at de hver for sig har de kvaliteter, der skal til for at kunne gøre det godt i det amerikanske præsidentembede eller i det mindste bedre end George W. Bush: Hillary Clinton står for den mere traditionelle demokratiske politik (om end med et feminint “touch”) og samtidigt har hun stor politisk erfaring, der helt sikkert vil hjælpe hende undervejs i valgkampen.
Barack Obama, som mange mener at have Kennedy-lignende kvaliteter, står for en politik, der i højere grad har fokus på forandring og forbedring af vilkårene for de svage i det amerikanske samfund.
Hvis USA skal have en Demokrat som ny præsident, hvem synes du så skal vinde nomineringen som Demokraternes præsidentkandidat? Barack Obama, Bill Richardson, Christopher Dodd, Dennis Kucinich, Hillary Clinton, Joe Biden, John Edwards eller Mike Gravel?
Den danske regerings officielle holdning til tortur er som bekendt, at man (selvfølgelig) tager afstand til tortur. Holdningen er også, at tortur ikke kan gradbøjes i form af det er acceptabel med lettere fysisk og/eller psykisk pres (ofte omtalt som “tortur light”). Alligevel har der i den seneste tid været skrevet en del i pressen om, at regeringen – desuagtet den generelle holdning til tortur – ikke har et problem med at modtage oplysninger fra såkaldt ikke-civiliserede, men dog alligevel venligt indstillede lande, der anvender tortur i fremskaffelsen af efterretningsoplysninger.
Personligt synes jeg, at det er uacceptabelt og dobbeltmoralsk, at vi gerne vil tage imod oplysninger fra lande, der anvender tortur. Som et moderne demokrati kan vi ikke på den ene side tage afstand fra tortur og så på den anden side sige ja tak til oplysninger, der er fremtvunget som følge af tortur. Vi kan ganske enkelt ikke påberåbe os moralsk renhed i forhold til tortur, bare fordi at det er udenlandske og ikke danske efterretningsofficerer, der anvender tortur til at tvinge “sandheden” ud af en terrormistænkt person. For mig er det bare en slags “outsourcing” af selve torturhandlingen.
I forskellige partsindlæg i dagspressen har der også været fremført klassiske “målet helliger midler” eksempler så som, at nogle mener at det er acceptabelt med tortur mod terrormistænkte, hvis Politiets Efterretningstjeneste kan undgå et terrorangreb her i landet og dermed redde uskyldige. Til det kan jeg kun sige, at det i min verden bliver det aldrig acceptabelt, at et moderne demokrati direkte eller indirekte vælger at bruge samme umenneskelige, udemokratiske og voldelige metoder som terrorister i et misforstået forsøg på at beskytte demokratiet. Tværtimod stiller vi os lige med terroristerne og bekræfter dem blot i, at vold og krænkelse af menneskerettigheder er en acceptabel måde, at tale sin sag på. Terrorisme skal naturligvis bekæmpes og gerne proaktivt, men ikke ved at vi tilsidesætter de helt fundamentale menneskerettigheder – hverken i vort eget land eller i de lande, som vi udveksler efterretningsoplysninger med.
I går skriv jeg et indlæg om, at Verdensbankens direktør, Paul Wolfowitz, burde tage konsekvensen af den aktuelle nepotismeskandale, hvor Wolfowitz sørgede for, at hans kæreste fik et nyt job og en meget betragtelig lønforhøjelse. Her til morgen kom så nyheden om, at Paul Wolfowitz rent faktisk har valgt træde tilbage ved udgangen af juni måned, fordi det er “det bedste” for banken ifølge en udtalelse fra Wolfowitz.
Verdensbankens bestyrelse har meddelt, at den har accepteret Wolfowitz’ udsagn om, at han handlede i god tro og at “der er begået fejl på begge sider”. Det er dog lidt pudsigt, da et panel nedsat af netop bankens bestyrelse tidligere på ugen havde konkluderet, at Paul Wolfowitz handlede i strid med bankens kodeks i forbindelse med skandalesagen. Anyway, det er drejer sig vist mere om, at Paul Wolfowitz ønsker at tabe ansigt mindst muligt. Det vigtigste er dog, at han har taget den rigtige beslutning ved selv at tage sin afsked.
Leif Carlsen 
Seneste kommentarer