For et år siden…

For et år siden skrev jeg om:

• Tiger Woods’ imponerende sejrsvilje
• Endnu en topplacering til Thomas Bjørn

Tiger Woods: En imponerende sejrsvilje!

Under Arnold Palmer Invitational turneringen, der blev spillet på Bay Hill banen i Orlando, viste Tiger Woods endnu engang, at han besidder en imponerende vilje til sejr. Ganske vist måtte Tiger kæmpe hårdt og han var langt fra så oplagt som vinder som han ellers så ofte er.

Helt frem til det sidste hul, så det faktisk ud til, at Tigers landsmand, Bart Bryant, måske kunne hive sejren i land. I hvert fald var kravet til Tiger, at han som minimum skulle lave par på sidste hul for at komme i omspil med Bart Bryant. Der var selvfølgelig også chancen for, at Tiger kunne vinde turneringen, hvis han lavede en birdie. Men da det svære 18. hul ikke var et åbenlyst birdie-hul og Tiger havde et svært put på lidt over syv meter for birdie, var der virkelig spænding til det sidste.

Men som vi har set så mange gange før, gjorde Tigers enorme sejrsvilje hele forskellen, da han sænkede det lange put for birdie og vandt Arnold Palmer Invitational – endda for femte gange siden 2000! Det blev samtidig Tigers sjette sejr i træk og den 64. sejr på PGA Tour’en. Jeg tager virkelig hatten af Tiger Woods, for han giver aldrig op og kæmper altid til det allersidste put. Det er sejrsvilje så det batter!

Hvis man vil fange en Tiger…

I de seneste par måneder været skrevet en del om, at det er problematisk for golfsporten når verdens bedste golfspiller, Tiger Woods, er så suveræn som han er. Nogle kritikere mener Tiger er så god, at det er ved at blive trivielt at se de turneringer, som han deltager i – for Tiger er altid favorit til at vinde. I samme moment har der været fremsat forslag om, at der måske burde indføres et handicapsystem i lighed med det som amatørgolfspillere anvender eller at de bedste spillere i en turneringerne skal pålægges sværere vilkår end resten af feltet á la det som man gør i nogle former for motorsport.

Der er ingen tvivl om Tiger Woods er i en klasse for sig, hvilket den officielle verdensrangliste er med til at udstille med al tydelighed: I over ni år har Tiger kunne kalde sig for verdens bedste golfspiller og han har fortsat et større pointforspring til Phil Mickelson, verdens nr. 2, end Mickelson har ned til nr. 1.000 på verdensranglisten! Og da Tiger Woods allerede har vundet ikke mindre end 87 professionelle turneringer og hele 13 majors i en alder af kun 32 år, vil han utvivlsomt kunne blive ved i mange år endnu med at slå rekorder indenfor den professionelle golfverden.

Tiger Woods dominerer således den professionelle golfverden, men det gør han kun fordi han virkelig er dygtigere end sine konkurrenter. Men desuagtet at Tiger er verdens bedste golfspiller, så gør det ham ikke uovervindelig – slet ikke endda. Ganske vist vinder Tiger mange turneringer og han har da også vundet de seneste fem turneringer som han har stillet op i. Det ændrer dog ikke ved det statistiske faktum, at manden er til at slå. Man skal ganske vist stå tidligt op, hvis man vil vinde over Tiger Woods, men det er på ingen måde umuligt.

Jeg synes derfor det er noget pjat at begynde at tale om, at der bør indføres et handicapsystem eller lignende med det formål at give andre professionelle golfspillere bedre chance for at slå Tiger i de turneringer han stiller op i. Hvorfor skal verdens bedste straffes for sit talent og vedholdende arbejde med sit spil? Hvis Tigers konkurrenter ønsker at vinde over ham, er der kun én måde at gøre det på: De må ganske enkelt træne og arbejde meget mere med deres golfspil – både med den fysiske og mentale del af spillet. Og så gælder det ellers bare om at spille turneringer og holde fast. Så er der i det mindste en statistisk mulighed for at kan vinde over Tiger Woods.

PS: Personligt har jeg vundet adskillige gange over Tiger og det er faktisk ikke så svært som skulle tro. Problemet er bare, at det desværre kun sker i mine golfdrømme og på Xbox’en :o(

Fejlfri runde sikrede sejr til Tiger Woods

Verdens suveræne nummer 1 inden for golf, Tiger Woods, startede ganske vist med at være et enkelt slag efter de to førende i form af Aaron Baddeley og Steve Stricker under finalerunden af BMW Championship, men det skulle forholdsvis hurtigt vise sig, at Tiger ikke havde tænkt sig at nøjes med en anden eller tredje plads i turneringen.

På de første ni huller fik Tiger hele fire birdies og endda tre i træk på 7., 8. og 9. hul og dermed stod det nogenlunde lige mellem Baddeley, Stricker og Woods, da de skulle i gang med den afgørende halvdel af finalerunden. På bag-ni formåede Aaron Baddeley kun at hive yderligere to birdies i hus og Steve Stricker måtte leve med at ialt tre birdies blev udlignet af tre bogeys.

