For et år siden…

For et år siden skrev jeg et blogindlæg om Ny Alliance og partiets “genfødsel” som Danmarks nye liberale parti.

Liberal Alliance: Et fint nyt logo, men…

Ny Alliance har som bekendt skiftet navn til Liberal Alliance og i samme moment erklæret sig som værende et 100 procent liberalt, borgerligt orienteret parti (hvad de dog et eller andet sted allerede meldte ud ud tilbage i slutningen af marts måned i år)

Med det nye partinavn følger også et nyt logo, som jeg personligt synes er pænt og nydeligt. Men nu er det jo ikke nok med et flot logo. Der skal lige som være en god portion substans, visioner og troværdighed i et politisk parti.

Jeg kan såmænd sagtens finde substans og vision i Liberal Alliances partiprogram. Det står til gengæld mere sløjt til med troværdigheden i partiet. Naser Khader fejlede som bekendt big time under seneste folketingsvalg i forhold til at gøre det klart for vælgerne, hvem han ville pege på som statsminister. Og blandt andet af den grund, fik Ny Alliance ikke min stemme i november 2007).

Om så Liberal Alliance når at få tid nok til at rette lidt op på troværdigheden inden næste folketingsvalg, vil kun tiden vise.

Så lad os komme af med den lukkelov…

Så lader det til, at der for første gang nogensinde er et politisk flertal for en fjernelse af lukkeloven. I hvert fald har de Konservative nu ændret officiel politik på området jævnfør en artikel på epn.dk. Denne ændring medfører nemlig, at der kan dannes et flertal sammen med Venstre og Dansk Folkeparti for en afskaffelse af loven.

Som jeg før har givet udtryk før, synes jeg, Folketinget skal få afskaffet lukkeloven. Det gør jeg først og fremmest fordi, jeg ikke tror på, at en begrænsning i åbningstiderne gør at den lille købmand eller specialbutikken overlever. Specialbutikkerne skal efter min mening konkurrere på udvalg, kvalitet, viden og et højt serviceniveau. Specialbutikkerne behøver til gengæld ikke holde åbent til kl. 19.00 eller 20.00 på hverdage og til kl. 17.00 i weekenden.

Basalt set er jeg af den holdning, at hvis danske forbrugere ønsker et varieret gadebillede med masser af spændende specialbutikker, så bliver forbrugerne ganske enkelt nødt til at tage et personligt ansvar for at handle i landets specialbutikker på løbende basis. Lukkeloven kan ikke redde de små butikker, men det kan du ved at placere en del af dit indkøb der uanset, om der er tale om kød, grøntsager, brød, tøj, elektronikprodukter, bøger eller lignende.

Et helt andet problem i forhold til de mindre handlende er for øvrigt vores lovgivning på erhvervslejemål, som blev revideret for nogle år siden. Udlejer kan nemlig kræve en forhøjelse af huslejen, hvis han/hun kan dokumentere, at den generelle markedsleje i et område er højere. Og med masser af store kapitalkæder, der stadig er på udkig efter gode lejemål og som gerne betaler forholdsvis høje huslejer, har en udlejer forholdsvis nemt ved at varsle markant højere huslejer overfor de små handlende. Dermed bliver det endnu sværere for disse at få en rentabel forretning ud af at drive en specialhandel.

Så lad os komme af med lukkeloven og i samme moment få fjernet den pasus i erhvervslejelovgivningen, der gør at en udlejer alt for nemt kan hæve huslejen til et ofte horribelt niveau. Og så husk at handle hos dine lokale specialbutikker og gerne hver eneste uge – i hvert fald når det gælder grønthandleren, slagteren og vinhandleren :o)

Lad os nu få ryddet op i lovjunglen!

I dagens udgave af Børsen kan man læse om, at Venstres erhvervsordfører, Jacob Jensen, gerne ser, at ny lovgivning fremover kun kan træde i kraft på to bestemte dage hvert år. Som det er i dag, er startdatoer for ny lovgivning spredt ud over hele året.

