Danske politikere = De tre vise aber?

I går bladrede jeg lidt rundt på Berlingske.dk, og faldt over et indlæg fra erhvervsmanden Asger Aamund, som under overskriften “Vi med motorvej” på ganske ironisk vis kommenterer udviklingen i det danske samfund.

Udgangspunktet i indlægget drejer sig om, at regeringen og Dansk Folkeparti netop har bevilget 3,5 mia. kroner til en motorvej mellem Herning og Holstebro (Aamund konstaterer for øvrigt i den sammenhæng, at motorvejen sikkert ender med at koste 5 mia. kroner jævnfør den normale offentlige praksis for at overskride budgetter). På ganske humoristisk vis omtaler Aamund, hvordan denne motorvej kommer til at forgylde Herning og Holstebro og revitalisere de små byer langs strækningen, og at det dermed kan forsvarer, at de økonomiske rammer for vores universiteterne, forskning og højteknologiske vækstvirksomheder fortsat forringes.

Efter min mening rammer Asger Aamund helt plet med hans kommentar. Det er efterhånden grotesk at se, hvordan begge sider af Folketinget i den grad vælger at lade være med at se problemerne i øjnene. Blå blok kæmper krampagtigt for at holde på magten, og har derfor kun en yderst begrænset lyst til at gennemføre reformer. I stedet forsøger de på at lappe huller, og udskrive større checks til dem, som de tror vil hjælpe dem til at bevare magten. Og hvad angår rød blok, så er de så forhippet på at komme til magten, at de i den grad sælger ud af tidligere tiders politik og principper, samtidigt med at de har travlt med at love vælgerne et endnu større stykke lagkage, end blå blok allerede har skåret ud. I begge tilfælde er resultatet, at overtrækket på landets kassekreditt stiger og stiger. For alle danskere skal jo have råd til fladskærms-tv og designermøbler, for Danmark er jo et velfærdssamfund og vi kan jo altid bare sætte skatten op – ganske som rød blok jo vil gøre hvis/når de kommer til magten.

Problemet i en nøddeskal er desværre, at politikerne næsten agerer som sagnet om de tre vise aber: “Se intet ondt, hør intet ondt, tal intet ondt og du vil heller ej selv blive ramt af ondt”. I hvert fald virker det som om, at politikerne vil hverken vil lytte eller se i forhold til de enorme udfordringer vi har i samfundet. Snakke vil de til gengæld gerne, men kun når der kan loves endnu større stykker lagkage til befolkningen, der i den grad er ved at blive taget som gidsler i en velfærdsfælde. For mere vil have mere. Som den tidligere socialdemokratiske borgmester i Ishøj, Kjeld Rasmussen, udtalte om det umulige i at standse væksten i den offentlige velfærd: “Hvis du først har smidt noget ind til aberne, får du det ikke ud igen”.

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det virker som om at Danmark nærmest skal gå konkurs, inden politikerne på tværs af blokkene tør gå sammen i nogle store brede forlig, og gennemføre de reformer som det danske samfund i den grad har brug for. Skal det virkelig gå helt galt, inden partierne – på vegne af befolkningen – finder mod til at gennemføre ganske vist upopulære, men helt nødvendige beslutninger? Og ja, det er korrekt at det ikke giver stemmer eller popularitet, og lige netop derfor skal det også være alle partier, der bakker op og tænker i, hvad der er det bedste for landet, og ikke det enkelte parti og politiker.

Brug et par minutter eller tre på at læse indlægget fra Asger Aamund, længere tid tager det ikke at læse. Om ikke andet kan du – takket være Aamunds ironiske skrivestil – måske trække lidt på smilebåndet desuagtet alvoren i dette emne. Du finder indlægget her.

Selv 50 % rabat på multimedieskatten gør den stadigvæk til en 100 % dårlig idé!

Jeg har netop hørt i Nyhederne på TV 2, at Venstre, de Konservative, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne vil indføre en 50 % rabat på multimedieskatten for ægtepar og samboende, hvis de begge betaler den omstridte skat.

50 % rabat lyder jo normalvis som en ganske interessant ting, men når det lige netop gælder multimedieskatten, så er denne skat altså stadigvæk en 100 % hamrende dårlig idé desuagtet den foreslåede rabat.