Tiger satte derimod turbo på hans birdiemaskine og hentede yderligere fire birdies, hvilket var med til at give ham en fejlfri runde i 63 slag og dermed også den 60. sejr til Tiger Woods.

I næste uge skal der spilles The Tour Championship, som er fjerde og afsluttende turnering i FedExCup slutspillet, hvor de tilbageværende 30 spillere skal kæmpe om historiens største individuelle førstepræmie på ikke mindre end 10 millioner dollars. Præmiesummen er ganske vist i form af en slags pensionsordning, der først udbetales når vinderen er mindst 45 år gammel og er stoppet med at spille professionel golf, men 10 millioner dollars er nu engang stadigvæk utrolig mange penge og beløbet bliver jo ikke mindre af, at det får lov til at stå og trække lidt renter :o)

Suveræne Tiger!

Så satte Tiger Woods atter konkurrenterne grundigt på plads og denne gange skete det i forbindelse med finalerunden af World Golf Championships Bridgestone Invitational, der blev spillet på den svære Firestone Country Club i Ohio, USA.

Tiger startede endda med at være bagefter med et slag op til Rory Sabbatini, som i pressen havde lagt op til, at han nok skulle “nakke” Woods. Det skulle imidlertid hurtigt vise sig, at Sabbatini og en række af de andre førende spillere ganske enkelt ikke formåede at holde fast i spillet.

Der var ganske enkelt ingen af de øvrige spillere, der kunne kontrollere spillet og nerverne for den sags skyld, hvilket Tiger Woods til gengæld er helt suveræn til – der findes ganske enkelt ingen anden professionel golfspiller i verden, der på den måde formår at være mentalt oven på, når det virkelig gælder!

Sejren blev den tredje i træk i Bridgestone Invitational og han har nu vundet denne turnering hele seks gange i alt og for at gøre statistikken endnu mere imponerende, skal det også nævnes, at Tiger har vundet ikke mindre end 14 ud af i alt 25 World Golf Championships! Med søndagens meget overbevisende sejr, må man sige, at Tiger næppe kan være bedre forberedt til årets fjerde og sidste major, US PGA Championship, der spilles i næste uge på Southern Hills Country Club i Tulsa, USA.

The Open: Garcia ligner en vinder

Med nul bogeys men derimod tre birdies på scorekortet og dermed en samlet runde i 68 slag, begynder Sergio Garcia at ligne en vinder af dette års udgave af The Open. Der er dog ingen tvivl om, at Garcia kommer på hårdt arbejde under finalerunden i morgen, ligesom forfølgerne helt sikkert vil angribe og lægge pres på ham. Samtidigt har vi jo før set Garcia være med helt fremme i de store turneringer (som eksempelvis sidste års The Open), men at han ofte ikke har formået at holde hovedet koldt og putteren varm, når det virkelig gælder. Men til forskel fra tidligere, har Sergio Garcia trods alt ført 2007-udgaven af The Open fra allerførste dag og virkelig holdt fast – også selvom han måtte kæmpe en hel del mere i går for at fastholde førstepladsen. Dagens bogeyfri runde viste, at Garcia har rigtig godt styr på spillet og hvis han holder fast, tror jeg faktisk ikke, at han bliver til at hente – Garcia er trods alt tre slag foran nummer to i form af amerikanske Steve Stricker.

Hvis Sergio Garcia går hen og vinder The Open i morgen, vil det også være ikke så lidt af et comeback, når man tænker på, at han tilbage i 1999, da The Open sidst blev spillet på Carnoustie, nærmest blev ydmyget af banen, da han gik første runde i 89 slag og en anden runde i 83 slag svarende til 30 slag over par! Nuvel, alle kan have en dårlig dag eller to og Sergio havde trods alt kun været professionel i få måneder dengang, men ikke desto mindre ville det stadigvæk være fantastisk, hvis han kunne vinde og dermed sige “tak for sidst” til Carnoustie :o)

The Open: Sergio Garcia holder fast

Der er næsten noget symbolsk over, at golflegenden Severiano Ballesteros forud for The Open meddelte, at han trækker sig tilbage fra professionel golf og at det så virker som at hans unge landsmand, Sergio Garcia tager over og viderefører den spanske tradition for passioneret og dynamisk golfspil. I hvert fald ligger Garcia fortsat i spidsen for verdens mest prestigefyldte golfturnering efter anden runde af The Open. Det blev dog ikke til samme superrunde som under førstedagen af turneringen og faktisk måtte Garcia kæmpe en del undervejs, men han holdt ud og gik dagens runde i par, hvilket var nok til at fastholde førstepladsen med en samlet score på seks under par.

