Schindler’s Liste: Det var hård kost…

Selvom “Schindler’s Liste” blev vist for første gang for over 15 år siden, var det faktisk først her til aften, at jeg fik set denne meget bevægende film.

Min gode ven Michael og jeg kom til at snakke om “Schindler’s Liste” for en uges tid siden, og jeg tænkte derfor, at jeg hellere måtte få set filmen. Det blev så i aften og jeg må indrømme, at det var godt nok rigtig hård kost.

Selvfølgelig kendte jeg i forvejen historien bag Holocaust og jødeforfølgelsen, men derfor var det alligevel utrolig hårdt at se en så følelsesladet filmatisering af nogle af de mange tragiske menneskeskæbner, der ligger til grund for historien bag “Schindler’s Liste”.

Jeg må indrømme, at jeg har det svært med at blive mindet så direkte om menneskehedens sorte sider og kan se, hvordan nogle mennesker har kunne betragte andre mennesker som insekter, der bare skulle udryddes. Faktisk gør det mig ganske trist til mode, fordi at jeg kan ikke forstå, hvordan et menneske kan tillade sig at gøre sig til dommer over noget så unikt som et andet menneskes liv.

Jeg er muligvis dybt naiv i den sammenhæng, men ikke desto mindre vil jeg have lov til at tænke og tro sådan.

Men i det mindste forstår jeg nu, hvorfor min ven mener, at “Schindler’s Liste” er en af de bedste film, der nogensinde er produceret desuagtet, at det var rigtig hårdt at se filmen.

Jeg synes stadigvæk…

Efter at have set “Forest Gump” for jeg ved ikke hvilken gang, synes jeg stadigvæk, det er en af vor tids aller bedste film!

Yes, Yes, Yes, Yes, Yes, Yes, Yes…

Jeg har været en tur i biografen i denne weekend og set den nye Jim Carrey film “Yes Man“. Det er en komedie om Carl, en mere end almindelig kedelig fyr (spillet af Jim Carrey), der ikke laver andet end at sige nej til nærmest alt her i livet. Han siger nej til gå ud med vennerne, nej til at gå til koncerter og nej til stort set alle låneforspørgsler i den bank, som Carl arbejder i.

Imidlertid bliver han introduceret til et selvudviklingsprogram, som indebærer, at Carl skal sige ja til alt her i livet, uanset karakter! Det siger næsten sig selv, at sige ja til alt, kan skabe både muligheder og problemer, men det er selvfølgelig også hele plottet i filmen :o)

“Yes Man” er en rigtig sjov og underholdende film og man kan næsten ikke undgå at blive fanget af filmens positive “yes” budskab. For mit eget vedkommende har jeg dog ikke tænkt mig at sige ja til alt fra nu af, men det kan da godt være, jeg prøver at sige ja til noget, som jeg egentlig ville have sagt nej til under normale omstændigheder :o)

Men du derimod, kære bloglæser, du bliver ganske enkelt nødt til at sige ja til at se den nye Jim Carrey film :o)

Apropos Stein Bagger og IT Factory-sagen

Hvis du ikke kan vente på, at der bliver skrevet en bog eller lavet en film om Stein Bagger og IT Factory-svindelsagen, kan du måske finde midlertidig trøst i filmatiseringen af en anden svindelsag i form af den engelske film “Rogue Trader” fra 1999.

“Rogue Trader” handler om den engelske børsmægler Nick Leeson (spillet af Ewan McGregor), der gennem “uautoriseret” børsspekulation fik Englands ældste investeringsbank, Barings Bank, til at kollapse i løbet af et lille års tid med cirka 1,3 milliarder dollars i forpligtelser. Selv om dollarkursen er ganske lav for tiden, fremstår Stein Bagger pludselig som en relativ simpel bankrøver i forhold til Nick Leeson :o)

Jeg har selv set “Rogue Trader” et par gange og synes faktisk, at det er en ganske okay film. Der er også mange paralleller til IT Factory-svindelsagen, deriblandt at Barings Banks ledelse og bestyrelse heller ikke kunne få armene ned over den enorme succes som Nick Leeson fik “skabt” i løbet af meget kort tid. Samtidigt giver filmen et godt billede af det enorme pres som Nick Leeson pludselig kom under i takt med, omfanget af svindlen blev større og større. Mon ikke, Stein Bagger oplevede noget lignende uden, at der ellers er nogen direkte sammenligning mellem ham og Nick Leeson.

