Skal man kunne kommentere anonymt?

Jævnfør et indlæg på Dorte Tofts blog på Business.dk, har Berlingske Tidende besluttet sig for at indføre nye regler, for at man fremover skal kunne kommentere på deres respektive blogs efter 1. januar 2009.

I praksis betyder det, at man fra årsskiftet skal registrere sig med navn og adresse for at kunne kommentere på de forskellige Berlingske Tidendes blogs.

Personligt har jeg ikke noget problem ved at registrere mig med navn og adresse for at kunne kommentere indlæg eller andres kommentarer, men hvordan har du det selv med det?

Comments

  1. Niels B. Larsen says:

    Citat fra CV:
    “Viceadministrerende direktør og nordisk indkøbsdirektør”.

    Det går slet ikke med al denne selv-pral, og jeg noterer mig også at du ikke er gift. Det går SLET ikke.

    Du er en dekadent, lavstammet århusianer.

  2. Tillad mig at korrigere: Jeg er en dekadent, lavstammet århusianer, der er ikke kun er viceadministrerende direktør, men er administrerende direktør og nordisk indkøbsdirektør. Med hensyn til min civile status, så er den heller ikke korrekt angivet, kære Niels B. Larsen :o)

  3. Jørgen Lang Jørgensen says:

    Jeg mener, at man bør skrive under sit fulde navn, når man skal give sin uforbeholdne mening om diverse emner.

    Jeg gider ikke hverken, at læse eller svare på indlæg fra alle disse personer som anvender pseudonymer, jeg synes det er en smule sølle, hvis man ikke tør stå ved sine synspunkter med sit fulde navn.

    Det er også tit dem, som skriver under pseudonym som udtrykker de mest ekstreme og rabiate holdninger.

  4. Jeg er helt enig, Jørgen.

    Det er for krysteragtigt, hvis man ikke kan/vil stå ved sin mening.

  5. Jeg kunne aldrig selv finde på at skrive anonymt – men jeg mener at det er en mulighed som SKAL findes, hvorfor folk også gerne må kommentere anonymt på min blog. Hvad de derimod ikke må er at fremkomme med injurier af nogen art- loven skal altså overholdes og dertil forventer jeg en rimelig tone omend skarp retorik naturligvis er tilladt. :D

    En af de absolut væsentligste grunde til at tillade anonyme kommentarer er netop at sikre at alle får mulighed for at blive hørt. – også dem hvis stemmer ellers ville blive tiet ihjel. Et ex er de prostituerede i Sverige- som i kraft af kriminaliseringen ikke har mulighed for at give sine synspunkter og personlige erfaringer til kende i debatten.
    Et andet ex, er de mennesker som af personlige årsager ikke ønsker deres navn ud, fx ved sygdom, seksualitet, job eller familiære problemer.

    Men alles meninger er vigtige i en overordnet debat – og kan vi ikke tillade det, ja så må vi også samtidig lade være med at rose os af vores ytringsfrihed. – For ytringsfriheden er ikke afhængig af navn og adresse.

  6. Det giver meget mening, hvad du skriver, Harning!

  7. Jeg har bidt mærke i at der også er en mange, der vælger at blogge helt anonymt – og det har undret mig en del.

    Det ligger mig fjernt ikke at stå ved min mening. Selvfølgelig skal man passe på ikke at støde nogen eller hænge folk ud på sin blog eller i de indlæg man vælger at kommentere – men det handler vel mest om, hvor ens egne grænser går.

    Gerne personlig, men aldrig privat; er den regel jeg forsøger at følge for mig selv!

  8. Jørgen Lang Jørgensen says:

    Hvis enkelt personer føler de har noget på hjerte og gerne vil delagtiggøre andre i deres tanker og synspunkter, har det langt større vægt, hvis de skriver under deres fulde navn, hvis de ønsker anonymitet kan de gå til medierne med deres sag og bede om anonymitet og dette vil blive respekteret.

    Journalister kan og skal beskytte deres kilder og hermed deres anonymitet og gør det også.

  9. Der kan argumenteres begge veje. Jeg kan dog ikke helt se hvad det skulle hjælpe at registrere sig hos de pågældende blade? Trolls og andre prepubertære infantiler kan nok ret nemt finde ud af at registrere sig med falsk navn og adresse. Det eneste de reelt skal bruge er vel en fungerende email adresse?

    Men der er nu nok ingen tvivl om, at det vil skære ned på antallet af komplet tåbelige indlæg, som oftest blot sviner andre og deres synspunkter.

    Jeg tror dog måske der ligger en helt anden agenda bag deres tiltag. På denne måde får de gratis navn og adresse på potentielle læsere af den fysiske avis foræret… :-(

  10. Nicholas Bejstrup Strand says:

    Det har jeg sådan set heller ikke

Skriv et svar