Man har et standpunkt…

Det politiske landskab her i landet er efterhånden en noget rodet størrelse, hvor meget få partier efterhånden er tro mod deres oprindelige, politiske standpunkter.

Eksempelvis rykker Venstre mere mod midten og forsøger på at være socialdemokratiske i deres politik. Socialdemokraterne rykker mod højre i udlændingepolitikken og flakker godt og grundigt rundt i en opportunistisk jagt på regeringsmagten og Dansk Folkeparti prøver på forvirrende vis, at bevæge sig rundt på begge sider af de politiske fløje, afhængig af, hvor der er stemmer og populisme at fiske.

Det er derfor meget forfriskende at se, at Det Radikale Venstre heldigvis holder fast i deres helt grundlæggende politik om, at man har et standpunkt til at man tager et nyt.

Og som en næsten symbolsk opbakning til denne måde at drive politik på, har de Radikale netop meldt ud, at det nu ikke længere er et ultimativt krav, at Marianne Jelved skal være statsminister efter næste valg – dog vil hun fortsat være partiets statsministerkandidat, hvis der skulle være flertal for hende (!).

Marianne Jelved erkender i samme moment, at vælgerne må været forvirrede over, at de Radikale nu dropper det ultimative krav, men beroliger med, at “der blot er tale om en mindre justering”.

Forvirringen blandt vælgerne må imidlertid bestå i forhold til, hvilken politisk fløj de Radikale vil støtte før og efter næste folketingsvalg. Partiet ønsker nemlig at stå frit og ingen af fløjene skal således vide sig sikker på de Radikales stemmer. Det må være svært at være radikal vælger, for man aner dermed ikke om, hvilken side af Folketinget, som ens stemme går til.

Jeg er dog sikker på, at der nok skal komme et nyt standpunkt fra de Radikale i forhold til denne forvirring således, at de kan fastholde partiets grundlæggende politik om, at det åbenbart mere drejer sig om at ændre mening hele tiden, end at holde fast i noget og konfrontere sine vælgere og ikke-vælgere med holdninger som man tør stå ved – også igennem en længere periode.

Slap af, Socialdemokrater…

Socialdemokraterneskulturordfører, Mogens Jensen, må have fået en stor portion tudekiks til morgenkaffen i går. Han mener nemlig, at direktøren for TV 2’s kommende radiokanal, Jens Rohde, bør fyres for sine udtalelser i B.T. i går om Helle Thorning-Schmidt.

Jeg er enig i, at Jens Rohde burde have afholdt sig fra at udtale sig om den slags emner. Jeg er også enig i den klare udmelding, som TV 2’s direktør, Per Michael Jensen, er kommet med til Jens Rohde om, at den slags ikke skal gentage sig igen, hvis han skal opretholde sin stilling. Men jeg er ikke enig med Socialdemokraterne i, at Jens Rohdes udtalelse skal resultere i en øjeblikkelig fyring. Manden har dummet sig, ja og han burde have været klogere end så, men omvendt skal Jens Rohde også have en fair chance for at finde sig til rette i sit nye job. Jeg ser derfor udelukkende Socialdemokraternes udmelding som endnu et opportunistisk forsøg på at fiske i rørte vand.

Klovnen i herreturneringerne?

Så missede Michelle Wie atter cuttet i forbindelse med en herregolfturnering. Under Casio Wold Open turneringen i Japan var teenage-golffænomenet ikke i nærheden af, at mønste et spil, der kunne skaffe adgang til weekendens finalerunder. Wie endte på en næstsidste plads og missede dermed cuttet for 11. gang i en herreturnering ud af 12 forsøg.

Jeg forstår simpelthen ikke Michelle Wie, hendes forældre, rådgivere eller sponsorer. Det er jo ved at udvikle sig til en farce, hvor hun nærmest får en obligatorisk rolle som klovn i de herreturneringer, hvor Michelle Wie får en invitation til. Hvorfor udvikler hun ikke sit spil blandt de kvindelige golfspillere, hvor hun rent faktisk kan gøre en forskel?

Klik her for at læse mere herom i indlægget Kvinder og mænd hver for sig“.

Masser af $ i gammelmandssport

Hvis du er fan af Tiger Woods, bør du smutte en tur forbi aviskiosken i dag og købe lørdagsudgaven af Berlingske Tidende.

I sportstillægget finder du en helsides artikel om Tiger og den enorme økonomiske indtjening, der ligger bag hans sportslige succes som verdens suverænt bedste golfspiller.

Artiklen beretter blandt andet om, at Tiger Woods har tjent lidt under 400 millioner kroner i løbet af de første ti år på den amerikanske PGA tour, men at det (“kun”) udgør under ti procent af hans samlede indtægter, som primært kommer fra sponsorindtægter. Tiger har således en årsindtægt på mellem ca. 500 og 700 millioner kroner om året – ikke dårligt for at slå til en lille bold og optræde i nogle reklamer :o)

PS: Nogle mennesker kalder golf for en gammelmandssport, men kom ikke og sig, at der ikke er penge i denne sportsgren, hvis man er rigtig god :o)

Don’t Shoot The Messenger

Mediekoncernen Universal er af den overbevisning, at internetportalen MySpace opfordrer og medvirker til ulovlig distribution af ophavsretsbeskyttet musik og film. Universal har derfor netop lagt sag an mod MySpace med det officielle formål, at få anerkendt selskabet og deres kunstneres ophavsrettigheder.