Idéen med, at ny lovgivning fremover kun skal kunne træde i kraft på to bestemte dage er, at det dermed bliver nemmere for virksomhederne at orientere sig i forhold til virkning og effekt samt, at man så mere målrettet og systematisk kan tilrette arbejdsgange, rapportering o.s.v. efter disse datoer. Samtidigt skulle det blive nemmere for myndigheder at informere samlet om ny love og forordninger.

Jeg synes, at det lyder som en rigtig god idé og jeg går bestemt ind for at forslaget bliver gennemført. Jeg kan dog ikke lade være med at tilføje, at jeg synes man i samme moment skal se at få saneret i den enorme lovjungle som den borgerlige regering har været med til at skabe. I folketingsåret 2006-2007 blev der introduceret næsten 1.900 nye love og bekendtgørelser, hvilket svarer til mere end fem nye regler hver dag.

Det virker helt forkert, at en borgerlig og normalvis rimelig liberalt orienteret regering indfører så mange nye love. Som et absolut minimum burde regeringen også have saneret og ryddet op i et tilsvarende antal gamle love, bekendtgørelser og forordninger. Men regeringen kan jo nå det endnu, hvis de starter ”oprydningen” efter sommerferien :o)

Om ikke andet, er det modigt gjort…

Så sker der lidt igen i forhold til Ny Alliances, som har fået et nyt og prominent medlem – i hvert fald i erhvervskredse. Den ene af Saxo Banks to direktører, Lars Seier Christensen, har nemlig meldt sig ind i det hårdt prøvede parti. Formålet med indmeldelsen er, at han ønsker at yde et aktivt bidrag og hjælpe med at skabe liberal troværdighed bag Ny Alliance.

Personligt tror jeg ikke, at det kommer til at gøre den store forskel. Dertil har der ganske enkelt været alt for meget rod og personfnidder omkring Ny Alliance og deres folketingskandidater og folketingsmedlemmer. Ganske vist er Lars Seier Christensen præget af en stor seriøsitet og gennemslagskraft i forhold til hans virke i Saxo Bank og erhvervslivet generelt set, men i forhold til Ny Alliance tror jeg, at han kommer til kort.

Jeg ved godt, at Lars Seier Christensen ikke stiller op for partiet, men jeg kan ikke lade være med at tænke på den tidligere Oticon-direktør Lars Kolind og hans mislykkede forsøg på at gå ind i dansk politik. En ting er, at være succesfuld og visionær i erhvervslivet, en anden er at navigere og skabe resultater i det hajfyldte farvand som moderne dansk politik er.

Men om ikke andet, er det modigt gjort af Lars Seier Christensen og jeg tager hatten af for, at han i det mindste gør et forsøg.

Klik her, hvis du vil læse mere om Lars Seier Christensens indmeldelse i Ny Alliance i Berlingske Tidendes artikel om emnet.

Nye Alliance: Danmarks nye liberale parti?

Søndag er for mig altid store avisdag og i forbindelse med jeg pløjede mig igennem aviserne, faldt jeg over den interessante nyhed om, at Anders Samuelsen er ny politisk ordfører for Ny Alliance. Med kun Naser Khader, Jørgen Poulsen og Anders Samuelsen som Ny Alliance folketingsmedlemmer, er det ikke den store overraskelse, at det lige netop blev Anders, der fik rollen som politisk ordfører – han er efter min mening den absolut skarpeste af de tre, når det gælder politiske holdninger.

Hvad der til gengæld er lidt mere overraskende – i hvert fald for mig – er, at Ny Alliance nu melder ud med en meget klar liberal profil. Helt konkret vil partiet jagte liberale stemmer hos specielt Venstre, der jo ellers er kendt Danmarks liberale parti. Det er imidlertid en offentlig hemmelighed, at mange liberalt orienterede Venstre vælgere synes, at Anders Fogh Rasmussen i sin jagt på de mange midtervælgere, har flyttet Venstre alt for meget ind mod midten og har solgt ud af mange klassiske liberalistiske værdier (det gælder blandt andet mig selv). Jeg kan derfor sagtens forestille mig, at Ny Alliance kan få succes med at tiltrække denne gruppe af vælgere.