John Daly førte som bekendt turneringen på et tidspunkt under førstedagen, men endte med at få noget der minder om en total nedsmeltning på bag-ni med tre bogeys, en dobbelt bogey og en triple bogey og dermed en samlet runde i tre slag over par, hvilket rakte til en delt 85. plads efter første runde. Desværre blev anden runde ikke bedre for ham, da det blev til hele fire bogeys, en dobbelt bogey og kun en enkelt birdie, hvilket gav en samlet runde i fem slag over par og en placering på en delt 105. plads. Dermed misser han cuttet og både tilskuerne og tv-seerne må således undvære denne farverige person under resten af turneringen :o(

The Open: Suveræn spil af Sergio Garcia

Man hører ofte, at man (selvfølgelig) ikke kan vinde en major på førstedagen af turneringen, men at derimod sagtens kan tabe den og det tror jeg altså, at John Daly ender med at måtte erkende efter første runde af The Open. Den kontroversielle og ofte meget underholdende amerikaner gik ellers de første ni huller i to under par. Der var dermed lagt op til en rigtig god runde for Daly, som fortsatte den gode stil ved at lave birdie på 10. hul og en suveræn eagle på det efterfølgende par 4 hul. Dermed lå John Daly i spidsen af turneringen med en samlet score på fem under par, men pludselig gik det helt galt for ham. Hul 12 resulterede i en dobbeltbogey og på 14. hul, der er et par 5 hul, scorede Daly en katastrofal 8’er og resten af runden resulterede såmænd i yderligere tre bogeys. Så fra at have været i spidsen for turneringen, endte John Daly på en delt 85. plads med en samlet score på tre over par.

Det gik derimod meget bedre for Sergio Garcia, der for en gangs skyld havde styr på putteren og dermed kunne udnytte en god portion af de birdiechancer, som han gav sig selv under første runde. Det blev faktisk til hele syv birdies og kun en enkelt bogey og dermed en superrunde i 65 slag. Det blev endda til dagens absolut bedste runde, hvilket dermed bragte Garcia i front af turneringen med en samlet score på seks slag under par med to slags afstand ned til irske Paul McGinley, der også spillede en solid runde i 67 slag.

“Incommunicado” i de næste fire dage

Så vil jeg endnu engang tillade mig, at trække telefonstikket ud i hele fire dage i træk: For i dag starter verdens mest prestigefyldte golfturnering i form af British Open eller “The Open” som den også kaldes i folkemunde. Denne meget traditionsrige turnering spilles altid på en såkaldt linksbane og i år er det Carnoustie Golf Club i Skotland, der ligger bane til.

Desværre er det kun lykkedes for Thomas Bjørn og Anders Hansen at kvalificere sig til turneringen og det er derfor begrænset med repræsentationen af danske farver igen i år. Det ændrer dog ikke på, at jeg selvfølgelig vil ønske de to herrer al mulig held og lykke med turneringen og jeg krydser selvfølgelig fingre for, at de begge to er med helt fremme på søndag, når finalerunden spilles. Der er dog ingen tvivl om, at Thomas og Anders skal spille helt fabelagtig golf for at kunne følge med Tiger Woods, som ubetinget er den klare favorit til at vinde The Open for tredje år i træk og fjerde gang i alt.

Uanset, hvem der vinder, så bliver det under alle omstændigheder spændende at følge turneringen over de kommende fire dage og jeg vil i stort omfang være “incommunicado” i denne periode, hvor jeg vil sidde fastklæbet til tv-skærmen. Så kære mor, vent med at ringe til mig på mandag :o)

The Masters: Jeg er skuffet!

Jeg kan lige så godt få frustrationerne ud med det samme: Jeg er kæmpe skuffet over, at min personlige favorit, Tiger Woods, ikke vandt 2007-udgaven af The Masters (jeg vil dog tro, at Tiger selv er endnu mere skuffet end mig).

Og når nu han ikke formåede at hive sejren i land, er jeg såmænd også skuffet over Justin Rose, som heller ikke kunne kæmpe sig til en sejr. Det leder mig videre til den næste store skuffelse i form af Retief Goosen, som ellers havde chancen for at vinde, når nu hverken Tiger Woods eller Justin Rose kunne tage sig sammen. Endelig kan jeg ikke lade være med at være skuffet over Stuart Appleby som heller ikke tog sig sammen og udnyttede den mangelfulde indsats fra Tiger, Justin og Retief.

Altså er jeg – som du nok kan fornemme – generelt set meget skuffet og bitter over, at ingen af mine personlige favoritter ikke tog sammen og kørte sejren hjem. Måske kommer denne bitterhed med det, at fylde 40 år :o)

Anyway, min skuffelse blev imidlertid ikke mindre, da det stod klart, at det var den 31-årige amerikaner, Zach Johnson, der trak det længste strå og vandt turneringen og de 1,3 millioner dollars i præmiepenge (ca. 7,3 millioner kroner).

Jeg må jo indrømme, at Zach Johnson spillede stabilt og bedre end konkurrenterne, hvorfor han selvfølgelig også fortjente at vinde. Men for at være helt ærlig, så er Zach Johnson altså en tand for religiøs til mig – i hvert fald når det gælder det med, at bringe religion ind i golfsporten. Jeg respekterer generelt set folks religiøse tro, men når han under stort set alle interviews altid skal nævne, at det er hans skaber og Jesus, som gør at han spiller så god golf, så står jeg altså helt af.