Uofficielt tror jeg nu mere, at det drejer sig om, at det er uendeligt nemmere for Universal at hive millioner af dollars ud af MySpace som virksomhed (selvfølgelig under forudsætning af, at Universal vinder sagen) end det er at sagsøge de MySpace-brugerne, der måtte bruge internetportalen til ulovlig distribution af musik og film.

Civil ulydighed betaler sig åbenbart

En række kommuner har nu valgt at betale penge tilbage til de mange familier, som ikke kunne få passet deres børn som følge af de mange blokerede daginstitutioner, tilbage i slutningen af september og starten af oktober måned.

Problemet er bare, at kommunerne også har valgt at betale penge tilbage til de forældre, som rent faktisk stod bag de ulovlige aktioner. Det synes jeg er helt uacceptabelt. Udover, at man dermed risikerer at sætte en praksis for, at den slags civil ulydighed ligefrem kan betale sig, synes jeg at det er at gøre grin med vort lands love og moralbegreber.

Gør man noget ulovligt her i landet, synes jeg ikke, at man ligefrem skal belønnes for det og det er præcis, hvad der sker, når man også tilbagebetaler penge til de ansvarlige bag blokaderne.

Dødsdom ændrer næppe noget

I dag blev Saddam Hussein til døden ved hængning for at have beordret 148 shiamuslimer henrettet i 1980’erne. En appeldomstol skal inden for de næste 30 dage afgøre, om den er enig i dødsdommen. Hvis appeldomstolen er det, vil dødsdommen over ex-diktatoren blive udført umiddelbart herefter.

Med de ufattelige forbrydelser, som Saddam Hussein har påført sine egne landsmænd samt blandt andre det kuwaitiske folk under den første golfkrig, kan jeg et eller andet sted godt forstå det store behov for hævn. Jeg forstår også godt, at særdomstolen ikke bare kunne idømme Saddam Hussein eksempelvis 25 års fængsel.

Men udover, at jeg personligt ikke går ind for dødsstraf, tror jeg ikke, at dødsdommen over Saddam Hussein vil løse eller endsige bare minimere de massive problemer, der er i Irak, herunder at stoppe de mange myrderier af uskyldige mennesker.

God artikel om en Århus-dreng

Når det kommer til stykket er jeg jo i bund og grund en gammel Århus-dreng, selv om jeg i mange år har boet på Sjælland :o) Jeg kan derfor ikke lade være med at nævne, at der er en rigtig god i søndagsudgaven af Berlingske Tidende om en anden Århus-dreng, nemlig Thomas Helmig. Artiklen tager sit udgangspunkt i, at han netop har udsendt sit første dansksprogede album i 16 år, men fortæller også mange andre interessante ting om musikeren og mennesket bag Thomas Helmig.

Personligt har jeg ofte haft blandede følelser omkring Thomas Helmig, når det gælder hans musik igennem de sidste tyve års tid, hvor jeg har fulgt ham sådan on/off. Omvendt kan det vel næppe være anderledes, for det er nærmest Mission Impossible for en musiker, at være 100 % på toppen hele tiden og altid lave 100 % iørefaldende og “lytbar” musik. Ikke desto mindre har jeg altid synes, at Thomas Helmig er en fed fyr. For han har altid været autentisk i forhold til sig selv og prøver ikke at foregive at være noget som han ikke er. Det er lige netop også det, som gør artiklen interessant at læse.

Så hvis der er den mindste Thomas Helmig-fan i dig, så smut lige forbi aviskiosken i dag og køb søndagsberlingeren.

Også Bendt Bendtsen er tungnem…

Nu er erhvervsminister Bendt Bendtsen blevet ramt af samme tungnemhed, som hans kollega, videnskabsminister Helge Sander. På trods af, at deres fælles chef, statsminister Anders Fogh Rasmussen, indtil flere gange har tidligere udtalt, at ministre bør afholde sig fra i reklamemæssig øjemed at anprise virksomheder og deres produkter, har Bendt Bendtsen alligevel valgt at optræde i en reklameavis for seks byggefirmaer.

Jeg kan ikke forstå, hvorfor at det er så svært for de danske ministre at se, at de kommer på etiske afveje, når de stiller op i diverse reklamer for virksomheder og organisationer. Lige som jeg skrev i mit indlæg om Helge Sanders fejltrin på denne front, burde være rimelig åbenlyst for Bendt Bendtsen, at det er uklogt at deltage i en nogen som helst markedsføring af virksomheder og/eller deres produkter. En ministers fineste rolle må fortsat være at administrere sit embede og sørge for, at sit fagområdet bliver udviklet til gavn for alle virksomheder og ikke få udvalgte.