Jeg tror til gengæld også, at det er altafgørende for Ny Alliances overlevelse, at partiet nu holder fast i sin politiske platform som et borgerligt liberalt parti. Ergo skal der ikke være mere slinger i valsen fra Ny Alliances side. Det drejer sig udelukkende om skabe resultater og vælgertillid gennem hårdt og målrettet politisk fodarbejde.

Klart nej til kvindekvoter

Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, har netop fremsat et forslag om, at der skal indføres kvoter for, hvor mange kvinder der som minimum skal være i selskabernes bestyrelser. Helt konkret forlanger Socialdemokraterne, at danske børsnoterede virksomheder skal have minimum 40 procent kvinder i deres bestyrelser om senest fire år. Endvidere har Helle Thorning-Schmidt fremsat krav om, at selskaber, der til den tid ikke overholder disse krav, ganske enkelt skal tvangsopløses.

Jeg vil undlade at kommentere konkret på det useriøse krav om tvangsopløsning af børsnoterede selskaber (forslaget taler vist for sig selv), men derimod holde mig til forslaget om kvindekvoter i bestyrelser. Jeg synes bestemt også, at vi skal have flere kvinder ind på ledelses- og bestyrelsesposter i de danske virksomheder. Men jeg hører til dem, der synes det skal ske af frivillighedens vej og på ingen måde via lovgivning om kvoter og lignende.

Først og fremmest tilsiger mit liberale hjerte mig, at det er forkert at lovgive på et område, hvor det er unødvendigt. Dernæst hylder jeg til enhver tid princippet om, at man skal besætte ethvert job med den mest kvalificerede kandidat, uanset køn. Desuden mener jeg, at danske virksomheder i det hele taget har brug for at kunne sammensætte det bedst kvalificerede hold på både direktion- og bestyrelsesniveau, for at kunne klare sig i konkurrencen i en globaliseret verden. Det dur derfor ganske enkelt ikke med kvoter – hverken i forhold til køn, alder eller lignende.

Jeg siger derfor klart nej til kvindekvoter og lovgivning på dette område. Jeg siger til gengæld også klart ja til flere kvinder i ledelserne og bestyrelser, men det må ske ved at kvinderne kæmper sig frem på lige vilkår med mændene. Endelig er jeg af den overbevisning, at vi under alle omstændigheder kommer til at se mange flere kvinder på topposter og i bestyrelser i tiden fremover – ganske enkelt fordi der allerede er mange dygtige kvinder på vej op af karrierestigen. Ergo behøver politikerne slet ikke at blande sig, da kvinderne nok selv skal gøre sig fortjente til topposterne i erhvervslivet.

Få nu afskaffet den lukkelov!

Jeg har netop læst i Berlingske Tidende, at Venstres erhvervsordfører, Jacob Jensen, foreslår lukkeloven afskaffet, når det politiske forlig om denne lov udløber næste år. Samtidigt ønsker Jacob Jensen, at planlovens regler om butiksstørrelser skal liberaliseres således, at det fremover er kommunerne selv, der skal afgøre, hvor store eller små butikkerne må være, eller om det overhovedet giver mening at have en maksimalstørrelse.

Personligt holder jeg meget af at handle i de specialbutikker, der kan finde ud af at give rigtig god service og som tilbyder varer og serviceydelser af høj kvalitet. Men desuagtet, at jeg går ind for mangfoldighed i gadebilledet og gerne ser, at der er så mange specialbutikker at vælge imellem som muligt, ønsker jeg helt klart lukkeloven afskaffet.