Det skriger ganske til himlen, når politikerne på den ene side ønsker at gøre Danmarks til verdens førende it-nation, og samtidigt indfører en skat, som i den grad begrænser udviklingen indenfor dette område. Samtidig vil hele Folketinget jo gerne være med til at mindske CO2 udledningen, hvilket jo blandt andet kan ske ved, at medarbejdere i højere grad anvender moderne it-teknologier og arbejder hjemmefra. Så kunne vi både spare på CO2 udledningen som følge af færre mennesker på vejene, og samtidigt mindske spildtiden i bilkøerne. Sidst, men ikke mindst, kunne det måske være med til at øge produktiviteten, hvad Danmark har hårdt brug for i en stærkt globaliseret verden. Men nej, vi indfører selvfølgelig en skat, som gør det uinteressant for rigtig mange medarbejdere at få it-udstyr stillet til rådighed af arbejdsgiveren.

Multimedieskatten burde aldrig have været indført. Men i stedet for at rette op på fejlen, og fjerne denne skat en gang for alle, gør regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne næsten det endnu mere grinagtigt ved at tilbyde de nævnte 50 % rabat til ægtefælller og samboende, der lige nu begge betaler multimedieskat.

Det er sgu en ommer!

Så lad os komme af med den lukkelov…

Så lader det til, at der for første gang nogensinde er et politisk flertal for en fjernelse af lukkeloven. I hvert fald har de Konservative nu ændret officiel politik på området jævnfør en artikel på epn.dk. Denne ændring medfører nemlig, at der kan dannes et flertal sammen med Venstre og Dansk Folkeparti for en afskaffelse af loven.

Som jeg før har givet udtryk før, synes jeg, Folketinget skal få afskaffet lukkeloven. Det gør jeg først og fremmest fordi, jeg ikke tror på, at en begrænsning i åbningstiderne gør at den lille købmand eller specialbutikken overlever. Specialbutikkerne skal efter min mening konkurrere på udvalg, kvalitet, viden og et højt serviceniveau. Specialbutikkerne behøver til gengæld ikke holde åbent til kl. 19.00 eller 20.00 på hverdage og til kl. 17.00 i weekenden.

Basalt set er jeg af den holdning, at hvis danske forbrugere ønsker et varieret gadebillede med masser af spændende specialbutikker, så bliver forbrugerne ganske enkelt nødt til at tage et personligt ansvar for at handle i landets specialbutikker på løbende basis. Lukkeloven kan ikke redde de små butikker, men det kan du ved at placere en del af dit indkøb der uanset, om der er tale om kød, grøntsager, brød, tøj, elektronikprodukter, bøger eller lignende.

Et helt andet problem i forhold til de mindre handlende er for øvrigt vores lovgivning på erhvervslejemål, som blev revideret for nogle år siden. Udlejer kan nemlig kræve en forhøjelse af huslejen, hvis han/hun kan dokumentere, at den generelle markedsleje i et område er højere. Og med masser af store kapitalkæder, der stadig er på udkig efter gode lejemål og som gerne betaler forholdsvis høje huslejer, har en udlejer forholdsvis nemt ved at varsle markant højere huslejer overfor de små handlende. Dermed bliver det endnu sværere for disse at få en rentabel forretning ud af at drive en specialhandel.

Så lad os komme af med lukkeloven og i samme moment få fjernet den pasus i erhvervslejelovgivningen, der gør at en udlejer alt for nemt kan hæve huslejen til et ofte horribelt niveau. Og så husk at handle hos dine lokale specialbutikker og gerne hver eneste uge – i hvert fald når det gælder grønthandleren, slagteren og vinhandleren :o)

DF: Har I ikke andet at bruge tiden på?

Jeg har netop læst på Jyllands-Postens website, at Dansk Folkeparti nu vil blande sig i sagen om “udlånet” af den lille havfrue til verdensudstillingen i Shanghai i 2010.

I følge artiklen kræver Dansk Folkepartis Karin Nødgaard, at økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen går ind i sagen og trækker hendes ministeriums forespørgsel om udlånet hos Københavns Kommune tilbage.

Personligt synes jeg, det er helt fint, at vi får sat endnu mere fokus på Danmark i en stærkt globaliseret verden og hvis den lille havfrue kan være med til det, er det helt okay med mig. Desuden tror jeg nu ikke, at turisterne kun besøger København for at se den lille havfrue – for i så fald tror jeg at de vil blive skuffet under alle omstændigheder.

Nå, men mit indlæg drejer sig egentlig ikke om min personlige mening om selve udlånet af den lille havfrue. Nej, jeg ønsker at give udtryk for en stigende frustration over, at politikerne (og alt for ofte Dansk Folkeparti) endnu engang kaster sig over en populistisk enkeltsag, som i bund og grund er ligegyldig.

