Lad nu være med at provokere…

berlingsketidende.jpg

I dag bringer Berlingske Tidende, Politiken og en række andre aviser en af de meget omtalte Muhammed-tegninger igen (det er dog første gang Berlingske Tidendes viser Muhammed-tegninger). Det sker i forlængelse af gårsdagens nyhed om, at Politiets Efterretningstjeneste har forpurret et mordforsøg på en af de 12 Muhammed-tegnere efter længere tids overvågning.

Jeg må indrømme, at jeg ikke kan forstå, hvorfor at den danske presse begynder at genoptrykke en eller flere af Muhammed-tegningerne. Jeg er meget stor tilhænger af ytringsfriheden og jeg synes rent faktisk, at vi under Muhammed-krisen sidste år fik bevist med al tydelig, at ytringsfriheden heldigvis lever og er en tydelig del af det danske samfund.

Men fordi vi har ytringsfrihed som en grundlovssikret ret, er det ikke det samme som at vi har ytringspligt. Jeg synes ikke der er nogen grund til igen at hælde benzin på et næsten slukket bål i forhold til diskussionen om Muhammed-tegningerne og dermed risikere en ny Muhammed-krise. Så min opfordring til de danske medier er: Lad nu være med at provokere ved at genoptrykke flere Muhammed-tegninger, men hold jer derimod til selve historien om mordforsøget.

Stor ros til Abdul Wahid Pedersen

abdulwahidpedersen.jpg

Den danske imam, Abdul Wahid Pedersen og hans imam-kolleger i Danmark, skal have stor ros for vælge at se fremad i forbindelse med muslimernes fredagsbøn.

Det var ellers frygtet, at der under fredagsbønnen ville blive hældt mere benzin på det bål som Dansk Folkepartis Ungdom tændte for små to uger siden, som følge af, at nogle DFU’ere havde lavet ydmygende Muhammed-tegninger under en sommerlejr.

Frygten for en opblusning af krisen blev heldigvis gjort godt og grundig til skamme. Imamerne tog ganske vist (og helt forståeligt) kraftig afstand fra DFU’s Muhammed-tegninger, men manede ellers til besindelse og opfordrede til kigge fremad.

Denne positive opfordring er hermed givet videre til alle involverede parter.