Jeg tror ikke på, at lovgivning omkring åbningstider kan hjælpe den lille købmand eller specialbutikken til at overleve, hverken på kort eller lang sigt. Specialbutikkerne skal konkurrere på udvalg, kvalitet, specialviden og ikke mindst en supergod service. Specialbutikkerne skal til gengæld ikke forsøge på at konkurrere på åbningstiden og behøver slet ikke at holde åbent til kl. 19.00 eller 20.00 hver dag.

Jeg mener derfor også, at vi lige så godt få afskaffet lukkeloven således, at de butikker der ønsker at udvide deres åbningstider, kan indrette sig efter det, hvis det giver mening og kan betale sig. Jeg kan i samme moment heller ikke lade være med at føle, at der er en udtalt grad af dobbeltmoral hos de forbrugere, der synes at lukkeloven skal bevares, men som alligevel vælger at foretage størstedelen af deres indkøb i supermarkederne. Hvis man som forbruger ønsker, at den lokale købmand, slagter, vinbutik, bager eller tøjbutik skal overleve, må man selv gøre en aktiv indsats ved at placere en del af sine indkøb hos disse butikker. Lukkeloven giver i sig selv ikke smør på brødet for de små handlende – det gør dine indkøb til gengæld.

Barselsorlov: Lad dog folk selv bestemme!

I dag har Socialdemokraterne, Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti fremsat et forslag om, at tre måneder ud af forældrenes i alt 12 måneders barselsorlov skal øremærkes til faderen. Det “hellige” formål skulle være, at få flere fædre til at tage barsel i længere tid og dermed bidrage til mere ligestilling.

Jeg må indrømme jeg simpelthen ikke forstår, hvorfor politikerne skal blande sig i forældrenes fordeling af barselsorloven. Hvorfor er det lige man vil tage et så drastisk skridt som til at lovgive på området? Hvorfor er det lige politikerne skal blande sig i noget som forældre sagtens selv kan finde ud af? Vi siger ofte, at det er en fri verden vi lever i, hvorfor jeg mener man skal lade forældrene suverænt selv bestemme, hvad det er de ønsker i forhold til fordelingen af barselsorlov.

I det hele taget synes jeg det er et stort problem, at politikerne oftere og oftere forsøger at lovgive sig ud af problemstillinger, som befolkningen godt selv kan finde ud af at regulere. Imidlertid føles det efterhånden som om liberalisme er blevet et fyord, men det er virkelig et samfundsmæssig begreb som vi sagtens kunne få meget mere fokus på. Men i takt med den stærkt øgede lovgivning på stort set et hvilket som helst område (i 2006 kom der ikke mindre end 1.854 nye love og regler), er individets frihedsrettigheder blevet mindre og mindre.

Er det virkelig, hvad vi ønsker i et moderne og frit demokrati?

For en gangs skyld et godt forslag fra DF

Nu er jeg mildest talt ikke tilhænger af Dansk Folkeparti, der efter min mening er alt for populistisk og menneskefjendske i deres politik. Men en sjælden gang imellem kommer der et godt forslag fra dette parti og det er netop, hvad der er sket. Dansk Folkeparti har foreslået, at landbrugsstøtten til europæiske landmænd skal fjernes sammen med de toldbarrierer, der er sat op overfor ulandene. Formålet er dels, at skabe en højere vækst i ulandene ved at bliver muligt for disse lande at få afsat deres landsbrugsvarer til normale markedspriser i Europa og dels, at få lavere forbrugerpriser i EU.

Jeg synes rigtig godt om dette forslag, for tiltaler det mit liberalistiske og frihandelsorienterede hjerte. Det er aldrig sundt for udviklingen og konkurrencekraften i et samfund, når en bestemt industri bliver bygget op omkring massive støtteordninger, som det eksempelvis er tilfældet med EU-landenes landbrugsindustri. Samtidigt synes jeg, at det ville være rigtig godt, hvis vi på den måde kan være med til at fremme udviklingen i ulandene ved at give dem en reel chance for at konkurrere på mere markedsorienterede vilkår.