Politikerne burde efter min mening bruge deres dyrebare og begrænsede tid på andre og langt mere alvorlige problemer. Hvorfor spilde tid på at snakke om et seks måneders udlån af den lille havfrue, når man eksempelvis stadigvæk kan opleve forarmede hjemløse i vores storbyer? Dansk Folkepartis krav er da spild af en ministers kostbare tid, når vi har langt mere brug for at få gennemført store og gennemgribende reformer, hvis den danske velfærdsmodel som minimum skal fastholdes.

Anyway, this is just my two cents, use it or lose it!

Så fik Ny Alliance sat et fingeraftryk…

Finansloven blev som bekendt forhandlet på plads i går og jeg synes det er positivt at se, at Ny Alliance langt om længe fik sat et realpolitisk fingeraftryk.

Ganske vist stemte jeg ikke selv på Ny Alliance i forbindelse med folketingsvalget tilbage i november måned sidste, idet jeg savnede klare udmeldinger fra specielt Naser Khader om partiets politiske ståsted. Men derfor kan jeg sagtens unde det stormomsuste parti lidt fremgang og indflydelse, da Ny Alliances partiprogram fortsat indeholder mange spændende elementer.

Når alt dette er sagt, er der selvfølgelig ikke nogen tvivl om, at det er regeringen og Dansk Folkeparti, der satte den primære dagsorden i forhold til finanslovens sammensætning. Men nu er Ny Alliance i det mindste i gang med at sætte fingeraftryk på den politiske dagsorden i Danmark. Fingeraftrykket kommer ganske fra lillefingeren, men lidt har også ret.

OK at droppe livslang kunstnerstøtte

I løbet af ugen meldte Venstre og Dansk Folkeparti ud, at man mener at Statens Kunstfonds livslange ydelser til kunstnere er urimelige og enten skal afskaffes eller i det mindste laves om. Som tingene er i dag, udbetaler Statens Kunstfond ikke mindre end 23,5 millioner kroner om året til 275 kunstnere, der modtager disse ydelser sålænge den enkelte kunstner er i live.

De udbetalte ydelser reguleres efter den enkelte kunstners indtægtsforhold, hvilket betyder at der minimum udbetales kr. 15.358 om året og maksimalt 140.787 kroner. Kulturminister Brian Mikkelsen har indvilliget i at se på de livslange ydelser og tage en snak med de kulturpolitiske ordfører, når der foreligger en undersøgelse fra Kunstrådet.

I lighed med jeg synes, at arbejdsløse kunstnere skal forsøge på at finde et del- eller heltidsjob indenfor andre erhverv, hvis man ikke kan finde beskæftigelse inden for kunstverdenen (klik her for at læse Tina Thomsens indlæg om dette emne), synes jeg det er helt okay, at staten ikke bare skal udbetale støtte igennem hele livet for en kunstner (og da slet ikke til de kunstnere, der sagtens kan forsørge sig selv). Det er helt fint, at vi har forskellige former for kulturstøtte til at hjælpe en kunstner i gang og få udbredt kendskabet til dansk kunskt og kultur.

Men når det er sagt, kan det ikke passe at kunstnere skal have støtte hele livet igennem. Jeg synes derfor, at det er helt fint, at der nu bliver kigget på de livslange ydelser og at reglerne som minimum bliver revideret.

Han får nok ikke min stemme alligevel…

Under søndagens partilederdebat meldte Naser Khader meget hurtigt ud, at Ny Alliance vil pege på Anders Fogh Rasmussen som deres statsministerkandidat efter valget. Alligevel synes jeg, at det fortsat står uklart, hvad Naser Khader og Ny Alliance rent faktisk vil efter valget. For på trods af den klare melding om, hvem partiet vil pege på som statsministerkandidat efter valget, holder Naser Khader fast i kravet om en dronningsrunde efter valget. Dermed forlanger han stadigvæk, at regeringen skal træde tilbage, selv om der måtte være et borgerligt flertal efter valget.

Her et døgn før valget tror jeg desværre, at løbet er ved at være kørt for Ny Alliance og partiet får næppe den massive vælgertilslutning som det ellers lagde ud med ved sin stiftelse – snarere tværtimod! For mit eget vedkommende vil jeg stadigvæk ikke gamble med min borgerlige stemme ved at sætte kryds ved på et parti, der stadigvæk flakker meget rundt i sin politik og er for ultimativ på en række punkter. Ganske vist vil jeg gerne være med til at begrænse Dansk Folkepartis indflydelse, men det skal ikke ske ved at vi får en socialdemokratisk regering, der kun vil være en garant for højere skatter og et offentligt overforbrug. Så med mindre Naser Khader ryster en kanin ud af ærmet i aften, tror jeg at min stemme kommer til at gå til De Konservative.