Anyway, smut forbi videobutikken og lej “Rogue Trader”. Så kan du selv bedømme parallellerne til Stein Bagger og IT Factory-svindelsagen samtidig med, du bliver underholdt lidt :o)

Der skal være ro i biografen, men…

Når man nu en sjælden gang endelig kommer afsted for at se film i biografen, er jeg stor tilhænger af ro i biografsalen under selve forestillingen.

Men når det er sagt, så var reaktionen fra en amerikansk biografgænger over en families højrøstede snakkeri under filmen helt klart i overkanten.

Klik her og se, hvad jeg mener :o)

Det kan de da ikke mene…

Der er åbenbart tvivl om, hvorvidt Californiens guvernør, ex-Terminator Arnold Schwarzenegger kommer til at deltage den kommende Terminator 4 film – i hvert fald, hvis man skal tro en artikel på Berlingske.dk.

Det kan de da ikke mene! Jeg er helt på det rene med, at Terminator-filmene ikke er store kulturelle kunstværker og ej heller er selvskrevne til at få Oscars. Men der kan altså ikke blive sendt en ny Terminator-film på gaden, uden at det er gode og efterhånden gamle Arnold Schwarzenegger, der optræder i rollen som The Terminator.

Måske skal man lave en underskriftsindsamling for at være sikker på, at det er Arnold Schwarzenegger, der får Terminator-rollen :o) Alternativt kunne vi prøve at få dansk skuespiller ind i denne rolle :o)

Quantum of Solace: En ganske okay film…

I går eftermiddag var jeg inde og se den nye James Bond-film, “Quantum of Solace“.

Jeg tror ikke, jeg overdriver, når jeg siger, at “Quantum of Solace” kan karakteriseres som en af de mest actionfyldte James Bond-film nogensinde. Samtidigt forsøger instruktøren Marc Forster, at præsentere den engelske superagent som et plaget og hævntørstig menneske efter tabet af Vesper, som Bond forelskede sig i under den forrige 007-film, “Casino Royale“.

Isoleret set lykkes denne portrættering egentlig ganske godt. Problemet er bare, det drukner lidt i den enorme mængde action, der er det bærende element i “Quantum of Solace”. Det får desværre filmen til at fremstå lidt rodet og uklar i forhold til “Casino Royale”, der efter min mening stadigvæk er den bedste James Bond-film nogensinde.

Men derfor var det nu alligevel værd at tage i biffen. Daniel Craig gør det efter min mening stadigvæk fantastisk godt i den moderniserede udgave af James Bond. Dermed vil jeg også karakterisere “Quantum of Solace” som solid underholdning og en ganske okay 007-film.

“Super Size Me”: En tankevækkende film…

I går så jeg den amerikanske dokumentarfilm “Super Size Me“, der omhandler, hvad der sker med kroppen, hvis man ikke lever af andet end McDonalds fastfood i 30 dage i træk.

Ud over, det var lidt pudsigt at se en film om effekten af kun at leve af fastfood, medens jeg samtidig stod og forbrændte masser af kalorier på et løbebånd i fitness centret, så var resultatet af denne 30 dages “kur” et eller andet sted forudsigelig.

Ikke desto mindre var det alligevel lidt chokerende at opleve, hvilke negative effekter en så ensidig kost havde på dokumentarfilmens hovedperson, Morgen Spurlock. En ting var, at han tog ikke mindre end 11 kilo på i løbet af de 30 dage, hvilket i sig selv var helt overdrevent. Men at han var tæt på at pådrage sig permanent leverskade samtidigt med, at blandt andet kolesteroltal og blodtryk var ved at ryge igennem loftet, var nærmest grotesk at følge.