Laveste tilslutning til Ny Alliance indtil nu

I dagens Gallup-måling for Berlingske Tidende får Ny Alliances sin hidtil laveste vælgertilslutning i løbet af valgkampen: 4,8 procent af stemmerne kan det blive til, hvilket i så fald vil give partiet ni mandater i Folketinget. Men på trods af den lave vælgertilslutning, vil Ny Alliances partiformand Naser Khader fortsat være tungen på vægtskålen, hvis Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti skal bevare det parlamentariske flertal, der danner grundlag for VK-regeringen.

Imidlertid tror jeg der er risiko for, at Ny Alliance kommer til at dykke yderligere i meningsmålingerne, så længe Naser Khader bliver ved med at flakke i de politiske udmeldinger. For mit eget vedkommende har de sidste par dages udvikling i hvert fald ikke gjort mig mere “tryg” i forhold til det faktum, at det er afgørende for min eventuelle stemme på Ny Alliance, at jeg kan stole 100 procent på, at Naser Khader peger på Anders Fogh Rasmussen efter valget. Så jeg vil atter opfordre Naser Khader og Ny Alliance til at melde mere klart ud i sin politik og bekende kulør – er I borgerlige og i så fald, er I indstillet på at være ved det og endegyldig pege på Anders Fogh Rasmussen som både kongelig undersøgelsesleder og statsminister, når valget er overstået den 13. november?

Her er Danmarks nye regering!

Jeg har netop læst en interessant artikel på Nyhedsavisens website omkring muligheden for at skabe en flertalsregering bestående af Venstre, Konservative, Radikale Venstre og Ny Alliance efter folketingsvalget. Nyhedsavisen har talt med to valgforskere ved henholdsvis Aalborg Universitet og Syddansk Universitet og forskerne er enige om, at lige netop denne partikonstellation er en reel mulighed, hvis ellers valgets resultat kommer til at minde om de aktuelle meningsmålinger.

Nu er det selvfølgelig ikke kun op til, hvad to valgforskere mener der kan lade sig gøre og der er en hel del “issues”, der skal løses for at det kan lade sig gøre (blandt andet peger Radikale Venstre som bekendt på Helle Thorning-Schmidt lige nu som forhandlingsleder og statsminister). Men på trods af de udfordringer, der måtte være i denne sammenhæng, kan jeg ikke lade være med at være meget begejstret for idéen om en regering bestående af Venstre, De Konservative, Radikale Venstre og Ny Alliance – både fordi det lyder til at kunne blive en rigtig god borgerlig konstellation, men bestemt også fordi det vil sætte Dansk Folkeparti fuldstændig udenfor politisk indflydelse.

Kan vi så få kammertonen i valgkampen?

Allerede på tredje dagen af valgkampen, er tonen mellem de forskellige partier og folketingskandidater kommet ned på et meget lavt niveau, hvilket på ingen måde passer ind i et moderne demokrati som det danske. Faktisk synes jeg, at en hel del af folketingskandidaterne skulle skamme sig over, hvordan de taler til hinanden og omtaler/bagtaler hinanden i den skrevne presse og ikke mindst på tv. Aktuelt har Dansk Folkeparti lige hældt mere benzin på dette bål ved at provokere med et valgplakat med overskriften “Ytringsfrihed er dansk, censur er det ikke”. Enhedslisten er desværre hoppet på DF’s “provo-limpind” ved at lade deres kontroversielle folketingskandidat, Asmaa Abdol-Hamid, fotografere med tørklæde og rooligang-klaphat.

Jeg holder selv meget af en engageret, ærlig og ligefrem diskussion og elsker at diskutere interessante emner. Af samme grund sætter jeg derfor også pris på at se god politisk diskussion på tv. Men når en hel del af folketingskandidaterne ikke kan finde ud af, at holde diskussionerne på et sagligt og respektabelt niveau, synes jeg at det er en trist udtryk for en manglende respekt for hinanden som individer. Samtidigt er det utroligt trættende at høre på og fremmer ikke ligefrem lyst til at lytte til de pågældende politikere. Jeg tror ganske enkelt, at mange politikere og partier mister muligheden for at få kommunikeret interessante budskaber til potentielle vælgere, når mange politiske diskussioner drejer sig mere om provokation og personfiksering end om reelle polititiske problemstillinger.

Så kunne vi ikke nok få kammertonen ind i valgkampen til gavn for alle – ikke mindst os vælgere :o)