Nu tror jeg, at enhver form for overdreven ensidig og usund kost vil have en negativ indvirkning på kroppen. Hvis jeg eksempelvis ikke spiste andet end leverpostejmadder 30 dage i træk, tror jeg nu også, min krop ville reagerer meget negativt på en så ensidig kost. Men derfor viser “eksperimentet” jo alligevel, at man skal tænke over, hvad man fylder i sin krop og at fastfood kun bør nydes engang imellem.

I forvejen har jeg med min egen livsstilsændring fået et anderledes syn på begrebet fastfood, som for størstedelens vedkommende nærmere bør betegnes som junkfood bestående af billige og meget dårlige råvarer. Det ændrer dog ikke på, at også jeg selvfølgelig kommer til at spise fastfood fra tid til anden fremover, men efter at have set filmen, tror jeg der bliver noget længere imellem.

I hvert fald var det meget tankevækkende at se “Super Size Me”.

Den absolut bedste Batman-film til dato!

Forleden var jeg inde og se den nye Batman-film sammen med nogle arbejdskolleger og det var så absolut den bedste Batman-film til dato – i hvert fald efter min mening.

“The Dark Knight“, der er en fortsættelse af “Batman Begins”, er selvfølgelig stadig præget af det traditionelle “miljø” omkring Batman-figuren i form af Batmobil, special effects, karrikerede skurke o.s.v. Men når det er sagt, er “The Dark Knight en langt mere mørk, dyster og sammensat film med en større fokus på selve historien og plottet. Samtidigt kommer man meget tættere på karaktererne bag hovedpersonerne uanset, om det drejer sig om ambition, retfærdighed, kærlighed, vanvid og moral eller mangel på samme.

Så fra at de tidligere Batman-film primært drejede sig som mængden af special effects, er den nye film nærmest underspillet på det punkt. Det gør dog på ingen måde noget og filmen fremstår langt mere helstøbt og seriøs – hvis man altså kan sige det om en Batman-film :o)

Så skynd dig ind og se “The Dark Knight”, hvis du ikke allerede har gjort det. Filmen er bestemt et biografbesøg værd.

Film: “I Am Legend”

I går så jeg sci-fi actionfilmen “I Am Legend”, som er baseret på Richard Mathesons novelle fra 1954. Faktisk har den været filmatiseret to gange før i form af “The Last Man on Earth” (1964) og “The Omega Man” (1971). I 2007-udgaven spiller Will Smith hovedrollen som videnskabsmanden Robert Neville, som det eneste overlevende menneske i storbyen New York efter, at en dødbringende virus har udslettet størstedelen af jordens befolkning. Det viser sig dog hurtigt, at Robert Neville ikke er helt alene i New York, idet virusramte og zombieagtige mutanter jager ham og eventuelle andre overlevende om natten. Og da Robert Neville arbejder på at lave en vaccine, der kan kurere både de virusramte mutanter og samtidigt gøre overlevende mennesker immune, er det selvsagt en god idé, at han holder sig i live.

Jeg ved ikke, om det var fordi, at jeg havde for store forventninger til filmen, efter at have set forfilm til den. Men da jeg gik ud af biografsalen, kunne jeg ikke lade være med at føle, at filmen ikke var nær så god som jeg havde sat næsen op efter. Måske var det fordi handlingen kammede en del over i anden halvdel af filmen og pludselig mindede lidt for meget om scener fra “Blade” vampyrfilmene. Og sidst, men ikke mindst, synes jeg slutningen var lidt af et anti-klimaks.

Men ret skal være ret: “I Am Legend” er stadig god underholdning og den er imponerende flot lavet. Filmen kan dog sagtens tåle, at man venter med at se den, til den kommer på DVD, hvis du ikke lige har tid til at komme i biografen her og nu :o)